SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om kommentar til kronikken Hvorfor er sundhedsreformen så forhastet? bragt i Politiken den 31. januar 2019, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 06-03-2019

Enhed: 3-AFD

Sagsbeh.: DEPJNY

Sagsnr.: 1901999

Dok. nr.: 836822

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 529 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 529:

”Mi istere edes ko

e tere kro ikke ”Hvorfor er

sundhedsreformen så forha-

stet?”

bragt i Politiken den 31. januar 2019, herunder specifikt forholde sig til føl-

gende spørgsmål og bemærkninger:

hvorfor blev der ikke sat tid, ressourcer og relevant sagkundskab af til at be-

lyse problemstillingen, inden regeringen kom med sit udspil, så man bl.a. ef-

terfølgende kunne tage stilling til de indbyggede dilemmaer i styringen af

sundhedsvæsenet, som altid ville kunne ligge i lyset af forskellige alternati-

ver?

hvorfor har man forberedt reformen i en lukket proces forankret i Finansmi-

nisteriet, domineret af embedsmænd fra Finansministeriet og Sundhedsmi-

nisteriet med et særligt regeringsudvalg som politisk styregruppe?

hvorfor har man købt analytisk assistance fra Boston Consulting Group og

McKinsey, der f.eks. tidligere har haft meget lidt succes med bl.a. analyser af

den danske skatteforvaltning

hvilken betydning har udviklingen af de norske helseregioner haft for ud-

formningen af regeringens sundhedsudspil

om at regeringens forslag om en styringsmodel præget af en blanding af pa-

tientforeninger, personaleorganisationer og udvalgte politikere

”… har let-

tere ved at kræve mere end ved at prioritere, fordi de savner det brede

mandat, som tvinger folkevalgte, regionale politikere til at påtage sig priori-

teri gsopgave ”

”… at det ikke (er)

givet, hvorfor og hvordan et centraliseret sundhedsvæsen

vil sikre, at der ikke bliver forskelle i den leverede ydelse ude på de enkelte

arbejdspladser, som

ifølge udspillet stort set ikke liver erørt af refor e ”.

at ”På su dhedso rådet har et studie esti eret, at kun

hvert tredje it-pro-

jekt opnår succes, ikke mindst fordi der er stor kompleksitet og derfor bety-

delig usikkerhed forbundet

ed disse projekter”.

at ”Traditio elt har det i da sk politik og forvalt i g do i eret

af Venstre og

Socialdemokratiet været sådan, at der skulle stærke argumenter til for at

fravige den decentrale struktur på de store velfærdsområder. Den tid er

øjensynligt forbi, selv om megen international forskning generelt priser lige

netop decentraliseringen”.”

Svar:

Regeringens udspil til en sundhedsreform er resultatet af en lang, inddragende pro-

ces, der strækker sig over mere end 2 år, og baseret på en række analyser og udvalgs-

arbejder om udfordringer og muligheder for fremtidens sundhedsvæsen.

./.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 529: Spm. om kommentar til kronikken Hvorfor er sundhedsreformen så forhastet? bragt i Politiken den 31. januar 2019, til sundhedsministeren

Regeringen har i oktober 2018 offentliggjort en Sundheds- og ældreøkonomisk ana-

lyse, der berører den fremtidige befolkningsudvikling og befolkningens nuværende

kontaktmønstre på tværs af sundheds- og ældreområdet. Derudover ses der nær-

mere på ligheder og forskelle mellem aktivitetsmønstre og kapacitet i den primære

og sekundære sektor.

Regeringen igangsatte i 2017 et styringseftersyn på sundhedsområdet som led i Sam-

menhængsreformen for at se på, hvad der virker og ikke virker i styringen. Styringsef-

tersynet har haft deltagelse af Sundheds- og Ældreministeriet, Økonomi- og Inden-

rigsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner. Der blev som led i arbejdet af-

holdt en styringsdag i januar 2018 med et bredt udvalg af interessenter og eksperter.

Dertil har jeg sammen med ministeren for offentlig innovation været på besøg i

alle fem regioner for at høre om, hvordan der konkret styres, og om de udfordringer

ledelse og personale oplever. Endelig blev der som led i styringseftersynet udarbejdet

to rapporter, som begge blev præsenteret og drøftet på møder mellem interessenter

og ministeren for offentlig innovation og sundhedsministeren.

Den ene rapport,

Den statslige styring af det regionale sundhedsområde,

er udarbej-

det af VIVE, og den anden rapport,

Analyse af den regionale styring på sygehusområ-

det,

er udarbejdet af PWC med McKinsey & Company som underleverandør. Opgaven

med at udarbejde en rapporten om regional styring er blevet tildelt PWC efter at

have været sat i udbud, da deres tilbud blev vurderet som det mest fordelagtige.

Regeringen nedsatte i 2016 Udvalget om det nære og sammenhængende sundheds-

væsen bestående af KL, Danske Regioner og staten. Der var desuden nedsat en inte-

ressentgruppe bestående af Lægeforeningen, Sundhedskartellet, Dansk Sygeplejeråd,

FOA, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Apotekerforeningen, der

blev inddraget undervejs i arbejdet via interessentmøder. I juni 2017 præsenterede

udvalget 20 anbefalinger til, hvordan det nære sundhedsvæsen skal udbygges til gavn

for patienterne. Udvalget pegede blandt andet på behovet for en kvalitetsplan for det

nære sundhedsvæsen og udbredelse af fælles finansiering blandt kommuner og regi-

oner. Sundhedsministeren afholdt i forlængelse af udvalgsrapporten og styringsefter-

synet en række interessentmøder om det nære og sammenhængende sundhedsvæ-

sen med aktører fra interessentgruppen.

Regeringen nedsatte også i 2016 et udvalg, der skulle skabe overblik over udfordrin-

gerne med at sikre en tilstrækkelig lægedækning i alle dele af landet. Udvalget var

sammensat af repræsentanter fra Danske Regioner, KL, Lægeforeningen, Finansmini-

steriet og Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen. I januar 2017

præsenterede udvalget 18 anbefalinger til, hvordan man kan løse lægemanglen i

Danmark.

Der har også været anvendt en analyse, der afdækker internationale erfaringer for

kronikerindsatsen med særligt fokus på styring, rammer og organisering af kroniker-

indsatsen. Analysen sætter dermed fokus på elementer, der kan styrke behandlings-

kvaliteten, sammenhængen og omkostningseffektiviteten set over hele plejekæden.

Analysen tager afsæt i tre lande, der har sundhedssystemer, der er sammenlignelige

med det danske for så vidt angår, at der er primært offentligt finansierede, og at bor-

gerene har mere eller mindre fri afgang: England, Holland og Sverige. Derudover ind-

drages enkelte konkrete og innovative eksempler fra USA, der kan være relevante i

dansk kontekst på trods af den store strukturelle forskel mellem det danske og det

amerikanske sundhedssystem.

Side 2

Læringspunkter fra denne analyse har bl.a. været til inspiration for regeringens sund-

hedsreform.

Derudover kan jeg tilføje, at Sundheds- og Ældreministeriet forud for sundhedsrefor-

men har været bekendt med den udvikling, der er foregået over årene i det norske

sundhedsvæsen. Ministeriet har på embedsmandsniveau siddet med i det norske

Kvinnsland-udvalg, som blev nedsat i 2015. Udvalget havde til opgave at udrede,

hvordan det statslige ejerskab af det specialiserede sundhedsvæsen i Norge, herun-

der sygehusene, kunne organiseres. Kvinnsland-udvalgets udredning

”Organisering

og styring av spesialisthelsetjenesten

—

Hvordan bør statens eierskap innrettes

framover?”,

der blev publiceret i december 2016, har også indgået i forberedelserne

af sundhedsreformen.

Jeg har også som en del af forberedelserne til sundhedsreformen været på en inspira-

tionstur til Skotland i august 2018. Formålet med turen var at få indblik i Skotlands ar-

bejde med kvalitetsudvikling og strategi i det skotske sundhedsvæsen, herunder de

nyeste tiltag rettet mod almen praksis og social- og sundhedsvæsen.

Regeringens proces op til en sundhedsreform er mundet ud i det samlede udspil, der

blev præsenteret den 16. januar 2019. Udspillet har siden været drøftet med 40 inte-

ressenter for at få deres input, og som følge af interessenternes input har vi justeret

dele af reformen.

Det overordnede sigte med sundhedsreformen er at skabe mere nærhed i sundheds-

væsenet. Regeringen vil styrke det nære sundhedsvæsen i kommunerne og almen

praksis. Færre ambulante behandlinger skal foregå på sygehusene, og kommunerne

skal forebygge flere indlæggelser. Regeringen vil tilbyde patienterne en behandling,

hvor de ikke sendes på sygehusene unødvendigt, men tilbydes en behandling og op-

følgning tættere på eller i eget hjem. Det er et skridt hen imod et mere nært, decen-

tralt sundhedsvæsen. Derudover er det et nødvendigt tiltag for at aflaste sygehusene

og for at ruste fremtidens sundhedsvæsen til betydeligt flere ældre og personer med

kroniske sygdomme.

Regeringen vil samtidigt sætte en stærkere national retning for sundhedsvæsenet.

Det betyder, at de politiske prioriteringer og retningen for sundhedsvæsenet frem-

over skal fastlægges nationalt fra regeringen i samspil med Folketinget. Patienterne

skal opleve den samme høje kvalitet i hele landet. Blandt andet skal patientrettighe-

derne efterleves på samme måde i hele Danmark. Sundhedsvæsenet har brug for at

blive bedre til at skabe fælles løsninger og lære af hinandens erfaringer for at få mest

ud af ressourcerne.

Sundhedsvæsen Danmark, der placeres i Aarhus, skal sikre fremdrift og sammenhæn-

gende løsninger i hele lande og sikre, mere lighed og at patienter oplever den samme

høje kvalitet i hele landet.

Et af områderne hvor vi med fordel kan have mere national styring og have mere læ-

ring på tværs er, når det kommer til it- og dataområdet. Regeringen lægger med

sundhedsreformen op til, at Sundhedsvæsen Danmark skal godkende alle større it- og

digitaliseringsprojekter i sundhedsforvaltningerne med det sigte på at få et integreret

system. Sundhedsvæsen Danmark skal sikre implementeringen af beslutninger om

Side 3

standarder og krav til sammenhængende it-systemer og dataindsamling mv., herun-

der blandt andet implementeringsstrategier og krav om integration til it- og datain-

frastruktur, så de enkelte sundhedsforvaltninger leverer på de fastlagte mål og krav.

Jeg ge ke der således ikke illedet af, at refor e er foregået i e ”lukket pro es” og

at der ikke har været afsat nok tid og ressourcer til forberedelserne. Regeringen har

gennemført en lang og inddragende proces baseret på analyser og lydhørhed over for

interessenter på sundhedsområdet.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Jeannette Nybo

Side 4