Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2022841_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-02-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1901407
Dok. nr.: 823339
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 514 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 514:
”Vil
ministeren oplyse, om regeringen har planer om at nedsætte brugerbetalingen
hos privatpraktiserende psykologer i takt med, at man som foreslået i sundhedsrefor-
men vil flytte behandlingen af angst og depression fra psykiatrien til primærsektoren?
Der henvises til, at der i dag er en egenbetaling på 40 procent hos privatpraktise-
rende psykologer, hvilket fremadrettet vil betyde en egenbetaling på mellem 4.172
kr. og 8.277 kr., hvis den syge borger skal modtage mellem 12 og 24 samtaler, hvilket
er standard i dag.”
Svar:
Jeg vil understrege, at regeringen ikke har ambitioner om at indføre mere brugerbe-
taling i forbindelse med omstillingen af opgaver til primærsektoren. Ligesom det hel-
ler ikke har været en økonomisk forudsætning for sundhedsreformen. Med sund-
hedsreformen ændres der ikke på, hvilke områder eller behandlinger, der er bruger-
betaling på.
Den konkrete form for flytning af behandling af depression og angst er endnu ikke
lagt fast. Det er således ikke givet, at det er privatpraktiserende psykologer, der skal
varetage en større andel af behandlingen af angst og depression. Psykologer kan også
varetage behandling andre steder end i en privat praksis, hvor der i dag er en delvis
egenfinansiering. Fx kan der både være psykologer ansat i kommunalt regi, som prak-
sispersonale i almen praksis og i de nye sundhedshuse. Frem mod 2025 skal der udar-
bejdes en kvalitetsplan, som skal klarlægge den ændrede opgavevaretagelse i det
nære sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen spiller en vigtig rolle i dette arbejde i for-
hold til den nærmere faglige vurdering af, hvor konkrete opgaver fx behandling af
angst og depression varetages bedst muligt og med hvilke kompetencer. Der skal der-
for igangsættes et større arbejde for at afklare, hvordan opgavevaretagelsen af bl.a.
behandling af angst og depression tilrettelægges.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sofie Dencker