SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 577: Spm. om, hvorvidt det er lykkes at forebygge fodsår hos diabetikere med henblik på at undgå amputationer, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 14-03-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPLCT

Sagsnr.: 1901761

Dok. nr.: 848537

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 577 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 577:

”Vil

ministeren oplyse, om Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen lig-

ger inde med viden om, hvorvidt det er lykkes at forebygge fodsår hos diabetikere

med henblik på at undgå amputationer? Vil ministeren i bekræftende fald oversende

denne viden til Sundheds- og Ældreudvalget?”

Svar:Jeg ved, at forebyggelse og behandling af fodsår blandt diabetespatienter er no-

get, man har fokus på mange steder i landet, da amputationer er en alvorlig konse-

kvens. Når det kommer til behandling på diabetesområdet, har vi heldigvis rigtig me-

get viden om, hvad der virker.

Eksempelvis har man på Kolding Sygehus haft stor succes med at forebygge amputati-

oner ved hjælp af karkirurgi, som har til formål at forbedre blodomløbet i kroppen

hos bl.a. diabetespatienter. Dette tiltag har haft en positiv effekt på antallet af ampu-

tationer i optageområdet.

Derudover er der ved at blive etableret Steno diabetescentre i alle de fem regioner,

og flere af centrene er allerede oppe at køre. Steno-centrene skal bidrage til at styrke

diabetesbehandlingen ved bl.a. at sikre en mere sammenhængende behandling. På

Steno Diabetes Center Copenhagen arbejder man eksempelvis med sammedagsun-

dersøgelser, hvor diabetespatienter kan få klaret både behandling og tjek for følge-

sygdomme på samme dag, idet både diabeteslæger, fodterapeuter, diætister og mo-

tionstilbud er samlet under samme tag. Det kan være med til at sikre, at patienterne

får de nødvendige forebyggende undersøgelser, eksempelvis af deres fødder, så

fodsår kan forebygges og behandles, inden det fører til amputationer.

Med den nationale diabeteshandlingsplan fra 2017, som vi er i fuld gang med at im-

plementere, er formålet at udbrede alle de gode eksempler på tiltag, der sker rundt

om i landet. Sundhedsstyrelsen opslår løbende puljer, hvor kommuner, regioner og

almen praksis kan søge midler til at igangsætte og udbrede gode løsninger.

Og med initiativ 10 i diabetesha

dli gspla e vil vi skabe e ”vide sbro”, so skal få

alt den gode viden, vi har, ud til de patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle,

der har behov for den. Vidensbroen vil have et særligt fokus på egenomsorg, hvoraf

forebyggelse af fodsår er en naturligvis del, når man er diabetespatient.

Sundheds- og Ældreministeriet har desuden indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som har oplyst følgende:

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 577: Spm. om, hvorvidt det er lykkes at forebygge fodsår hos diabetikere med henblik på at undgå amputationer, til sundhedsministeren

”Su dhedsstyrelse har ju i

udgivet Natio al kli isk retningslinje

for udredning

og behandling af diabetiske fodsår. Retningslinjen fremstiller en række evidensbase-

rede anbefalinger til udredning, henvisning, behandling og efterbehandling af diabeti-

ske fodsår. Af anbefalinger, der er relevante for besvarelse af SUU alm. del 577 er ud-

valgt følgende:

Udredning



Både fodsår og amputationer kan effektivt forebygges gennem regelmæssig

fodundersøgelse af alle personer med diabetes. Det anbefales at anvende en

systematisk klassifikationsmetode, fx Wagner klassifikation, når et diabetisk

fodsår vurderes.



Udover regelmæssig systematisk fodundersøgelse af alle personer med dia-

betes bør der ske undervisning af patienten (og evt. de pårørende) i forebyg-

gende egenomsorg, faresignaler og valg af fodtøj.

Det anbefales, at alle personer med diabetes og et fodsår vurderes klinisk

med henblik på om fodsåret er inficeret.

Det anbefales, at der udføres mikrobiologisk undersøgelse af alle diabetiske

fodsår, hvor der er mistanke om infektion. Enten vha. sårbiopsi eller, hvis

sårbiopsi ikke er mulig, ved en podning efter afvaskning med vand.

Det anbefales, at alle personer med et diabetisk fodsår undersøges for ned-

sat blodforsyning til benene ved at måle de perifere pulse (a. tibialis-poste-

rior og a. dorsalis. pedis).

Det anbefales, at alle personer med et diabetisk fodsår udredes for neuro-

pati (nervebetændelse) ved monofilament undersøgelse eller ved biotesio-

metri.

Det anbefales at anvende konventionel røntgenundersøgelse ved mang-

lende klinisk bedring på trods af behandling, såfremt der er mistanke om

knogleinfektion eller deformiteter. Det kan overvejes, at lave en MR-skan-

ning, hvis der er mistanke om dyb infektion og sårbiopsi og røntgenundersø-

gelse er inkonklusive.



Henvisning



Det anbefales, at patienter med diabetisk fodsår og påvirket almentilstand,

tegn på kritisk iskæmi, vådt gangræn eller plantar absces henvises til akut

vurdering og behandling på nærmeste akuthospital.



Det anbefales, at alle personer med inficerede diabetiske fodsår, efter op-

start af antibiotisk behandling, henvises til et multidisciplinært team (MDT)

førstkommende hverdag (subakut).

Det anbefales, at personer med et kompliceret diabetisk fodsår vurderes

førstkommende hverdag (subakut) i et multidisciplinært team med særlig er-

faring med diagnostik og behandling af diabetiske fodsår.

Det anbefales, at alle personer med ukomplicerede diabetiske fodsår henvi-

ses til et multidisciplinært team med særlig erfaring i udredning og behand-

ling af diabetiske fodsår, hvis den indledende behandling ikke resulterer i

væsentlig klinisk bedring af fodsåret inden for 2-3 uger.



Side 2



Et multidisciplinært team skal indeholde følgende kompetencer: endokrino-

logisk vurdering, fodterapi, kirurgi med viden om og erfaring med sårbe-

handling, diabetessygepleje, sårsygepleje, akut smertedække i forbindelse

med sårrevision.

Det anbefales, at afslutning af behandlingen i det multidisciplinære team fo-

regår efter eksplicit aftale med ansvarlige behandler i primærsektoren om

det videre forløb, herunder evt. fortsat antibiotisk behandling, aflastning,

sårpleje og ansvarsfordeling.



Behandling

Sårbehandling



Det anbefales, at alle personer med diabetiske fodsår tilbydes aktiv sårbe-

handling bestående af sårrevision (fjernelse af dødt væv) og anvendelse af

sårbehandlingsprodukter såsom film, skum, alginater, hydrofiber og hy-

drogeler.



Det anbefales, at sårets udseende og størrelse løbende dokumenteres med

fx måling og/eller foto efter sårrevision.

Antibiotikaterapi



Det anbefales, at personer med diabetiske fodsår med tegn på infektion på-

begynder antibiotisk behandling umiddelbart efter sårbiopsi/podning uden

at afvente svar på dyrkning og resistensbestemmelse.



Det anbefales at antibiotika, administrationsvej og varighed vælges på bag-

grund af patientens nyre- og leverfunktion, alvorligheden af infektionen

samt (indtil svar på dyrkning og resistensbestemmelse) ud fra viden om de

hyppigst isolerede patogene bakterier.

Det anbefales at antibiotikabehandlingen justeres efter svar på dyrkning og

resistensbestemmelse.

Det anbefales, at der i dialog med mikrobiologer udvikles lokale retningslin-

jer for antibiotisk behandling af diabetiske fodsår.



Glykæmisk kontrol



Det anbefales, at den glykæmiske kontrol varetages sideløbende med kon-

trol og behandling af patientens diabetiske fodsår og eventuelt intensiveres

ved behov.

Aflastning



Det anbefales, at personer med diabetiske fodsår tilbydes ekstern aflastning

såsom terapisandaler, indlæg, ikke-aftagelige bandager, der fremstilles indi-

viduelt, eller aftagelige bandager.

Efterbehandling



Det anbefales, at personer med tidligere diabetiske fodsår regelmæssigt

kontrolleres for opståen af nye sår.



Det anbefales, at der i kontrollen som minimum indgår patientuddannelse,

fodundersøgelse af begge fødder samt vurdering af en evt. forværring af risi-

kofaktorer.

Side 3



Det anbefales, at patientens funktionsniveau, under og efter endt immobili-

sering vedligeholdes og styrkes efter en individuel vurdering og under hen-

syntagen til evt. behov for aflastning.

Sundhedsstyrelsens vurdering

Sundhedsstyrelsen vurderer, at de gengivede anbefalinger fra National klinisk ret-

ningslinje for udredning og behandling af diabetiske fodsår fortsat er gældende. Der

tages dog forbehold for, at retningslinjen er udgivet i 2013, og der derfor kan være

tilkommet ny viden inden for området. Der pågår i Sundhedsstyrelsen i øjeblikket en

vurdering af, hvorvidt retningslinjen skal opdateres.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Laura Thordahl

Side 4