Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-11-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 1808856
Dok. nr.: 740989
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 54 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 54:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Læger retter kritik af tilsyn: »Myndighederne
må jo have været opmærksomme på ham" bragt på www.berlingske.dk den 20. okto-
ber 2018? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvordan Sundhedsstyrelsen i dag
sikrer kontrol med alternative behandleres behandlingsmetoder og har ministeren el-
ler Sundhedsstyrelsen planer om at styrke kontrollen?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed, som jeg kan henholde mig til:
”Alter ativ beha dli g er ikke o fattet af styrelse s su dhedsfaglige tilsy , da alter-
nativ behandling ikke er sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. Det
følger af sundhedslovgivningen.
Styrelsens sundhedsfaglige tilsyn omfatter tilsyn med faglig virksomhed, der udøves
af autoriserede sundhedspersoner og sundhedspersoner, der handler på disses an-
svar, samt med behandlingssteder, der udfører sundhedsfaglig virksomhed inden for
sundhedsvæsenet.
Hvis den alternative behandler samtidig er autoriseret sundhedsperson, vil vedkom-
mende dog være underlagt tilsyn.
Enhver, herunder også alternative behandlere, er berettiget til at udøve behandling.
Lovgivningen har dog sat den grundbetingelse, at man ikke må udsætte nogens hel-
bred for påviselig fare. Hvis man gør det, kan man blive straffet af domstolene.
Der er ved lov etableret en brancheadministreret registreringsordning for alternative
behandlere. Ordningen er frivillig. Styrelsen for Patientsikkerhed godkender branche-
foreninger, der blandt andet stiller basale uddannelseskrav til deres medlemmer, har
regelsæt for god klinisk praksis og et klageorgan, til at registrere alternative behand-
lere. Det er brancheforeningerne, som vurderer, om det enkelte medlem opfylder be-
tingelserne for at blive registreret. Brancheforeningerne skal offentliggøre, hvem de
har registreret som alternative behandlere. Ordningen giver således brugere mulig-
hed for at identificere de alternative behandlere, der opfylder en række faglige og ud-
dannelsesmæssige krav fastsat af den pågældende brancheforening.