Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2025107_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-03-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPISH
Sagsnr.: 1901598
Dok. nr.: 842950
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. februar stillet følgende spørgsmål
nr. 551 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 551:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke forskning der foreligger i forhold til sulfit allergi?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
jeg henholder mig til. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
1
”Et re ie fra
om bivirkninger af sulfitter indeholder, udover en gennemgang af
sulfitoverfølsomhed, en gennemgang af den eksisterende viden om andre ekspone-
ringsveje.
Udsættelse for sulfitter sker overvejende gennem indtag af føde- og drikkevarer, der
indeholder sulfitter, men der er også rapporteret astmaanfald ved udsættelse for sul-
fitkonserveret medicin samt ved arbejdsmæssig udsættelse for sulfitter. I litteraturen
er beskrevet hudsymptomer udløst af ansigtscremer, hårfarver og selvbrunere.
Ud over at udløse episodiske og akutte symptomer spiller sulfittilsætningsstoffer en
rolle for opståen af kroniske hudsymptomer (eksem). Hos personer, der regelmæssigt
bruger kosmetik eller lægemidler på huden, der indeholder sulfitter, er der rapporteret
eksem, især på hænder, i mellemkødet og i ansigtet. Arbejdsmæssig udsættelse for
sulfitter på huden er ligeledes kendt for at kunne medføre kontaktallergi.
Der er begrænset litteratur om forekomstens af hudreaktioner udløst af sulfitter, men
det er anslået, at mellem 1 og 5 % af de, der bliver allergitestet, udvikler en hudreak-
tion. I en artikel fra 2017
2
anføres det, at der i de sidste 45 år er publiceret ca. 50 til-
fælde af kontaktallergi udløst af arbejdsmæssig udsættelse for sulfit.
Der anmeldes årligt ca. 2900 nye tilfælde af arbejdsbetingede hudsygdomme til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervsforsikring. Hovedparten skyldes eksem på hænderne forårsa-
get af allergifremkaldende eller hudirriterende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. Hånd-
eksem er den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdom i Danmark med cirka 900
tilfælde om året. Styrelsen har ikke fundet data for forekomsten af sulfitudløst eksem
i Da ark”.
1
Vally H, Misso N LA. Adverse reactions to the sulphite additives. Gastroenterol Hepatol Bed
Bench 2012;5(1): 16-23.
2
Häberle M, Geier J, Mahler V. Contact allergy and intolerance to sulphite compounds: clinical
and occupational relevance. Allergo Journal International 2017;26(2)
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om, hvilke forskning der foreligger i forhold til sulfit allergi, til sundhedsministeren
2025107_0002.png
Ministeriet har herudover indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som jeg henholder
mig til. Fødevarestyrelsen oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen
har bedt DTU Fødevareinstituttet om bidrag og kan på den bag-
grund oplyse følgende om sulfitallergi og forskning i forhold til sulfitoverfølsomhed:
”Størsteparte af de forsk i g, der har æret o sulfit og o erfølso hed er eskri-
elser af kli iske tilfælde fra
’er e. Ko sek e se af disse u dersøgelser lev,
at
US Food And Drug Administration (FDA) i 1986 forbød brugen af sulfit på frisk frugt og
grønt og satte en grænse for, hvornår sulfit skulle deklareres på fødevarerne til 10
mg/kg. Denne grænse, der blev sat på basis af, hvad der kunne detekteres med de
tilgængelige målemetoder, er nu også en del af EU lovgivningen. Der er meget få stu-
dier, som viser, hvilke doser af sulfit, der kan udløse symptomer hos de mest følsomme.
Reguleringen af sulfit som tilsætningsstof, og grænsen for deklaration, er måske årsa-
gen til, at der er meget få undersøgelser, der beskæftiger sig med sulfit og overfølsom-
3
hed efter
’er e. Der ka i idlertid he ises til ét studie fra USA pu li eret i
,
der undersøger den mulige mekanisme for sulfitudløste symptomer i luftvejene. EFSA
ko kluderer i
4 i rapporte ” E aluatio of allerge i foods for la elli g purposes
4
”, at hyppighede af sulfito erfølso hed la dt e esker ed ast a a slås at ære
1-4 %, og at hyppigheden i befolkningen som helhed ikke kendes, men forekommer at
være sjælden blandt mennesker, der ikke har astma.
Med den begrænsede forskningsmæssige interesse for emnet må det konkluderes, at
reguleringen af sulfit som tilsætningsstof, med de tilhørende mærkningskrav, giver de
sulfitoverfølsomme mulighed for
at eskytte sig sel .”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Ida Stube Holst
3
Kumar A, Triquigneaux M, Madenspacher J, Ranguelova K, Bang JJ, Fessler MP, Mason RP.
2018 Sulfite-induced protein radical formation in LPS aerosol-challenged mice: Implications for
sulfite sensitivity in human lung disease Redox Biology 15,327–334
4
European Food Safety Authority 2014, Evaluation of allergenic foods for labelling purposes,
EFSA Journal, 12(11), 3894
Side 2