SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om den toksilogiske farlighed ved at anvende kviksølv til humant brug som f.eks. tandfyldninger, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 25-03-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPLSL

Sagsnr.: 1901556

Dok. nr.: 859531

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 542 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 542:

”Ministeren

bedes vurdere den toksilogiske farlighed - både i forhold til patienten og

personalet - ved at anvende kviksølv til humant brug som f.eks. tandfyldninger.”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra

Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Den

Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Helbredsrisici (SCENIHR)

vurderede på opdrag af Kommissionen i en opinion fra 2015 den foreliggende viden-

skabelige litteratur om sammenhæng mellem amalgam og negative helbredseffek-

ter

Den følgende gennemgang baseres på SCENIHRs opinion og suppleres med nyere vi-

denskabelig litteratur.

A. Lokale reaktioner i mundhulen

Lokale reaktioner i mundhulen i form af et allergisk kontakteksem ses lejlighedsvis

forårsaget af dentalmateriale generelt. Der er endvidere fundet en sammenhæng

mellem hudsygdommen lichen planus i mundhulen og dentalmateriale. Hyppigheden

af disse reaktioner er under 0,3 %. Der er god effekt af at fjerne amalgamfyldninger

ved allergiske reaktioner, men der er ikke evidens for at patienter med lichen planus i

mundhulen vil have gavn af at få fjernet deres amalgamfyldninger.

B. Systemiske effekter

Der findes en række epidemiologiske undersøgelser af mulige negative helbredseffek-

ter af kviksølv, frigivet fra amalgamfyldninger, der gennemgås i relation til specifikke

organsystemer.

Nyrerne

For nyrernes vedkommende er der ikke en overbevisende evidens for en sammen-

hæng mellem amalgamfyldninger og nedsat nyrefunktion, hverken på kort eller langt

sigt.

Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks SCENIHR Opinion on The

safety of dental amalgam and alternative dental restorationmaterials for patients and us-ers,

april 2015.

https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/emerging/docs/sce-

nihr_o_046.pdf

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om den toksilogiske farlighed ved at anvende kviksølv til humant brug som f.eks. tandfyldninger, til sundhedsministeren

Nervesystemet

For nervesystemets vedkommende er der ikke en klar evidens for en sammenhæng

mellem amalgamfyldninger og øget risiko for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom

eller amyotrof lateralsclerose (ALS). For multipel sclerose er data inkonklusive.

Der er ikke fundet en sammenhæng mellem autisme og koncentrationen af kviksølv i

blodet hos små børn sammenlignet med raske børn. En undersøgelse tydede på en

mulig sammenhæng mellem sværhedsgraden af autisme hos autistiske børn og antal-

let af amalgamfyldninger hos moderen under graviditeten, hvorfor der er behov for

yderligere forskning.

Store studier med henblik på at evaluere den neuropsykologiske udvikling hos børn

med amalgamfyldninger eller alternative fyldninger har ikke vist overbevisende bevis

for en negativ effekt.

Immunsystemet

Den vigtigste negative immunreaktion er lokale reaktioner i munden nær amalgam-

fyldninger, som sædvanligvis forsvinder efter fjernelse af fyldningen. Der er ikke bevis

for at amalgamfyldninger medfører en øget risiko for udvikling af autoimmune syg-

domme.

Reproduktionssystemet

Der er ikke set en sammenhæng mellem amalgamfyldninger og mandlig og kvindelig

fertilitet, men der er sparsomme data på dette område.

En stor norsk undersøgelse blandt kvindeligt personale (tandlæger og tandlægeassi-

stenter) viste ingen øget risiko for negative graviditetsudfald (misdannelser, lav fød-

selsvægt, for tidlig fødsel, dødfødsel og perinatal død) sammenlignet med den gene-

relle befolkning.

SCENIHRs konklusion

Det konkluderes generelt, at der ikke er dokumenteret en øget risiko for uønskede sy-

stemiske effekter i den samlede befolkning som helhed, og det vurderes, at den nu-

værende anvendelse af amalgam ikke udgør nogen risiko for systemisk sygdom. Der

ses lejlighedsvis nogle lokale bivirkninger i mundhulen ved amalgamfyldninger, men

forekomsten er lav og normalt let behandlelig.

Den nuværende viden udelukker ikke brugen af amalgam i tandbehandling i befolk-

ningen generelt, men ved behandling af primære tænder hos børn og ved tandbe-

handling af gravide bør alternative materialer til amalgam være første valg.

Hvad angår tandlægepersonale, er det anerkendt, at de kan være mere udsatte for

kviksølveksponering end den generelle befolkning, men nyere studier indikerer ikke,

at der forekommer negative helbredseffekter, der kan tilskrives eksponering for

amalgam, blandt tandlægepersonale.

C. Nyere videnskabelig litteratur

Sundhedsstyrelsen har foretaget en litteratursøgning med henblik på, om der er pub-

liceret yderligere undersøgelser siden SCENIHRs opinon fra begyndelsen af 2015. Der

er fundet fem publikationer, der kort refereres her.

Side 2

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om den toksilogiske farlighed ved at anvende kviksølv til humant brug som f.eks. tandfyldninger, til sundhedsministeren

1. En engelsk undersøgelse i en forældre/barn kohorte, publiceret i 2018, sammen-

holdt prænatal udsættelse for kviksølv i moderens blod i den første halvdel af gravidi-

teten med risiko for autisme hos barnet. Der fandtes ingen sammenhæng

2. I december 2018 er der publiceret endnu en undersøgelse fra den norske mor/barn

kohorte. I undersøgelsen indgik 72.038 gravide kvinder. Formålet vat at undersøge,

om der var en sammenhæng mellem moderens amalgamfyldninger og risiko for peri-

natal død. Forfatterne konkluderer, at resultaterne tyder på, at risikoen for perinatal

død kan stige med stigende antal fyldninger hos moderen. Men at det ikke kan ude-

lukkes, at den relativt beskedne risiko kunne skyldes confounding

. Der er behov for

yderligere undersøgelser

3. En undersøgelse i den norske mor/barn kohorte, publiceret i 2016, viste ingen sig-

nifikant sammenhænge mellem antallet af tænder med amalgamfyldninger hos kvin-

derne og for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, misdannelser og dødfødsel. I undersøgel-

sen indgik data fra 69.474 graviditeter

4. En undersøgelse fra Taiwan, publiceret i 2016, sammenholdt forekomsten af Par-

kinsons sygdom (PD) i perioden 2000-2008 i en gruppe patienter, der havde fået ind-

sat amalgamfyldninger i perioden med en gruppe, der ikke havde fået indsat fyldnin-

ger, I begge grupper indgik 10.236 personer med en gennemsnitsalder på 64 år. An-

tallet af patienter med PD i amalgamgruppen og i gruppen uden amalgamfyldninger

var henholdsvis 126 og 56, dvs. en signifikant højere forekomst. Deltagere, som fik

indsat amalgamfyldninger havde 1,587 gange større sandsynlighed for at udvikle PD

sammenlignet med dem, der ikke havde fået indsat fyldninger.

Der er en del metodologiske svagheder i undersøgelsen, hvilket gør, at den ikke kan

tillægges synderlig vægt. Her skal kun nævnes, at som eksponering blev anvendt nye

amalgamfyldninger i den 7-årige periode og at kontrolgruppen ikke er en egentlig

kontrolgruppe, da deltagerne kan være eksponeret for amalgamfyldninger før år

2000

5. I et tværsnitsstudie fra Taiwan, publiceret i 2015, blev det undersøgt, om der var

en sammenhæng mellem amalgamfyldninger og Alzheimers sygdom (Al) hos en po-

pulation over 65 år. Undersøgelsen viste, at kvinder med amalgamfyldninger havde

1,132 større sandsynlighed for at have Al end kvinder uden amalgamfyldninger. Dvs.

Golding J et al. Prenatal mercury and features of autism. A prospective population study. Mo-

lecular Autism 2018;9:30

Confounding, hvis de fundne sammenhænge helt eller delvist skyldes en sammenhæng mel-

lem den studerede eksponering og andre årsagsforhold.

Björkmann L et al. Prenatal death and exposure to dental amalgam fillings during pregnancy

in the population-based MoBa cohort. PloSONE 2018;13(12):e0208803.

Lygra GB et al. Prenatal exposure to dental amalgam and pregnancy outcome. Community

Dent Oral Epidemiol 2016;44:442-449.

Hsu Y-C et al. Association between history of dental amalgam fillings and risk Parkinso

’s dis-

ease: A population-based retrospective cohort study in Taiwan. PloSONE

2016;11(12):e0166552.

Side 3

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om den toksilogiske farlighed ved at anvende kviksølv til humant brug som f.eks. tandfyldninger, til sundhedsministeren

13 % større sandsynlighed. Her skal det anføres, at tværsnitsundersøgelser bestem-

mer eksponering og helbredseffekter samtidigt, hvilket gør, at eksponeringsbestem-

melsen ikke nødvendigvis repræsenterer den egentlige eksponering

Konklusion: Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der med disse undersøgelser ikke

er til eje ragt y ide på o rådet.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Louise Sevel Lundstrøm

Sun Y-H

et al. Asso iatio et ee de tal a alga filli gs a d Alzhei er’s disease:

a population-based cross-sectional study in Taiwan.

Alzhei er’s Resear h & Therapy

2015;7:65.

Side 4