Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2032882_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-03-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPANS
Sagsnr.: 1901918
Dok. nr.: 845581
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 583 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 583:
”I
forlængelse af svar på SOU alm. del - spm. 249, bedes ministeren redegøre for de
lovgivningsmæssige barrierer, regeringe
ko kret påtæ ker at fjer e, så der ”... gives
ulighed for fælles fi a sieri g og fælles opgavevaretagelse af su dhedstilbud”. Des-
uden bedes ministeren oplyse, om det er muligt i dag med den nuværende lovgivning
at arbejde med fælles finansiering og fælles opgavevaretagelse af sundhedstilbud i
kommunerne på ældre- og akutområdet og i forhold til kronikerne?”
Svar:
Det følger af opgavefordelingsprincippet, at den myndighed, der i lovgivningen er til-
lagt en given opgave, som udgangspunkt ikke kan overlade myndighedsansvaret for
opgaven til en anden myndighed, uden lovhjemmel.
Der er derfor i dag en række barrierer i lovgivningen i forhold til at arbejde med fæl-
les finansiering og fælles opgavevaretagelse af sundhedstilbud, da hver myndighed
har eget ansvarsområde og eget budget. Således har regionerne efter regionsloven
ansvar for at udføre de opgaver, som efter lovgivningen er henlagt til regionerne. Og
der er ikke hjemmel til, at regionerne i dag kan varetage andre opgaver på sundheds-
området, herunder eksempelvis kommunale sundhedsopgaver. Tilsvarende kan kom-
munerne ikke med hjemmel i sundhedsloven eller på andet grundlag (fx kommunal-
fuldmagtsreglerne) i dag varetage fx de opgaver på sundhedsområdet, der efter lov-
givningen er henlagt til regionerne.
Det følger af regeringens udspil til sundhedsreform, at regeringen vil fjerne de lovgiv-
ningsmæssige barrierer for fælles finansiering og fælles opgavevaretagelse, der er i
dag for samarbejde på tværs af sektorer.
Det vil ske ved at gennemføre relevante ændringer af sundhedslovgivningen, der sik-
rer, at de myndigheder, der med reformen får ansvar for at løse opgaverne i sund-
hedsvæsenet, fremover kan etablere fælles løsninger, der indebærer, at en af par-
terne overtager ansvaret for på begge parters vegne at løse en given opgave.
Således vil der også med en sundhedsreform i lovgivningen være taget stilling til, hvil-
ken del af det samlede sundhedsvæsen, der er ansvarlig for løsning af en given op-
gave. Eksempelvis forudsættes, at de 5 sundhedsforvaltninger er ansvarlige for at
drive sygehuse og praksissektoren, mens kommunerne fortsat vil være ansvarlige for
at yde (hjemme)sygepleje efter lægehenvisning, såvel før som efter en indlæggelse,
rehabilitering efter udskrivning (fx hjerte- og kræftpatienter), genoptræning, generel
borgerrettet forebyggelse mv. En ændring af sundhedslovgivningen vil give mulighed
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 583: Spm. om redegørelse for de lovgivningsmæssige barrierer, regeringen konkret påtænker at fjerne, så der … gives mulighed for fælles finansiering og fælles opgavevaretagelse af sundhedstilbud, til sundhedsministeren
for fælles finansiering og fælles opgavevaretagelse af sundhedstilbud, hvor det giver
mening. For eksempel vil fælles finansiering og fælles samarbejde mellem sygehus,
almen praksis og kommuner kunne være relevant på områder i sundhedsvæsenet,
hvor der ydes behandling til de samme grupper af patienter. Det forventes eksempel-
vis at kunne være særligt aktuelt i forhold til patienter, der ofte har omfattende for-
løb på tværs af kommuner og sygehus og almen praksis, fx patienter med kronisk syg-
dom, ældre medicinske patienter og patienter med tilknytning til såvel behandlings-
som socialpsykiatrien.
Fremover skal sundhedsfællesskaberne være rammen for udbredelse af fælles opga-
veløsning på tværs af sektorer. Rammerne for fælles finansiering, ledelse og planlæg-
ning forbedres ved at give sundhedsforvaltninger og kommuner hjemmel til efter af-
tale mellem parterne at overdrage myndighedsansvaret for en opgave i sundhedslov-
givningen til hinanden.
For at give størst mulig fleksibilitet, er der ikke tale om, at sundhedsministeren vil
skulle godkende, at der gøres brug af modellen. Der vil derimod i lovgivningen blive
opstillet nogle overordnede rammer, som skal iagttages, hvis modellen bringes i an-
vendelse. Blandt andet skal det sikres, at man ved overdragelse af myndighedsansvar
bevarer en entydighed omkring det ansvar, der påhviler den myndighed, der får op-
gaven overdraget, herunder i forhold til at sikre overholdelse af patientrettigheder, at
udfærdige instrukser for opgavernes udførelse og at føre tilsyn med, at opgaven ud-
føres inden for lovgivningens rammer. Hvis den overdragende myndighed ved over-
dragelsen fortsat bevarer en del af myndighedsansvaret, vil dette også skulle fremgå
klart.
Konkret indebærer modellen, at myndighedsopgaven eller en del heraf overdrages
fra fx en sundhedsforvaltning til en kommune eller omvendt. Modellen indebærer så-
ledes, at de ”afgive de” y dighed for de opgave, der overdrages, overdrager
det
fulde ansvar for opgaven til den anden part.
Det er således de ” odtage de” y dighed, der efter overdragelse har det fulde
ansvar for opgaven, herunder i forhold til at fastlægge serviceniveau, instrukser, vej-
ledninger mv. og føre tilsyn med, at opgaven udføres inden for lovgivningens ram-
mer.
Den konkrete udmøntning af de nødvendige lovændringer, der skal skabe mulighed
for fælles finansiering og fælles opgavevaretagelse af sundhedstilbud, vil afhænge af
udfaldet af forhandlingerne om sundhedsreformen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Andrea Scheutz
Side 2