Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1901239
Dok. nr.: 832248
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 520 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 520:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor nogle kommuner er tvunget til at oprette
palliative plejeenheder, f.eks. Vigerslevhus i København. Og mener ministeren, det er
rimeligt, at syge og terminale borgere er henvist til et kommunalt tilbud med delvis
brugerbetaling, når stat og regioner i fællesskab ikke har oprettet tilstrækkelig med
palliativ kapacitet?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist henvise til min besvarelse af SUU alm. del
–
spm. 519, hvor det
fremgår, at kapaciteten på hospiceområdet ikke kan ses isoleret fra kapaciteten på de
øvrige palliative tilbud for patienter med livstruende sygdom.
Derudover må jeg understrege, at der er forskel på de palliative indsatser, som tilby-
des i forskellige dele af sundhedsvæsenet. Mens de specialiserede palliative indsatser
primært varetages af palliative hospitalsafdelinger, palliative teams og hospices, ydes
de basale palliative indsatser i de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation
som deres hovedopgave, herunder bl.a. i kommunerne fx i hjemmesygeplejen, i
hjemmeplejen og i plejeboliger.
./.
Som det fremgår af min besvarelse af S 341 fra den 20. december 2018, er det kom-
munerne, der træffer beslutning om, hvilke kommunale indsatser den enkelte borger
har behov for i et palliativt forløb. Det er dermed også kommunerne, der tilrettelæg-
ger de kommunale indsatser, herunder eventuelt med inddragelse af andre aktører.
Der er ikke noget krav om, at kommunerne skal etablere stationære pladser til at va-
retage basale palliative indsatser. I forlængelse heraf fremgår det yderligere af denne
besvarelse, at ministeriet ikke kan vurdere på hvilket grundlag, der eventuelt opkræ-
ves egenbetaling.
I øvrigt viser undersøgelser, at mange patienter ønsker at tilbringe deres sidste tid i
hjemmet. I de senere år er der også igangsat flere initiativer til bl.a. at understøtte
mulighederne for at blive i eget hjem den sidste tid. Med satspuljen på sundhedsom-
rådet for 2015-2018 blev der fx afsat
14 io. kr. til projektet ”E værdig død –
model-
ko
u eprojekt”.
Fire kommuner har i projektet fået midler til styrke deres indsats
over for borgere med en livstruende eller uhelbredelig sygdom, hvor formålet bl.a. er
./.