SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om regeringens aftale af 6. februar 2019 med FOA, KL og Danske Regioner om dimensionering på social- og sundhedshjælperuddannelserne, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-03-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPBHK

Sagsnr.: 1901962

Dok. nr.: 838206

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 567 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen ((SF)).

Spørgsmål nr. 567:

”

I forlængelse af regeringens aftale af 6. februar 2019 med FOA, KL og Danske Regio-

ner om dimensionering på social- og sundhedshjælperuddannelserne anmodes mini-

steren om at oplyse:

a) Hvad har regeringen afsat af midler til, at de flere uddannede faktisk også får an-

sættelse?

b) Hvordan er det helt konkret sikret, at alle kommuner og regioner bidrager til an-

sættelse af elever, og er det op til kommuner og regioner selv at vurdere og blive

enige om, at kvoten af optagne opfyldes?

c) Hvordan sikrer aftalen, at man i de kommuner og regioner, hvor manglen på fag-

lært SOSU-personale er størst, også bidrager mest?

d) Mener regeringen, at aftalen endeligt sikrer, at kommuner og regioner i fremtiden

kan rekruttere det nødvendige antal faglært personale til sundheds- og ældresekto-

ren?”

Svar:

Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere er centrale medarbej-

dere, og det er afgørende, at der i fremtiden er tilstrækkeligt med hænder i plejen og

omsorgen for ældre og syge. Med sundhedsreformen får social- og sundhedsperso-

nale bedre muligheder for at bruge og udvikle deres faglige kompetencer og for at

samarbejde i et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Det er derfor helt afgø-

rende, at der den 6. februar 2019 er indgået en dimensioneringsaftale, hvor vi sikrer

et løft i antallet af praktikpladser på i alt ca. 30 pct.

De fire delspørgsmål (a-d) besvares enkeltvis nedenfor.

Ad delspørgsmål a)

Regeringspartierne har siden 2015 prioriteret sundheds- og ældreområdet højt. Med

finanslovsaftalen for 2018 afsatte vi 2,7 mia. kr. over de næste fire år til at styrke æld-

replejen. Dermed er ældreområdet det velfærdsområde, der med selve finanslovsaf-

talen for 2018 fik tilført flest ekstra penge.

Med finanslovsaftalen for 2019 afsatte vi også sammen med Dansk Folkeparti yderli-

gere ca. 650 mio. kr. over de næste fire år til bedre ældreomsorg. Pengene går bl.a. til

en række initiativer for at støtte kommunerne i deres arbejde med at løse rekrutte-

ringsudfordringerne på sundheds- og ældreområdet.

Endelig løftede regeringen i økonomiaftalen med KL for 2019 den kommunale ser-

viceramme for 2019 med ca. 1,7 mia. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd,

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om regeringens aftale af 6. februar 2019 med FOA, KL og Danske Regioner om dimensionering på social- og sundhedshjælperuddannelserne, til sundhedsministeren

herunder at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg

for ældre borgere.

Siden 2015 er sundhedsvæsenet løftet med mere end 6 mia. kr., og i forbindelse med

udspillet til sundhedsreformen vil regeringen investere massivt i det nære sundheds-

væsen med etablering af en Nærhedsfond på 6 mia. kr. i 2020-2025 til bl.a. nye mo-

derne sundhedshuse, flere medarbejdere og styrkede kompetencer i det nære sund-

hedsvæsen.

Regeringens kortlægning af rekrutteringsudfordringer og social- og sundhedsperso-

nale og sygeplejersker i kommuner og regioner fra december 2018 viser en stigning i

antal fuldtidsbeskæftigede social- og sundhedspersonale i kommunerne fra 63.100 i

januar 2015 til 65.400 i januar 2018. I samme periode faldt antallet af fuldtidsbeskæf-

tigede social- og sundhedspersonale i regionerne fra 8.500 til 7.400. Samlet set har

der således været en stigning på over 1.000 fuldtidsbeskæftigede social- og sund-

hedspersonale fra januar 2015 til januar 2018.

For så vidt angår besvarelsen af delspørgsmål b-d er der indhentet bidrag fra under-

visningsministeren, som oplyser følgende:

Ad delspørgsmål b)

”KL

og Danske Regioner har med praktikpladsaftalen vurderet, at de har mulighed for

at oprette væsentlig flere praktikpladser til eleverne på social- og sundhedsuddannel-

serne. Det er min klare forventning, at parterne vil opfylde niveauerne i aftalen.

Der er en fast praksis for, hvordan de aftalte praktikpladser fordeles ud på de enkelte

kommuner og regioner, herunder ved koordination i regi af de fem kommunekontakt-

råd (KKR). Den fordelingsmetode vil fortsat være en opgave for kommuner og regio-

ner i fællesskab.

Praktikpladsaftalen indeholder en forpligtelse blandt aftaleparterne (FOA, Danske Re-

gioner, KL og regeringen) om løbende at følge og drøfte udviklingen i søgningen og

gennemførelsen af social- og sundhedsuddannelserne, herunder hvorvidt der oprettes

et tilstrækkeligt antal praktikpladser i kommuner og regioner.”

Ad delspørgsmål c)

”Som

det fremgår af svaret på spørgsmål b) er det kommuner og regioner som i fæl-

lesskab fordeler praktikpladserne, blandt andet i KKR-regi. Kommuner og regioner

skal dermed selv sørge for, at der er sammenhæng mellem uddannelsesansvar og ar-

bejdskraftsbehov kommunalt og regionalt.”

Side 2

Ad delspørgsmål d)

”Praktikpladsaftalen

kan ikke alene sikre, at kommuner og regioner i fremtiden kan

rekruttere det nødvendige antal faglærte personale til sundheds- og ældresektoren.

Det kræver også, at der er flere elever som søger ind på uddannelserne og gennemfø-

rer dem.

En ambitiøs praktikpladsaftale som denne tydeliggør for dem, der overvejer at tage

en social- og sundhedsuddannelse, at der er gode muligheder for at få en praktik-

plads. Sammen med initiativerne i finanslovsaftalen og erhvervsuddannelsesaftalen,

som indeholder indsatser mod frafald, kampagner for at styrke søgningen til uddan-

nelserne og nye videreuddannelsesmuligheder for at styrke fagets attraktivitet, er det

derfor et vigtigt skridt mod forhåbentligt at gøre det endnu mere attraktivt at vælge

en social- og sundhedsuddannelse, så der fremadrettet uddannes mere faglært perso-

nale til sektoren.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Benjamin Haslund-Krog

Side 3