Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-03-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 1901556
Dok. nr.: 859558
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 536 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 536:
”Ministeren
bedes oplyse, om den danske skoletandpleje må anvende kviksølv til
tandfyldning”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Su dhedsstyrelse har udarbejdet e vejled i g o a ve delse af ta dfyld i gs a-
terialer nr. 9552 af 05. juli 2018 der er gældende for hele tandplejen i Danmark, her-
under den kommunale børne- og ungdomstandpleje og privat tandlægepraksis. Vej-
ledning præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed som tandlæger i medfør af au-
torisationsloven nr. 990 af 18. august 2017 § 17 skal udvise i deres virke ved anven-
delse af plastmateriale, glasionomer eller sølvamalgam som fyldningsmateriale i tæn-
der. Vejledningen er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens udredning
”Udfas i g af a alga i ta dpleje – afklari g af uligheder og a befali ger”, 2006
samt i medfør af Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj
2017 om kviksølv.
I henhold til vejledningen kan plastmateriale finde anvendelse ved alle typer tand-
fyldninger. Ved førstegangsfyldninger, hvor der ikke anvendes glasionomer, skal det
primære valg være plastmateriale.
Sølvamalgam kan anvendes ved fyldningsterapi i blivende kindtænder i de tilfælde,
hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed.
Disse tilfælde er afgrænset til tandbehandlinger med manglende mulighed for tørlæg-
ning, vanskelig tilgængelighed af kavitet (hul i tanden), speciel stor kavitet (hul i tan-
den) eller stor afstand til nabo-tand. Sølvamalgam må ikke anvendes ved fyldningste-
rapi af børn under 15 år og af gravide eller ammende kvinder, medmindre tandlægen
finder, at det er strengt nødvendigt på grundlag af patientens særlige medicinske be-
hov.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Sevel Lundstrøm