Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed:  ‐AFD 
Sagsbeh.: DEPJMS 
Koordi eret  ed:  
Sags r.: 
 
Dok.  r.: 
 
Dato:  5‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 7. februar 2019]
Samråd om sundhedsreformen
AO: Samrådsspm om, hvordan Nærhedsfondens 3 mia. kr. i øgede
driftsudgifter over seks år svarende til 0,5 mia. kr. årligt skal række til
finansiering af mere sundhedspersonale, kompetenceløft i kommuner og
almen praksis, flere ambulancer, flere akut- og akutlægebiler, flere
uddannelsesstillinger i almen praksis (Flemming Møller Mortensen og
Astrid Krag (S)).
Tak til de to spørgere for spørgsmål AO.
Som vi efterhånden har gjort klart flere gange, så giver
regeringen det nære sundhedsvæsen et
ekstra
løft med
Nærhedsfonden. Vi allokerer 6 mia. kr. i perioden 2020-
2025.
Og vi vil bruge midlerne til både at løfte kapacitet og
kvalitet.
Halvdelen af midlerne i fonden – 3 mia. kr. eller 500 mio. kr.
årligt over de næste 6 år - vil vi målrette til at bygge
sundhedshuse.
De andre 3 mia. kr. – som der spørges til – vi vil bruge til tre
forskellige formål.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-19 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform, jf. SUU samrådsspm. AM-AO, til sundhedsministeren
 
For det første vil vi – med afsæt i kvalitetsplanen – styrke
kommunerne ved at bruge midler fra Nærhedsfonden til, at
der kan ansættes mere sundhedspersonale og til at
understøtte, at kommunerne har de rette kompetencer.
For det andet vil vi bruge midler fra Nærhedsfonden til at
skabe mere tryghed på akutområdet ved at forbedre
responstiderne. Her vil vi sikre ca. 10-15 flere akutbiler,
akutlægebiler og ambulancer.
For det tredje vil vi øge dimensioneringen i almen medicin
med yderligere 100 hoveduddannelsesstillinger, som
kommer
oveni
det løft på 60 hoveduddannelsesstillinger,
som vi prioriterede i vores udspil ”En læge tæt på dig”.
Jeg fornemmer, at spørgerne er skeptiske i forhold til, om det
er penge nok.
Til det vil jeg sige:
3 mia. kr. er mange penge. Det er 500 mio. kr. årligt også.
Og det er ikke ”genbrugspenge”!
Som statsministeren vist har sagt flere gange, så kan man se
regeringens udspil til en sundhedsreform som en måde at
trimme sundhedsvæsenets ”motor” – med mere nærhed og
mere sammenhængende sundhedstilbud. Det skal
Nærhedsfonden investere i.
Side 2
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-19 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform, jf. SUU samrådsspm. AM-AO, til sundhedsministeren
 
Og den investering skal sikre bedre rammer for
opgaveglidning, bedre balance imellem det nære
sundhedsvæsen og sygehusene, at barrierer brydes ned med
mere dataudveksling imellem kommuner og sygehuse, og at
sygehusene får en mere udadvendt rolle.
Alt det skaber bedre mulighed for, at man som patient kan få
en behandling af høj kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Og
at sundhedspersonalet kan bruge deres tid og kræfter på en
bedre og mere hensigtsmæssig måde.
Det er en investering, der skal fremtidssikre det danske
sundhedsvæsen på den lange bane. Og som kommer oveni
den løbende prioritering af de årlige driftsudgifter i
sundhedsvæsenet.
På den korte bane, kom regeringen i forlængelse af udspillet
til en sundhedsreform, også med flere konkrete initiativer til,
hvordan vi sikrer ”Flere hænder og større arbejdsglæde” i
vores sundhedsvæsen her og nu.
Her har jeg bemærket, at Socialdemokraternes bud på
udfordringen om at få hænder nok i sundhedsvæsenet nok
mest har handlet om at ansætte 1.000 flere sygeplejersker -
der er bare stort set ingen ledige sygeplejersker! Faktisk var
der alene i sidste halvår 950 forgæves rekrutteringer af
sygeplejersker.
Side 3
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-19 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform, jf. SUU samrådsspm. AM-AO, til sundhedsministeren
 
Vores bud er dels at øge optaget på studiet, så vi ender med
at have 2.000 flere sygeplejersker. Men vi afsætter også 40
mio. kr. i 2019 til initiativer på sygeplejerskeområdet, der
være med til at afhjælpe her-og-nu-situationen.
Det gør vi fordi sygeplejersker er nøglemedarbejdere i alle
dele af det danske sundhedsvæsen – på sygehusene, i almen
praksis, i de kommunale sundhedsordninger mv. Derfor er
det helt afgørende, at der til stadighed er fokus på, at der
uddannes nok sygeplejersker.
Vi har konkrete bud på at løse udfordringerne både på den
korte og den lange bane.
En anden meget vigtig del af sundhedsvæsenet er de alment
praktiserende læger, hvor vi også er udfordret af lægemangel
på den korte og lange bane. Derfor kom regeringen i juni
med 16 konkrete forslag til at styrke almen praksis i udspillet
”En læge tæt på dig”.
Vores tilgang har været at styrke rekrutteringen til almen
praksis. Det prioriterede vi midler til allerede i sommeren
2018.
Og nu afsætter vi yderligere 60 mio. kr. til at sikre, at
borgerne har den nødvendige adgang til almen praksis, for at
lægerne oplever, at de har tilstrækkelig tid til behandling og
Side 4
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 531: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-19 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform, jf. SUU samrådsspm. AM-AO, til sundhedsministeren
 
omsorg for den enkelte patient, og for at arbejdsglæden
styrkes.
Som finansministeren netop sagde, så er Nærhedsfonden et
stort ekstraordinært løft, som jo vil komme
oveni
de midler,
der løbende prioriteres gennem finans- og økonomiaftaler.
Ved siden af
Nærhedsfonden vil regeringen prioritere at
styrke borgernes rettigheder.
Det betyder nye rettigheder til førstegangsfødende om to
dages overnatning på barselsafsnit, bedre adgang til
speciallæger, og at vi kan sikre, at flere får gavn af de stærke
patientrettigheder i Danmark.
Regeringen investerer altså i sundhedsvæsenets motor, så vi
med rettidig omhu kan bygge både mursten og kompetencer
op. Så vi er rustet til fremtidens udfordringer, og så vi kan
sikre danskerne de gode nære sundhedstilbud, som de
fortjener.
Samtidig er vi klar med løsninger på den korte bane, der kan
sikre bedre arbejdsglæde og flere hænder i vores
sundhedsvæsen. Det fortjener medarbejderne i vores
sundhedsvæsen, der hver dag gør en kæmpe indsats. Og det
fortjener sundhedsvæsenets mange patienter og pårørende.
Tak for ordet.
Side 5