Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 437
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 7. januar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 437 (Alm. del) af 26. juni
2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på arbejdsudbuddet og det forventede merprovenu,
både umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, hvis det nuvæ-
rende prisniveau for en pakke cigaretter hæves fra det nuværende niveau til hhv.
50, 60, 70, 80, 90 og 100 kr.? Vil ministeren endvidere sammenholde det øgede
arbejdsudbud med arbejdsudbudseffekten af de aftaler, som regeringen har indgå-
et siden regeringsskiftet den 28. juni 2015?
Svar
Gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter er på nuværende tidspunkt 40 kr. pr. 20
stk. En prisstigning til 50 kr. for en pakke cigaretter svarer til en afgiftsforhøjelse
på 35 pct., mens en prisstigning til 100 kr. svarer til en afgiftsforhøjelse på 200 pct.
eller en tredobling af det nuværende afgiftsniveau. Der er generelt en vis usikker-
hed forbundet med at skønne over effekterne af afgiftsforhøjelser på cigaretter og
tobak, og denne usikkerhed er voksende med størrelsen af afgiftsforhøjelsen.
Usikkerheden skyldes, at de skønnede afledte virkninger på både forbrugsadfær-
den og arbejdsudbuddet tager udgangspunkt i virkningerne af relativt små afgifts-
ændringer, hvor der er et vist empirisk grundlag for at kunne skønne over effek-
terne. Der er imidlertid ingen sikker viden om størrelsen af effekterne på cigaret-
salget i Danmark og tobaksmarkedet generelt ved meget store afgiftsforhøjelser,
som der spørges til.
De samlede provenuvirkninger efter tilbageløb og adfærd skønnes at være positive
op til en samlet pris pr. pakke på mellem 60 og 70 kr., mens afgiftsforhøjelser ud
over dette niveau skønnes at medføre et samlet mindreprovenu,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk