SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/2-19 om behandling af kræftpatienter uden for kræftpakkerne, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPAJU

Koordi eret ed:

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR ‐ Sundhedsministeren

Det talte ord gælder

[Sundheds- og Ældreudvalget den 19. februar 2019]

Besvarelse af samrådsspørgsmål Y og Z om udredning af

kræftpatienter uden for kræftpakkerne

Samrådsspørgsmål Y

Ministeren bedes redegøre for, om regionerne efter ministerens

opfattelse har levet op til deres ansvar, når kræftpatienter uden

for kræftpakkerne ikke får samme kvalitet i behandlingen som

andre patienter, og at udredningen ikke lever op til det niveau,

som patienterne bør kunne forvente? Ministeren bedes endvidere

redegøre for, hvordan udredningen af kræftpatienter uden for

kræftpakkerne efter ministerens vurdering kan garanters bedst

muligt?

Samrådsspørgsmål Z

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er indstillet på at

følge anbefalingerne fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd), herunder at kortlægge regionale og

lokale udredningsmuligheder, tydeliggøre rollefordelingen i

kræftudredningen mellem almen praksis og sygehuse, udføre en

national analyse af brugen af CT-scanninger til kræftudredning

uden for kræftpakkerne, etablere et tværregionalt eller nationalt

forum til opsamling af og udveksling af viden om lokale

erfaringer med kræftudredning samt forbedre monitoreringen

kræftudredningen uden for kræftpakkerne, således at

afrapportering foregår tværregionalt eller nationalt? Der

henvises til rapporten ”Kræftudredning uden for kræftpakkerne",

januar 2019. https.//vive.dk/da/nyheder/2019/storvariation-i-

kraeftudredning-uden-for-kraeftpakkerne/

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/2-19 om behandling af kræftpatienter uden for kræftpakkerne, til sundhedsministeren

Tak til Liselott Blixt for spørgsmålene.

Behandlingen af kræft har udviklet sig positivt de seneste

15-20 år, hvilket bl.a. har betydet, at overlevelsen blandt

kræftpatienter er steget markant. Fra perioden 2000-2002 til

perioden 2014-2016 er 5-års-overlevelsen fx steget fra 48

pct. til 63 pct. Det er et markant fremskridt. Det er godt for

patienterne i Danmark.

Kræft er dog fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark. Ca.

30 pct. af alle dødsfald skyldes kræft. Det svarer til, at ca.

16.000 personer dør af kræft om året.

Hvis kræftsygdommen opdages tidligt og behandles hurtigt,

forbedres patientens mulighed for at overleve. Derfor er det

væsentligt, at kræftpatienter tilbydes udredning og

behandling så tidligt som muligt.

Tilbage i 2007 indførte den daværende VK-regering

pakkeforløbene for kræft. Det har været en af de største

succeser i det danske sundhedsvæsen.

Og regeringen prioriterer fortsat kræftområdet højt. Med

Kræftplan IV er afsat samlet 2,2 mia. kr. til de 3 nationale

målsætninger og de 16 initiativer til gavn for patienterne.

Men vi skal hele tiden forbedre kræftområdet

Med udspillet til sundhedsreform sætter vi en ambitiøs

retning for sundhedsvæsenet, så det er muligt at bevare og

bygge videre på de gode resultater, vi allerede har nået.

Side 2

Vi ved jo, at vi i fremtiden – på grund af den demografiske

udvikling - desværre får flere kræftpatienter – og det skal vi

være klar til. Og så skal vi have gjort op med de alt for store

regionale forskelle, vi i dag fortsat ser på tværs af landet.

Som VIVE-rapporten og som ordføreren også siger

indledningsvist.

Jeg med interesse læst rapporten, som VIVE har udarbejdet.

Den sætter fokus på et vigtigt område – og bidrager til en

vigtig diskussion, nemlig at der ikke må være uens og til

nogle tider uforklarlige vilkår for kræftpatienter på tværs af

regionerne.

Jeg vil dog også til en start nævne, at det ikke er en rapport,

som ministeriet eller Sundhedsstyrelsen har indgået i eller

bidraget til.

Selv om I selvfølgelig har læst rapporten, så vil jeg alligevel

bruge lidt tid på at fremhæve de ting i rapporten, som jeg

synes er særligt vigtige.

Rapporten sætter fokus på den del af kræftudredningen, der

foregår uden for de såkaldte organspecifikke

kræftpakkeforløb. Her er der tale om to udredningsveje. Dels

gennem et såkaldt diagnostisk pakkeforløb, og dels i regi af

almen praksis.

Rapporten undersøger og sammenligner organiseringen af de

to udredningsveje på tværs af regionerne.

Side 3

For udredningsvejen i diagnostisk pakkeforløb viser

rapporten, at der er tilfredshed med forløbene. Der er dog en

betydelig variation mellem forløbene i de forskellige

regioner. Det betyder, at der er regionale forskelle i forhold

til, hvilke og hvor mange patienter der tilbydes et forløb i en

diagnostisk pakke.

For udredningsvejen i almen praksis viser rapporten, at der

er behov for at kunne bruge såkaldte parakliniske

undersøgelser på sygehuset (særligt CT-scanninger). Der er

stor variation i, hvordan adgangen til de parakliniske

undersøgelser er tilrettelagt i praksis. Det betyder, at

udredningsforløbet bliver unødvendigt langt for nogle

patienter.

Det konkluderes overordnet i rapporten, at udviklingen de

seneste år har resulteret i vigtige skridt i den rigtige retning.

Det konkluderes også, at den variation, der findes i

implementeringen af de to udredningsveje på tværs af

regionerne, skaber kvalitetsforskelle for patienterne.

Her vil jeg nævne, at Sundhedsdatastyrelsens analyser af

patienterne i diagnostisk pakkeforløb viser, at omkring 90

procent af de efterfølgende patientforløb var for anden

sygdom end kræft [2013-2016].

Vi taler altså ikke udelukkende om kræftområdet – det er

vigtigt at understrege.

Rapporten viser, at der er betydelig variation mellem

forløbene i den diagnostiske pakke i de forskellige regioner.

Side 4

Rigsrevisionen har også sat fokus på denne variation.

Statsrevisorerne har til beretning 7/2018 om rettidig indsats

på kræftområdet bemærket, at der er store regionale forskelle

på, hvor mange der sendes i diagnostisk pakkeforløb. Fx har

Region Midtjylland henvist knap 5 gange så mange patienter

til diagnostisk pakke som Region Sjælland.

Det er altså et problemfelt, som har mit og regeringens

fokus, da det ikke er forskelle, som regionerne umiddelbart

har kunne forklare – selv efter at pakken har været i brug

siden 2012.

Det er selvsagt ikke tilfredsstillende. Og noget af det,

regeringen ønsker at gøre op med i vores udspil til

sundhedsreform, er at der er for store forskelle på tværs af

regionerne.

VIVE’s rapport viser også, at der er stadig er uklarhed og

forskellig praksis for praktiserende lægers adgang til

diagnostiske undersøgelser på sygehuse på tværs af de fem

regioner.

Der blev med ØA-aftalen om regionernes økonomi for 2017

afsat 170 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til øget kapacitet til

udredning (tidlig opsporing).

Side 5

Danske Regioner har i et bidrag til ministeriet til brug for

besvarelsen af dette samrådsspørgsmål oplyst, at

”Regionerne har skabt mulighed for at patienter kan

henvises direkte til diagnostisk afklaring fra almen praksis.

Rapporten viser dog, at der er barrierer i form af fx

samarbejdet mellem almen praksis og de kliniske afdelinger

på hospitalerne samt viden om henvisningsmuligheder i

almen praksis. Ligeledes at der er forskelle i forhold til, om

patienten fx kan henvises direkte til CT-scanninger, grundet

faglig uenighed i de kliniske miljøer.

På den baggrund vurderer Danske Regioner, at der er behov

for at styrke informationen i almen praksis, og at regionerne

har etableret en række efteruddannelser. Det er dog op til de

praktiserende læger selv at beslutte, hvilke efteruddannelser,

de vil deltage i, som det ser ud nu.

Det indgår i regeringens udspil til sundhedsreform, at vi skal

have flere almen praktiserende læger, fordi vi ser dem som

centrale i borgernes møde med sundhedsvæsenet, og fordi vi

ønsker at løfte det nære sundhedsvæsen. Men vi ønsker også

at stille kvalitetsstandarder i forhold til det nære

sundhedsvæsen.

Så for at vende tilbage til det konkrete spørgsmål. Mener jeg,

at regionerne lever op til deres ansvar for kræftpatienterne?

Nej, det gør jeg ikke, når jeg kigger på rapporten og de

forskelle der er - og det er selvfølgelig ikke godt nok.

Side 6

Danmark er et relativt lille land, og det er mig ærlig talt

uforståeligt, at der også på dette område er store forskelle i

organiseringen, som skaber uklarhed og uens vilkår for

patienterne.

Alle kræftpatienter skal kunne regne med den bedst mulige

udredning og behandling, uanset hvor i landet de bor. Det er

også grundlaget for den sundhedsreform, som vi starter

forhandlingerne om snart, nemlig at få gjort op med nogle af

de regionale forskelle.

Jeg er samtidig blevet bedt om at vurdere, hvordan

udredningen uden for kræftpakkerne kan sikres bedst muligt.

Her vil jeg fremhæve, at disse patienter er omfattet af

reglerne om maksimale ventetider. Disse regler træder i

kraft, så snart der opstår en mistanke om kræft, og skal

dermed sikre hurtig udredning af kræftsygdomme.

Og så kommer vi til de fem anbefalinger, som fremgår af

rapporten.

Sundhedsstyrelsen er som led i opfølgningen på Kræftplan

IV ved at foretage et serviceeftersyn af kræftpakkerne. Som

en del af revisionen af den diagnostiske pakke i efteråret

2019 vil man fx se nærmere på regionale og lokale

udredningsmuligheder samt på rollefordelingen i

kræftudredningen mellem almen praksis og sygehuse,

hvilket VIVE har fokus på (anbefaling 1 og 2), og som

naturligt kan indgå i det arbejde.

Side 7

Der er allerede nu gang i forarbejdet. Fx har

Sundhedsdatastyrelsen udarbejdet dataanalyser, der

beskriver henvisningsmønstre og anvendelse af den

diagnostiske pakke.

Sundhedsstyrelsen vil desuden inddrage de væsentligste fund

fra VIVE’s interviewundersøgelse i den samlede vurdering

af det allerede igangsatte forarbejde (anbefaling 1 og 2).

VIVE-rapporten anbefaler desuden, at der foretages en

national analyse af brugen af CT-skanninger til

kræftudredning uden for de organspecifikke pakkeforløb

(anbefaling 3).

Sundhedsdatastyrelsen oplyser her, at en sådan analyse vil

være kompliceret, da det ikke er muligt at anvende de

nationale registre, bl.a. fordi indberetninger til LPR omfatter

alle CT-scanninger, hvor borgeren har haft kontakt til en

sygehusafdeling. Det kan give uklarhed i forhold til

registrering.

I rapporten anbefaler VIVE også (anbefaling 4), at der

etableres et tværregionalt eller nationalt forum til opsamling

og udveksling af viden om lokale erfaringer med

kræftudredning uden for de organspecifikke pakkeforløb.

Tidlig opsporing er højt prioriteret, og bliver allerede i dag

løbende drøftet i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft og

Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet,

der netop fungerer som nationale fora for sådanne drøftelser.

Det er også noget af det, som vi med sundhedsreformen

Side 8

ønsker at styrke – bl.a. ved at sætte nationalt fokus på

patientrettigheder og erfaringsudveksling på tværs.

Endelig anbefaler VIVE (anbefaling 5) en styrket

monitorering af kræftudredningen uden for de

organspecifikke pakkeforløb på tværs af sygehuse og

regioner.

Her vurderer Sundhedsdatastyrelsen, at det vil kræve

indførsel af nye koder og kræve yderligere registering ude på

afdelingerne og hos vores medarbejdere. Og derfor skal man

generelt vurdere, om det er meningsgivende at lave ekstra

registreringer på området.

Tak for ordet.

Side 9