SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7. februar 2019 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform, jf. SUU samrådsspm. AA-AE, til finansministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Samrådstale

Samråd i Sundhedsudvalget den 7. februar kl. 7.00 vedr. udspil til

sundhedsreform

18. februar 2019

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål AN

(stillet af Flemming Møller Mortensen (S) og Astrid Krag (S))

”Ministeren forholder sig til kritikken fra førende sundhedsøkonomer, der sam-

stemmende konkluderer, at økonomien i sundhedsreformen ikke hænger sammen,

herunder at Nærhedsfonden

kaldes for ’tryllestavsøkonomi’?”

Samrådsspørgsmål AM

(stillet af Flemming Møller Mortensen (S) og Astrid Krag (S))

”Hvordan forklarer ministeren, at Finansministeriets faktaark om Nærhedsfonden

bekræfter, at de 6 mia. kr. i fonden ikke alle sammen er nye penge

–

modsat hvad

blandt andet statsministeren og andre ministre har påstået?”

Det talte ord gælder.

[Indledning]



Tak formand og tak for invitationen til samråd.



Jeg er blevet bedt om at svare på spørgsmål AM & AN

i dette samråd. Det vil jeg gøre samlet.



Regeringen har fremlagt et ambitiøst udspil til en sund-

hedsreform. Indledningsvis er det værd at bemærke, at

det er regeringens udspil til en reform, som i den kom-

mende tid skal forhandles med Folketingets partier.



Det er en stor og vigtig reform, der skal understøtte, at

vores sundhedsvæsen er rustet til de kommende års ud-

fordringer med flere ældre og flere kronisk syge, og at

vi bruger pengene på sundhed frem for administration.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7. februar 2019 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform, jf. SUU samrådsspm. AA-AE, til finansministeren

Side 2 af 11



Derfor er jeg også glad for at stille op i dag, for at for-

klare elementerne i reformen.

***

[Økonomien i reformen]



Der er i spørgsmål AN spurgt til økonomien, herunder

om der er tale om en ’tryllestavsøkonomi’ som ikke

hænger sammen.



Som jeg har forstået det, er de udsagn rettet mod finan-

sieringen af den nye Nærhedsfond i regeringens udspil.



Så lad mig derfor starte med en uddybning af den sam-

lede økonomi i reformen, så vi kan undgå misforståel-

ser af indholdet

–

for tryllestavsøkonomi er der ikke ta-

le om.



Regeringen etablerer med udspillet en ny Nærhedsfond

på samlet 6 mia. kr. over perioden 2020 til 2025.



Det er midler, der skal give et ekstra løft af det nære

sundhedsvæsen i almen praksis og i kommunerne.



Herudover lægger regeringen op til at prioritere samlet

godt 0,4 mia. kr. over perioden 2019 til 2025 til bedre

patientrettigheder og indsatser for mere sundhedsper-

sonale.



Det betyder, at de stærke patientrettigheder vi har op-

bygget i Danmark bedre efterleves over hele landet. Og

det betyder nye rettigheder til førstegangsfødende.



Det kommer oven i yderligere 0,4 mia. kr. i årene 2019-

2025 som prioriteres til en bedre almen praksis, til mere

sammenhængende data.

Side 3 af 11



Løftet i udspillet kommer ”ovenpå” den almindelige

udvikling i økonomien til sundhedsområdet. Det er alt-

så et ekstraordinært løft.



Og de nye prioriteringer er selvsagt finansierede. Når vi

kan gennemføre det, så skyldes det særligt to forhold:



For det første at regeringen sammen med Dansk Fol-

keparti gennem de sidste to års finanslovaftaler har af-

sat penge til sundhedsudspillet. Samlet er der afsat 2,4

mia. kr. frem mod 2025, som vi nu kan prioritere til et

løft af det nære sundhedsvæsen og bedre rettigheder.



For det andet, at der med reformen skabes grundlag for

administrative besparelser. De direkte besparelser udgør

1,5 mia. kr. frem mod 2025. Og herudover har regerin-

gen en målsætning om løbende administrative besparel-

ser, som ikke indregnes i Nærhedsfondens finansiering.

Det vil jeg komme tilbage til.



Når de nye prioriteringer er finansierede, betyder det

også, at der er tale om en ekstra finansiering, som

kommer oveni den løbende prioritering af sundheds-

området fra råderummet, som regeringen vil foretage

som led i de årlige økonomiaftaler og finanslovaftaler.

Det vil jeg også vende tilbage til.

[Om Nærhedsfondens finansiering]



Først vil jeg gerne uddybe omkring Nærhedsfondens

finansiering.



Regeringen lægger op til at Nærhedsfondens 6 mia. kr.

fordeles med 3 mia. kr. til investeringer i blandt andet

nye og moderne sundhedshuse, og 3 mia. kr. som

driftsmidler til bl.a. et løft af kvaliteten og kompeten-

cerne i det nære sundhedsvæsen.

Side 4 af 11



Anlægsinvesteringerne er forudsat udmøntet med 500

mio. kr. årligt, mens driftsmidlerne er forudsat at have

en stigende profil efter de første år.



Driftsmidlerne vil være varige, dvs. de videreførtes efter

2025.



Driftsmidler forventes blandt andet prioriteret til flere

medarbejdere og styrkede kompetencer i det nære

sundhedsvæsen, herunder fx flere sygeplejersker og ef-

teruddannelse af nuværende sygeplejersker i kommu-

nerne.



Herudover skal Nærhedsfonden også bidrage til øget

tryghed på akutområdet gennem flere akutberedskaber

(ambulancer, lægebiler mv.), og til flere uddannelsesstil-

linger i almen medicin.



Finansieringen af Nærhedsfonden er sammensat af flere

komponenter på henholdsvis driftssiden og på investe-

ringssiden.



På driftssiden er finansieringen sammensat af:

1) Direkte administrative besparelser fra reformen

2) Afsatte midler på finansloven.

[Ad. 1: Direkte administrative gevinster]



Regeringen har med udspillet til sundhedsreform en

klar ambition om, at der skal bruges færre ressourcer på

administration og flere på sundhed.



De direkte besparelser på administration, der ikke om-

fatter sundhedsadministrationen, udgør 350 mio. kr. år-

ligt fra 2022, med en mindre besparelse på 125 mio. kr.

i overgangsåret 2021.

Side 5 af 11



Det svarer til samlet 1,5 mia. kr. over perioden 2020 til

2025, som overføres til Nærhedsfonden, og som der-

med betyder en omprioritering fra administration til løft

af det nære sundhedsområde.



Omkring ¼ af heraf vedrører direkte besparelser som

følge af de nedlagte regionsråd gennem bortfald af ud-

gifter tilknyttet regionsrådene i form af vederlag til poli-

tikerne, partistøtte samt valgafholdelse.



Udgifterne udgør samlet ca. 80 mio. kr. årligt, der bort-

falder med reformen, svarende til omkring 340 mio. kr.

i perioden 2021 - 2025.



De resterende ¾ af de direkte besparelser forudsættes

realiseret på de ikke-sundhedsopgaveområder, der i dag

leveres i regionerne.



Der anvendes i dag omkring 2,5 mia. kr. på ikke-

sundhedsopgaver i regionerne. Det drejer sig fx om

jordforureningsopgaver, udarbejdelse af regionale ud-

viklingsstrategier, tilskud til kollektive trafikselskaber og

tilskud på kulturområdet.



Heraf vil regeringen realisere besparelser på 270 mio.

kr. fokuseret på administrationen fra 2022, med en for-

udsat mindre besparelse på 125 mio. kr. i overgangsåret

2021.



Besparelserne vil ske gennem en prioritering, som bl.a.

betyder, at også opgaver vedrørende regional udvikling

bortfalder.



Den konkrete fordeling inden for ikke-sundhedsopga-

verne fastlægges i forbindelse med den konkrete opga-

veoverførsel. Samtidig har vi sagt, at miljøområdet med

fokus på jordforureninger friholdes.

Side 6 af 11



Den prioritering er regeringen klar til at gennemføre for

at sikre det ekstraordinære løft af det nære sundheds-

område.

[Ad. 2: Om finanslovprioriteringen]



Den andel halvdel af driftsudgifterne, svarende til 1,5

mia. kr. i 2020 til 2025, finansieres fra de midler, der er

afsat til reformen i aftalerne om finansloven for 2018

og 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.



Det er midler, der dermed allerede er prioriteret inden

for de tidligere års råderum, og som dermed ikke bare

er løfter om at bruge af det fremtidige råderum.

[Om finansiering af investeringerne]



På investeringssiden betyder Nærhedsfonden en massiv

satsning på fx flere sundheds- og lægehuse.



Halvdelen af Nærhedsfonden målrettes byggeri

–

det

svarer til 3 mia. kr. eller 500 mio. kr. årligt over de seks

år fra 2020 til 2025, et markant løft af den nuværende

pulje til sundhedshuse på 200 mio. kr. årligt frem til

2021.



Etableringen af fx sundhedshuse kan medvirke til et

løft af kvalitet og kapacitet i det nære sundhedsvæsen,

som den fysiske ramme for bedre samarbejde.



Som det fremgår af regeringens udspil vil rammen

–

ved en forudsat lokal medfinansiering på gennemsnitligt

25 pct.

–

muliggøre byggeriet af fx 25 store, komplette

sundhedshuse med flerlægepraksis, kommunale funkti-

oner og udgående sygehusfunktioner herunder fx psy-

kiatri, og omkring 100 moderne flerlægepraksisser gen-

nem nybyggeri eller ombygning/udvidelser.

Side 7 af 11



Regeringen vil samtidig gøre fondsfinansieringen særligt

fordelagtig for økonomisk svagt stillede kommuner



Nærhedsfondens investeringsmidler er hovedsageligt

tilvejebragt gennem prioritering af 2,3 mia. kr. inden for

den samlede ramme for de offentlige investeringer, der

er finansieret inden for 2025-planen.



Samtidig lægger regeringen op til at Danske Regioners

formue indgår i Nærhedsfonden.



Den ændrede organisering af sundhedsvæsenet betyder,

at der ikke længere vil være grund til at opretholde for-

eningen Danske Regioner.



Det vil være foreningens generalforsamling, der træffer

beslutning om formuens anvendelse, i sammenhæng

med beslutning om opløsning af foreningen.



Dermed frigøres foreningens formue på over 0,3 mia.

kr.



Derfor har regeringen lagt op til, at formuen kommer

sundhedsvæsenet til gavn som medfinansiering af den

nye Nærhedsfond, da formuen er skabt på grundlag af

offentlig virksomhed og skattebetaling.



Som det fremgår af udspillet lægger regeringen op til at

drøfte spørgsmålet om formuens anvendelse nærmere

med Danske Regioner.



Herudover videreføres den nuværende sundhedshus-

pulje på 200 mio. kr. årligt i 2020 og i 2021 ind i Nær-

hedsfonden, som en del af finansieringen af den øgede

investeringssatsning på sundhedshuse.



Det bringer mig ind på besvarelsen af spørgsmål AM,

som

udspringer af spørgsmålet om ”nye penge”.

Side 8 af 11



Faktum er som netop beskrevet, at regeringen etablerer

en ny nærhedsfond med 6 mia. kr. 2020-2025. Finansie-

ringen af Nærhedsfonden stammer fra besparelser på

ikke-sundhedsopgaver, ny finanslovprioritering, ny pri-

oritering fra investeringsrammerne og formue fra Dan-

ske Regioner svarende til i alt 5,6 mia. kr.

–

mens 0,4

mia. kr. som nævnt videreføres ind i Nærhedsfonden,

da de i dag står som pulje for sundhedshuse.



Det står meget klart beskrevet i regeringens udspil, og i

det faktanotat fra Finansministeriets hjemmeside, som

spørgeren henviser til.

***

[Om demografi og de 6 mia. kr.]



Jeg vil i den forbindelse også gerne knytte et par ord på

Nærhedsfonden og sammenhængen med formålet med

regeringens sundhedsreform for at give det fulde billede

af udspillet.



For vi ser ind i betydelige udfordringer med en stigende

ældrebefolkning og med en stigende gruppe af patienter

med kroniske sygdomme.



Det stigende pres er en af hovedårsagerne til, at rege-

ringen vil ændre organiseringen på sundhedsområdet.



Vi skal have en bedre arbejdsdeling mellem det nære

sundhedsvæsen og de specialiserede sygehuse.



Vi skal tilbyde patienterne en behandling, hvor de ikke

unødvendigt sendes på sygehuset, men hvor behandling

og opfølgning i stedet kan foregå tættere på hjemmet.



Og vi skal have et sundhedsvæsen, der leverer den

samme høje kvalitet i hele landet.

Side 9 af 11



Det kræver en styrket kapacitet og styrkede kompeten-

cer i det nære sundhedsvæsen. Og det kræver et styrket

samarbejde.



Den opgave behøver vi ikke tre politiske niveauer til at

løse.



Tværtimod er der behov for at nedbryde grænserne, så

vi undgår en fortsat struktur med fem forskellige sund-

hedsvæsener, og så vi får sikret et konstruktivt samar-

bejde på tværs af sygehuse, almen praksis og kommu-

ner.



Derfor etablerer vi sundhedsfællesskaber. Og samtidig

skaber vi mere enkelt struktur, så vi får et nationalt

sundhedsvæsen med høj og ensartet kvalitet, og så vi

samtidig får frigjort ressourcer til sundhedsområdet

gennem en mindre administration.

***

[Om målsætningen om løbende administrative besparelser]



Til sidst vil jeg kort beskrive den anden del af regerin-

gens ambition om at reducere administrationen og bru-

ge pengene på sundhed i stedet.



Med den nye organisering skabes grundlag for en bedre

administration på sundhedsområdet bl.a. gennem bedre

muligheder for fælles løsninger og inddragelse af ek-

spertise i bestyrelserne.



Som led i udspillet har regeringen derfor fastlagt en

målsætning om, at sundhedsadministrationen løbende

skal nedbringes med 75 mio. kr. om året fra 2022.

Side 10 af 11



De frigjorte ressourcer bliver på sundhedsområdet til

brug på øget sundhedsbehandling. Og midlerne admini-

streres i de nye sundhedsforvaltninger.



Der fjernes således ikke ressourcer fra sundhedsområ-

det samlet set

–

men midlerne skal i højere grad anven-

des i den direkte patientbehandling og kontakt.



Det kan omfatte øget behandling på sygehusene, men

kan også af sundhedsforvaltningerne helt eller delvist

vælges prioriteret til fx sundhedsfællesskaberne med

henblik på at løfte det nære sundhedsvæsen i almen

praksis og kommunerne.



Da der er tale om en årlig reduktion, vil reduktionen

udgøre 75 mio.kr. i 2022, 150 mio. kr. i 2023, 225 mio.

kr. i 2024 og 300 mio. kr. i 2025. Det svarer til i alt 750

mio. kr. over perioden 2022–2025.

[Omprioriteringsbidraget fjernes]



I sammenhæng med målsætningen om reduceret admi-

nistration lægger regeringen også op til, at det nuværen-

de omprioriteringsbidrag på sundhedsområdet bortfal-

der med Sundhedsreformen.



Omprioriteringsbidraget udgør i dag godt 60 mio. kr.

årligt, som tages ud af udgiftslofterne for sundhedsom-

rådet med baggrund i, at regionerne skal reducere ad-

ministrationen.



Regeringens målsætning for at nedbringe administratio-

nen med 75 mio. kr. betyder derfor en væsentlig mere

lempelig model end det nuværende omprioriteringsbi-

drag, idet der med reformens ikrafttrædelse ikke længe-

re fjernes midler fra sundhedsområdet.

Side 11 af 11



Til gengæld vil regeringen lægge op til en konsekvent

opfølgning, så det sikres, at administrationen også i

praksis reelt nedbringes fra 2022, og at de frigjorte res-

sourcer omflyttes til et løft af ressourcerne til patient-

behandling.



Den nærmere udmøntning af omflytningen fra admini-

stration til sundhed vil indgå i den årlige dialog mellem

regeringen og Sundhedsvæsen Danmark om udvik-

lingsplanen for det kommende år.



En beskrivelse af målsætningen fremgår også af Fakta

om brug af færre ressourcer på administration og flere

ressourcer på sundhed på fm.dk.



Tak for ordet.