Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 885
Doknr.
671507
Dato
05-03-2019
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 11. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 556 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 556:
”Hvad kan ministeren oplyse om psykologer, der praktiserer uden autorisation,
og patienternes mulighed for at klage over dårlig eller krænkende adfærd hos
psykologer uden autorisation fra Psykolognævnet?”
Svar:
Indledningsvist henviser jeg til mit svar på spørgsmål nr. S 977, der er stillet
den 29. august 2018. I svaret er der overordnet redegjort for de regler i psyko-
logloven, der regulerer beskyttelsen af titlerne som psykolog og autoriseret
psykolog, betingelser for autorisation og tilsyn med autoriserede psykologer.
På samme måde som ved mange andre uddannelser kan man arbejde som
psykolog, når man har gennemført den nødvendige uddannelse. Det vil sige, at
man ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution skal have be-
stået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen.
En psykolog kan ansøge Psykolognævnet om autorisation som psykolog. An-
søgeren skal udover selve uddannelsen også have gennemgået en af Psyko-
lognævnet nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varig-
hed.
En autorisation medfører, at psykologen kommer under tilsyn af Psykolognæv-
net både i forhold til psykologens faglige virksomhed og i forhold til den pågæl-
dendes egnethed til at udøve erhvervet. Psykolognævnets reaktionsmuligheder
i forbindelse med tilsynet spænder fra at udtale kritik, iværksætte skærpet tilsyn
og give et fagligt påbud til fratagelse af autorisationen. Afgørelser om alvorlig
kritik, skærpet tilsyn, påbud og fratagelse offentliggøres på Psykolognævnets
hjemmeside inklusive navnet på psykologen. Det samme gælder domme om
fratagelse af autorisation.
En stor del af psykologerne i Danmark (autoriserede og ikke-autoriserede) ar-
bejder med opgaver, der kan betegnes som sundhedsrelaterede, både inden
for sundhedsvæsenet (bl.a. på hospitaler) og som privatpraktiserende. Andre
psykologer arbejder ikke konkret med sundhedsrelaterede opgaver, men kan
1