SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om hvilke politiske handlemuligheder og klagemuligheder hhv. en borger, kommunalpolitiker, folketingspolitiker, sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen med sundhedsreformen kommer til at have over for bestyrelsen i Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltninger, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-03-2019

Enhed: JURA

Sagsbeh.: DEPBGJ

Sagsnr.: 1902236

Dok. nr.: 842343

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 582 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 582:

”Vil

ministeren oplyse, hvilke politiske handlemuligheder og klagemuligheder hhv. en

borger, en kommunalpolitiker, folketingspolitiker, sundhedsministeren og Sundheds-

styrelsen med sundhedsreformen kommer til at have over for bestyrelsen i Sund-

hedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltninger, når ministeren ikke har in-

struktionsbeføjelser over for bestyrelserne i Sundhedsvæsen Danmark og de fem

sundhedsforvaltninger, hvis man er utilfreds med et behandlingsforløb, overbelæg-

ning, prioriteringer af behandlingsforløb, sygehusnedlæggelser, privatisering af be-

handlingstilbud eller manglende samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kom-

mune i sundhedsfællesskaberne.

”

Svar:

Som det rigtigt fremgår af spørgsmålet, vil sundhedsministeren med sundhedsrefor-

men ikke få instruktionsbeføjelse over for bestyrelserne i Sundhedsvæsen Danmark

og de fem sundhedsforvaltninger. Det er ikke anderledes end med regionerne i dag,

som sundhedsministeren heller ikke har instruktionsbeføjelse over for.

Hvis sundhedsreformen gennemføres, vil det imidlertid muliggøre en styrket politisk

styring med sundhedsvæsenet på nationalt niveau.

Regeringen vil således i samspil med Folketinget kunne fastsætte den overordnede

retning og de overordnede prioriteringer for sundhedsvæsenet gennem en årlig ud-

viklingsplan.

Udviklingsplanen vil skulle rette sig mod både Sundhedsvæsen Danmark og de fem

sundhedsforvaltninger, som gennem lovgivning vil blive forpligtet til at følge udvik-

lingsplanen. Udviklingsplanen vil skulle indeholde de fokusområder, mål og krav, som

regeringen

–

i samspil med Folketinget

–

vil prioritere for sundhedsvæsenet det kom-

mende år.

Det er også forudsat med sundhedsreformen, at sundhedsministeren vil få styrkede

muligheder (hjemler) til at fastsætte fælles retningslinjer for og krav til sundhedsvæ-

senet, fx på akutområdet.

Såvel sundhedsministeren som folketingspolitikerne vil efter en gennemførelse af

sundhedsreformen få flere politiske handlemuligheder i forhold til sundhedsvæsenet,

end det er tilfældet i dag.

Sundhedsstyrelsen vil med sundhedsreformen

–

som i dag

–

spille en afgørende rolle i

forhold til at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsenet i

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om hvilke politiske handlemuligheder og klagemuligheder hhv. en borger, kommunalpolitiker, folketingspolitiker, sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen med sundhedsreformen kommer til at have over for bestyrelsen i Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltninger, til sundhedsministeren

Danmark. Sundhedsstyrelsen vil bl.a. som hidtil fastlægge placeringen af specialfunk-

tioner på de offentlige sygehuse gennem specialeplanlægning, have en rådgivende

funktion i forhold til hele sundhedsvæsenet og udarbejde anbefalinger, retningslinjer

og handleplaner. Det ændres der ikke på med sundhedsreformen.

Med sundhedsreformen vil Sundhedsstyrelsen yderligere bl.a. skulle være med til at

skabe et særligt forpligtende samarbejde mellem de sygehuse, hvor der foregår højt

specialiseret behandling, spille en afgørende rolle i forhold til vurdering af, hvor en

konkret opgave eller indsats og med hvilke kompetencer bedst varetages samt som

led i kvalitetsplanen, der generelt skal styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen,

understøtte implementeringen af sundhedsindsatser i kommunerne.

Sundhedsreformen vil endvidere i væsentlig grad styrke den kommunalpolitiske ind-

flydelse på sundhedsvæsenet. Som det fremgår af regeringens udspil til sundhedsre-

form vil ét medlem af bestyrelserne for de fem sundhedsforvaltninger skulle udpeges

efter indstilling fra kommunerne. Kommunerne vil endvidere blive stærkt repræsen-

teret i de 21 sundhedsfællesskaber

–

med én repræsentant pr. deltagende kommune

på det faglige niveau og med borgmestrene og relevante udvalgsformænd fra alle

kommuner i den politiske overbygning.

Kommunalpolitikere vil derfor med sundhedsreformen i den form, som oprindeligt er

blevet præsenteret, få vid mulighed for at yde politisk indflydelse på sundhedsvæse-

net.

Når det er sagt, så har regeringen lyttet til de mange spørgsmål og forslag til justerin-

ger, der er fremkommet på den række af ekspert- og interessentgruppemøder, som

regeringen har afholdt. Regeringen vil derfor se på, om kommunerne kan sikres en

endnu stærkere repræsentation i en fremtidig beslutningsstruktur. Der skal således

ikke herske tvivl om, at regeringen er af den opfattelse, at kommunerne er en nøgle-

aktør i forhold til at bidrage til større nærhed og sammenhæng for patienterne.

De 21 sundhedsfællesskaber, som regeringen foreslår etableret med sundhedsrefor-

men, med repræsentanter fra sygehuse, praksissektor og kommuner, vil bl.a. få til op-

gave at gennemføre lokaldemokratiske tiltag som bruger- og borgerhøringer, hvor

alle brugere og borgere får mulighed for at komme til orde, gennem jævnlige dialog-

møder, organiserede fokusgrupper eller gennem regelmæssige møder med inddra-

gelse af patienter i enten selve sundhedsfællesskabet eller i sundhedsfællesskabets

politiske overbygning.

Borgerne vil med sundhedsreformen således få en helt ny mulighed for at yde indfly-

delse på sundhedsvæsenet gennem formidling af erfaringer og synspunkter direkte til

de relevante aktører.

Det bemærkes, at sundhedsreformen ikke berører patienternes nuværende mulighe-

der for at klage over sundhedsfaglig behandling. Det vil således fortsat være muligt

for patienter at klage over behandling og søge erstatning efter skader påført i sund-

hedsvæsenet.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Brit Gotthard Jensen

Side 2