Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Danske Regioner
Amgros I/S
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Danmark
T +45 88713000
F +45 88713008
www.amgros.dk
4. marts 2019
Kære Thomas
Hermed Bidrag til svar på SUU vedr. forsyning af antibiotisk mm. Der er stillet
følgende spørgsmål:
1. Hvilke tiltag tager Amgros for at sikre forsyningssikkerheden af
antibiotika og andre lægemidler?
2. Hvordan håndteres evt. forsyningsvanskeligheder?
Baggrund
Vi har i de senere år set en øget tendens til at ældre og billige lægemidler bliver
sværere tilgængelige, da de, grundet prisen, er mindre attraktive for
medicinalindustrien at fastholde og sælge på det globale marked. Hvis forbruget
samtidig er lavt på det globale marked, forstærkes risikoen for forsyningssvigt.
Det gælder fx smalspektret antibiotika som fx penicillin.
I Norden har vi i mange år været duksedrenge ved i høj grad at bruge de billige
smalspektrede antibiotika. Det betyder, at vi stadig kan behandle effektivt med
dem og derfor bruger vi dem i højere grad i forhold til resten af Europa.
Penicillin er blandt andre antibiotika et forsyningskritisk lægemiddel. Det er et
lægemiddel, vi frygter, går i restordre, som lægerne nødigt vil undvære i
behandlingen af patienter. Et lignende alternativ kan være svært at skaffe og
måske vil skift til et andet alternativ kunne medføre en mindre optimal
behandling for patienten eller udgøre en risiko for utilsigtede hændelser.
Ad 1) Hvilke tiltag tager Amgros for at sikre forsyningssikkerheden af antibiotika
og andre lægemidler?
En liste med forsyningskritiske lægemidler hjælper os til at fokusere
Amgros og sygehusapotekerne har opstillet kriterier for, hvornår et lægemiddel
kan defineres som forsyningskritisk og har, med input fra sundhedsprofessionelle
på hospitalerne, udarbejdet en Liste med forsyningskritisk medicin. Listen
omfatter primært sygehusspecifikt medicin til intravenøs brug og der er overvægt
af lægemidler indenfor antibiotika, kræftlægemidler og bedøvelsesmidler. Listen
anvendes internt til systematisk overvågning og opfølgning og eksternt i dialog
med leverandører, grossister og Lægemiddelstyrelsen. Amgros’ initiativer, der
1