SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om forskellen bl.a. i holdbarhed på at anvende plastmateriale versus kviksølv til tandfyldninger, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 25-03-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPLSL

Sagsnr.: 1901556

Dok. nr.: 859553

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 540 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 540:

”Ministeren

bedes oplyse forskellen bl.a. i holdbarhed på at anvende plastmateriale

versus kviksølv til tandfyldninger, herunder prisforskellen på de forskellige materia-

ler.”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra

Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser følgende:

”1.

Forskellen bl.a. i holdbarhed på at anvende plastmateriale versus kviksølv til tand-

fyldninger,

2. herunder prisforskellen på de forskellige materialer.

I medfør af Autorisationsloven nr. 990 af 18.08.2017 § 17 skal tandlæger udvise

omhu og samvittighedsfuldhed i deres virke, hvilket også gælder i valget af fyldnings-

materiale: plast eller sølvamalgam. Der skal som udgangspunkt foreligge en sund-

hedsfaglig begrundelse, når en permanent fyldning af plast eller amalgam udskiftes.

Anvendelsesområdet for de to typer fyldningsmateriale i tænder er nærmere præci-

seret i Sundhedsstyrelsens vejledning om emnet:

Vejledning om anvendelse af tand-

fyldningsmaterialer. Vejledning nr. 9552 af 05.07.2018.

Vejledningen er udarbejdet

ed udga gspu kt i Su dhedsstyrelse s udred i g ”Udfas i g af a alga i ta dple-

jen

– afklari g af uligheder og a befali ger”, 2006, sa t i edfør af Europa Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv.

Ad 1: Holdbarhed og bivirkninger.

Undersøgelser hvor fyldninger fremstilles under de vilkår, der gælder i almen praksis,

har vist at amalgamfyldninger i kindtænder har en længere holdbarhed end plast.

Imidlertid kan anvendelsen af kviksølv til amalgamfyldninger medføre udslip til mil-

jøet, og af denne grund er der truffet beslutning om at udfase anvendelsen.

Omlavning af en tandfyldning forøger altid størrelsen af defekten i tanden og svækker

den tilbageværende mængde resttandsubstans. Det er derfor vigtigt, at tandlægen i

den konkrete behandlingssituation er bevist om at anvende det fyldningsmateriale,

der skaber den mest holdbare fyldning. På den måde reduceres behovet for senere

genbehandling, og de naturlige tænder levetid forlænges.

Plast og amalgammaterialerne til fyldningsbehandling har en række bivirkninger. For

amalgam gælder, at materialet kan afgive metallisk kviksølv som damp, hvilket fører

til eksponering over for klinikpersonale og patienter. Det er i en tidligere udredning

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om forskellen bl.a. i holdbarhed på at anvende plastmateriale versus kviksølv til tandfyldninger, til sundhedsministeren

vurderet, at der ikke har kunnet påvises sundhedsfare for den enkelte patient ved

brug af amalgam til tandfyldninger, og behandlingsformen synes at være forbundet

med meget begrænsede sundhedsrisici. Plastmaterialer kan indeholde allergener,

som kan frisættes under afbinding og udløse allergiske reaktioner hos patienter og

klinikpersonale (astma, hud- og slimhindereaktioner).

Nuværende anvendelsesområde for amalgamfyldninger:

I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger er brug af amalgam således i dag ind-

skrænket til brug i blivende kindtænder og kun til behandlinger, hvor det er åbenbart,

at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. Disse tilfælde er af-

grænset til tandbehandlinger med



manglende mulighed for tørlægning af den udborede kavitet (hullet).

Fugt mellem tand og plastmaterialet sænker bindingsstyrken mellem plast

og tand, hvilket reducerer fyldningens holdbarhed og øger risikoen for efter-

følgende ny caries sygdom.



vanskelig tilgængelighed af den udborede kavitet.

Meget begrænset tilgængelighed kan øge risikoen for, at kaviteten ikke ud-

fyldes helt af plastmateriale, samt at plastmaterialet ikke afbinder tilstræk-

keligt. Begge forhold reducerer fyldningens styrke og indebærer risiko for ny

caries eller fraktur af fyldningen.



speciel stor kavitet eller stor afstand til nabotand.

Amalgam kan i de nævnte situationer have bedre arbejdsegenskaber, såle-

des at fyldningen opnår bedre kontaktforhold til nabotænder. Manglende

nabokontakt kan føre til fødeindpresning, der kan medføre udvikling af ny

caries og tandkødsbetændelse.

Plastmaterialer til tandfyldninger har opnået store teknologiske forbedringer i de sid-

ste årtier, og i langt de fleste situationer, hvor der er behov for fyldningsbehandling,

vil plast i dag være det foretrukne materialevalg. I sjældne tilfælde kan amalgam dog

–

som tidligere nævnt - være det mest holdbar materialevalg, hvis patienten ikke øn-

sker eller ikke har mulighed for at bekoste en væsentlig dyrere løsning som f.eks. en

porcelænskrone.

Ad 2: Økonomiske aspekter.

Det nuværende lovgivning på Tandlægeområdet, gældende fra 1.juni 2018, giver en

fast beløb i tilskud til visse typer af fyldningsbehandling i kindtænder, mens andre

fyldningstyper.

Amalgamfyldninger i kindtænder:

Der gives et offentligt tilskud til amalgamfyldninger, der omfatter 1, 2 eller 3 tandfla-

der, men ikke til fyldninger, der er på 4 eller 5 tandflader (en kindtand har 5 tandfla-

der). Det offentlige tilskud for en 1-fladet fyldning er 50 kr. og for en 3-fladdet fyld-

ning 75 kr.

For amalgamfyldninger op til 3 flader er der fastsat en overenskomstmæssig maksi-

mal honorarstørrelse pr. fyldning. Honoraret afhænger af antal fyldte tandflader. Det

maksimale honorar for én 1-fladet fyldning er fastsat til 200 kr., men tilsvarende ho-

norar for en 3-fladet fyldning er 498 kr. Der er fri honorarfastsættelse for amalgam-

fyldninger større end 3 flader.

Side 2

Plastfyldninger i kindtænder:

Der ydes et offentligt tilskud til plastfyldninger i kindtænder. Det offentlige tilskud for

en 1-fladet fyldning er 71 kr. og for en flerfladet fyldning 104 kr.

Der er fri honorarfastsættelse for plastfyldninger i kindtænder, og prisniveauet vare-

rier fra tandlæge til tandlæge.

Plastmaterialer er væsentlig dyrere i indkøb end amalgam, og tidsforbruget ved frem-

stilling af en stor plastfyldning i kindtænder vil i hovedreglen være større end ved

fremstilling af en tilsvarende amalgamfyldning. Disse forhold afspejler sig i det hono-

rar, som patienten skal betale for behandlingen, hvilket dette eksempel kan illustrere.

Eksempelvis: en stor kindtand skal behandles med en fyldning, der strækker sig over

3 flader. Udført i amalgam bliver patientens udgift kr. 498,-. Behandles der med plast-

ateriale viser opslag på ”Ta dlægepriser” på Su dhed.dk, at patie te s udgift ty-

pisk vil være i størrelsesordenen 950 - 1.900 kr. Tandlægen vil ved de to materialevalg

få udbetalt henholdsvis 75 kr. og 104 kr. i offentligt tilskud.

Referencer:

”Udfas i g af a alga i ta dpleje –

afklaring

Sundhedsstyrelsen 2006.

uligheder og a befali ger”.

Vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer.

Vejledning. nr. 9552 af

05.07.2018. Sundhedsstyrelsen.

Moraschini et al, 2015.

Amalgam and resin composite longevity of posterior restora-

tions: A systematic review and meta-analysis. J Dent. 2015 Sep;43(9):1043-1050.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Louise Sevel Lundstrøm

Side 3