SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7. februar 2019 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform, jf. SUU samrådsspm. AA-AE, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: ‐AFD/ÆLSAM

Sagsbeh.: DEPPSK/DEPISH

Koordi eret ed:

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Kl. 8:30-9:55, d. 7. februar 2019, Sundheds- og Ældreudvalget]

Samråd om sundhedsreformen

Samrådsspørgsmål AB

Vil ministrene redegøre for, hvordan kommunerne med den økonomiske

ramme afsat i udspillet til sundhedsreformen skal kunne forebygge og

gennemføre behandlinger, der dæmper udgiftspresset på sygehusene

svarende til 2 mia. kr. i 2025, uden at det vil medføre besparelser på andre

kommunale opgaver? (Peder Hvelplund og Rune Lund (EL))

Samrådsspørgsmål AD

Vil ministeren oplyse, hvorfor kommunernes forskelligheder med hensyn til

ulighed i sundhed ikke indgår som led i sundhedsreformen, når

Rigsrevisionen påpeger, at netop forskelle i befolkningens forudsætninger

for sundhed betyder noget for behandlingskvaliteten? (Peder Hvelplund

(EL))

Samrådsspørgsmål AE

Vil ministeren oplyse, hvorfor social ulighed i sundhed ikke er et tema, der

er adresseret i regeringens sundhedsreform? (Peder Hvelplund (EL))

Tak for de tre spørgsmål AB, AD og AE, som jeg vil tillade

mig at besvare samlet.

[Styrket rolle til kommunerne]

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7. februar 2019 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform, jf. SUU samrådsspm. AA-AE, til sundhedsministeren

Ser vi først på spørgsmål AB om kommunernes styrket rolle

på sundhedsområdet, så er det helt rigtig forstået, at

regeringen vil styrke det nære sundhedsvæsen – og dermed

kommunerne.

Nærhed betyder øget tilgængelighed til sundhedstilbuddene,

og nærhed kan bidrage til at skabe mere tryghed hos den

enkelte borger. Derfor skal flere patienter opleve behandling

og pleje tættere på eller i eget hjem.

Det betyder en styrket rolle til kommunerne – selvfølgelig i

samarbejde med de praktiserende læger. Målet er 500.000

færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser i år

2025.

Der vil være tale om en lang omstillingsproces.

Behandlingsomstillingen kan både foregå direkte ved at

ændre opgavevaretagelsen, så flere behandlingsopgaver løses

uden for sygehusene, og indirekte ved at styrke forebyggelse

og visitation, så unødvendige sygehusbesøg undgås.

Regeringen lægger med sundhedsreformen op til, at

Sundhedsstyrelsen skal lave en ny kvalitetsplan som sætter

standarder for faglighed og kvalitet over hele landet, og som

sætter retning for, hvordan mere behandling kan foregå i det

nære sundhedsvæsen – herunder i kommunerne.

Side 2

Og med opgaverne følger finansieringen.

Dette gælder både ved de nye opgavedelinger mellem

kommuner, sygehus og almen praksis i de nye

sundhedsfællesskaber. Hvis kommunerne her løser en

opgave som flytter fra sygehuset, skal pengene følge med.

Det vil sige – at nye opgaver betyder nye penge. Så simpelt

er det. Og det vil vi jo drøfte med KL, når vi skal forhandle

den konkrete økonomi ift. kvalitetsplanen. Det følger af den

måde vi samarbejder med kommunerne på

Hertil kommer, at der med Nærhedsfonden gives et

ekstraordinært løft til sundhedsvæsenet på 6 mia. kr. i

perioden 2020-2025.

Midler, der ligger ud over den øvrige prioritering af

sundhedsområdet de kommende år som led i de årlige

økonomiaftaler og finanslovaftaler, hvor der tages konkret

stilling til behovet.

Midlerne i Nærhedsfonden, skal være med til at styrke

kommunernes generelle niveau, når det kommer til

kompetencer og kapacitet.

Side 3

Hertil kommer, at vi drøfter de konkrete opgaver og behov i

de årlige økonomiforhandlinger – for regeringen lægger ikke

op til, at kommunerne skal løse nye opgaver uden yderligere

finansiering. Vi lægger op til, at der løbende sker en

omstilling til det nære sundhedsvæsen, og at pengene følger

opgaverne.

Det var mit indledende svar til spørgsmål AB.

[Social ulighed]

Så kommer vi til spørgsmålene AD og AE om social ulighed

i sundhed.

Jeg synes, at det er fint, at vi får lejlighed til at drøfte,

hvordan regeringen med vores udspil til en sundhedsreform

netop vil løfte sundheden for de mest ressourcesvage grupper

i vores samfund.

Når vi taler om social ulighed i sundhed handler det om, at

der er en sammenhæng mellem på den ene side

uddannelsesniveau og indkomst og på den anden side både

sundhedsadfærd, hvor meget vi rammes af sygdom, og hvor

længe vi lever.

Heldigvis viser de nyeste tal for udviklingen i

middellevetiden både, at den generelt stiger, og at forskellen

mellem dem med høj og dem med lav indkomst er stoppet

med at vokse i de senere år.

Side 4

Det ligger i kernen af vores sundhedsvæsen at reducere

uligheden. Vores sundhedslov sikrer alle danskere, der har et

sundhedskort, let og lige adgang til sundhedsydelser – de

fleste af dem gratis. Det går ikke efter status, men efter

behov.

Men vores sundhedsvæsen er stadig i dag på nogle punkter

for meget på de stærkes præmisser. De patienter, der har

overskud til at følge op – eller har pårørende med det

overskud – har nogle gange nemmere ved at navigere i et

komplekst sundhedssystem med mange aktører.

Og det er et alvorligt problem. For det skal ikke være sociale

forhold eller ens postnummer, der er afgørende for kvaliteten

eller sammenhængen i den behandling, man får i det danske

sundhedsvæsen.

Det er en udfordring, som regeringen ser alvorligt på. Og

som jo også ligger til grund for udviklingen af

patientrettigheder siden 2001.

Regeringen har et løbende fokus på at sikre borgerne en

ensartet behandling af høj kvalitet – på tværs af landet og

uanset social status. Bekæmpelse af ulighed i sundhed er

indbygget i stort set alle de initiativer, vi igangsætter på

sundhedsområdet, hvad enten det er fødselspakke,

Side 5

psykiatrihandlingsplan, diabeteshandlingsplan eller initiativ

om patientansvarlig læge.

Derfor er bekæmpelse af ulighed heller ikke et selvstændigt

projekt – ved siden af alt det andet. Det ligger i kernen af

udviklingen af sundhedsvæsenet – og i særdeleshed i

sundhedsreformen.

Patientrettighederne, som vi har udviklet siden 2001, sikrer

patienten størst mulig indflydelse på egen behandling.

Mulighed for selv at vælge et privat behandlingssted og få

betalt regningen, hvis ventetiden i det offentlige er over 30

dage. Senest har regeringen udvidet patientrettighederne og

givet mulighed for at bliver genoptrænet senest 7 dage efter,

at man er udskrevet fra hospitalet.

Men patientrettighederne bliver ikke overholdt lige godt over

hele landet og det er ikke alle, der får den nødvendige

vejledning, som de har brug for.

Derfor vil regeringen med vores udspil til en sundhedsreform

styrke patientrettighederne yderligere.

Side 6

Fremover skal det ikke alene være patientens eget ansvar at

finde alternative muligheder, hvis det nærmeste sygehus ikke

kan overholde udrednings- og behandlingsretten. Det enkelte

sygehus forpligtes til at tage patienten i hånden og finde

alternativer på andre sygehuse med ledig kapacitet. Det vil

særligt hjælpe netop de svage patienter, som i dag har svært

ved at udnytte deres rettigheder fuldt ud.

Samtidig indføres et nyt landsdækkende patientnummer, så

patienter nemt kan få fat i deres lokale patientvejleder, og vi

vil samle patientrettigheder i én patientrettighedslov.

Overholdelsen af patientrettighederne forankres i

Sundhedsvæsen Danmark.

Ved at sikre øget støtte og vejledning til patienter ønsker

regeringen at understøtte, at det ikke bliver dit

uddannelsesniveau eller din evne til at slå i bordet, der afgør,

om du gør brug af dine rettigheder.

Et andet helt centralt element i sundhedsreformen er

regeringens ambition om at skabe endnu mere

sammenhængende og individuelt tilrettelagt

behandlingsforløb.

Side 7

I dag er der generelt for mange tilfælde af, at borgernes

behandlingsforløb ikke hænger godt nok sammen mellem

kommunens tilbud, sygehuset og for eksempel psykiatrisk

behandling. Og det er især sårbare eller udsatte patienter som

ældre eller mennesker med psykiske lidelser, der er i risiko

for at falde mellem to eller flere stole.

Derfor foreslår vi, at 21 nye sundhedsfællesskaber skal skabe

en ny ramme for et forpligtende samarbejde mellem

sygehuse, egen læge og kommuner for patienterne bedste.

I sundhedsfælleskabet skal de fagprofessionelle aftale,

hvordan patienternes overgange mellem sygehus, egen læge

og kommunen kan gøres mere gnidningsfri, og hvordan flere

patienter kan undgå en tur til sygehuset, så vi sikrer bedre og

mere trygge overgange. Samtidig vil regeringen fjerne

barrierer for et godt og smidigt samarbejde mellem sektorer.

Når regeringen vil sikre, at der skabes mere

sammenhængende forløb, så skal det særligt komme de mest

ressourcesvage patienter til gavn– det er dem, der har

allermest mest brug for overskuelighed og tryghed i deres

behandlingsforløb.

Med reformen ønsker regeringen også, at de praktiserende

læger og kommunerne skal løfte en betydelig del af de

behandlinger, der i dag foregår på sygehusene.

Side 8

Det skal medvirke til, at flere borgere i fremtiden kan blive

behandlet tættere på, hvor de bor, og at der i højere grad

tages hensyn til den enkeltes behov.

Den praktiserende læge spiller især en vigtig rolle over for

udsatte og sårbare borgere, som har svært ved at navigere i

sundhedsvæsenet, og hvor det nogle gange kan være en

udfordring at møde op til aftaler, hvis de foregår langt væk

fra hjemmet.

En styrket almen praksis kan derfor også være med til at

mindske den geografiske og sociale ulighed i adgangen til et

sundt liv.

Når regeringen vil styrke de nære sundhedstilbud til gavn for

de svageste borgere, kigger vi samtidig på kommunernes

forebyggelsesopgave. Kommunerne har ansvaret for at

udvikle tilbud, der skal sætte rammerne for en sund levevis,

og som jo helst skal medvirke til, at man som borger ikke får

brug for behandling senere hen.

Og det giver god mening. For i kommunerne, er man tæt på

borgeren og kan tænke i brede indsatser, der ligesom

uligheden går på tværs af forvaltninger. Og i nye moderne

sundhedshuse er det muligt at skabe synergier mellem flere

fagligheder under samme tag.

Side 9

Sundhedsstyrelsen har lavet en stribe konkrete anbefalinger

til, hvordan kommunerne kan tilrettelægge

forebyggelsesindsatsen blandt andet i forhold til rygestop,

fremme af trivsel i skolerne og på uddannelsesinstitutioner

eller opsporing af skadeligt alkoholforbrug i forbindelse med

et forebyggende hjemmebesøg.

Men som spørgeren også er inde på i sit samrådsspørgsmål,

ser vi i dag kommunale forskelle på tværs af landet - blandt

andet i forhold til kvaliteten af de forebyggende indsatser.

Kort sagt: Sundhedsreformen handler om, at alle sikres en

reel mulighed for at udnytte deres ret til en god og

sammenhængende behandling i det danske sundhedsvæsen.

Det er præcis et opgør med ulighed i sundhed – hvad enten

den er social, økonomisk eller geografisk.

Tak for ordet.

Side 10