Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2022278_0001.png
S 431 - 2018-19 (oversigt): Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver... Page 1 of 7
Dokument Samling 2018-19 § 20-spørgsmål S 431
§ 20-spørgsmål S 431 Om at regionerne
fortsat kræver tilbagebetaling af
patienterstatning.
Af: Karina Adsbøl (DF)
Til: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)
Dato: 23-01-2019
Samling: 2018-19
Status: Besvaret, endeligt
Om § 20-spørgsmålet
Sagsgang:
Anmeldelse 23-01-2019
Endelig besvarelse 30-01-2019
Spørgsmålets ordlyd:
Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver tilbagebetaling af
patienterstatning efter højesteretsdommene afsagt den 7. december 2017 samt efter
vedtagelsen af lovforslag nr. L 98 om fredning af udbetalte erstatninger m.v. den 5. april
2018?
Skriftlig begrundelse:
Ingen.
Hele debatten
Se video af alle taler
Luk tale
Spm. nr. S 431
2) Til sundhedsministeren af:
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/s431/index.htm
27-02-2019
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på bilag 208 pm patienterstatning, til sundhedsministeren
2022278_0002.png
S 431 - 2018-19 (oversigt): Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver... Page 2 of 7
Karina Adsbøl (DF) :
Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver tilbagebetaling af
patienterstatning efter højesteretsdommene afsagt den 7. december 2017 samt efter
vedtagelsen af lovforslag nr. L 98 om fredning af udbetalte erstatninger m.v. den 5. april
2018?
13:10
Tredje næstformand
Se video
Luk tale
Christian Juhl (EL)
Værsgo at læse op.
13:11
Se video
Luk tale
Karina Adsbøl (DF)
Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver tilbagebetaling af
patienterstatning efter højesteretsdommene afsagt den 7. december 2017 samt efter
vedtagelsen af lovforslag nr. L 98 om fredning af udbetalte erstatninger m.v. den 5. april
2018?
13:11
Tredje næstformand
Se video
Luk tale
Christian Juhl (EL)
Ministeren.
13:11
Sundhedsministeren
Se video
Luk tale
Ellen Trane Nørby
Tak for spørgsmålet. Spørger henviser til en ændring af klage- og erstatningsloven, som et
enigt Folketing vedtog tilbage i april måned sidste år. Det er en lovændring, der bygger på
en bred politisk aftale, som vi har indgået i fællesskab, om at sikre, at patienter ikke
længere skal stå i en situation, hvor de bliver bedt om at betale en allerede udbetalt
erstatning tilbage. Ved samme lejlighed sørgede vi for, at endnu flere patienter kan få
erstatning, hvis de får en behandlings- eller lægemiddelskade, f.eks. en psykisk skade,
efter at have indtaget et lægemiddel.
For at svare også på det konkrete spørgsmål så lad mig gøre det meget klart: Hvis
regionerne kræver tilbagebetaling af erstatninger, der er omfattet af den nye lov, så vil det
være helt uacceptabelt. Her taler vi altså om erstatninger, der er tilkendt af
Patienterstatningen efter den 1. juli 2018, hvor loven trådte i kraft. Men det er også vigtigt at
sige, at lovændringen jo gælder fremadrettet for erstatninger tilkendt efter den 1. juli i 2018.
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/s431/index.htm
27-02-2019
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på bilag 208 pm patienterstatning, til sundhedsministeren
2022278_0003.png
S 431 - 2018-19 (oversigt): Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver... Page 3 of 7
Der vil i en overgangsfase, og det fremgår også af lovforslaget, kunne være sager, hvor
spørgsmålet om tilbagebetaling skal vurderes efter de regler, der var gældende, inden
loven trådte i kraft, altså de gamle regler, som vil gælde for sager, der er afgjort før
skæringsdatoen den 1. juli 2018. Og som sagt fremgår det også af lovforslaget. I de sager
vil det være regionerne, som på baggrund af de regler, der var på daværende tidspunkt og
også de domme, der er faldet i sagerne, som kan overveje, om de ønsker at anke så vel
som at kræve en tilbagebetaling, hvis patienten i Ankenævnet for Patienterstatning f.eks.
ikke har fået medhold i, at man har ret til erstatning. Det vil så være højesteretsdommene,
som spørger også refererer til, som vil komme ind i billedet i den sammenhæng. Og der vil
det jo så bero på, om der har været en sådan selvstændig markering i den konkrete sag på,
at man tager et forbehold.
Jeg har også i forbindelse med nogle af de skriftlige spørgsmål, der er indgået, indhentet
nogle svar fra Danske Regioner, og jeg vil selvfølgelig gerne uddybe yderligere over for
spørgeren og også indhente yderligere svar fra Danske Regioner, hvis det er sådan, at der
er tvivl om, hvorvidt regionerne overholder den lovgivning, vi har vedtaget.
13:13
Tredje næstformand
Se video
Luk tale
Christian Juhl (EL)
Det får vi at høre nu. Spørgeren.
13:13
Se video
Luk tale
Karina Adsbøl (DF)
Altså, vi sendte et klart signal her fra Folketingets side, at vi fandt den praksis, der var,
fuldstændig urimelig – og den praksis viderefører nogle regioner så, fordi de kan gøre det
efter den tidligere lovgivning. Er ministeren ikke enig i, at vi sendte et klokkeklart signal
herfra om, at det var uacceptabelt?
Den anden del er med hensyn til højesteretsdommene. Der er der jo taget et forbehold, og
det har mange af regionerne jo gjort i sin tid, da de fandt ud af det. Men noget andet er, at
hvis man som patient har fået udbetalt sin erstatning og ingen af parterne har klaget –
hverken patienten eller regionen – så vil patienten efter 3 måneder tænke, at så er
erstatningen vedkommendes. Så vil jeg som politiker vurdere, at man jo har modtaget
erstatningen i god tro, netop fordi der jo ikke er nogen, der har klaget. Hvis regionen mente,
at man ikke var berettiget til den erstatning, så ville regionen jo have klaget – det er jo det,
der er hele essensen i det.
Med hensyn til højesteretsdommene er det jo i forhold til forbehold. Og så er der jo også
den del, om man har modtaget erstatningen i god tro, og om man har brugt pengene. Men
der er altså stadig væk nogle regioner, der fortsætter med det her. Og ministeren må gerne
svare på, om det ikke var et klokkeklart signal fra Folketingets side, at vi ikke fandt det
hensigtsmæssigt, netop fordi patienterne aldrig kunne være sikre på at beholde deres
patienterstatning.
Så er der det i forhold til de svar, vi har fået og ikke fået. Ministeren har jo ikke oversendt
svaret om, hvor mange sager regionerne har frafaldet; om der er taget et forbehold; om
hvor mange de har frafaldet, hvor der er taget et forbehold; og hvor mange de ikke er
frafaldet, hvor der ikke er taget et forbehold. Det ser jeg da frem til at ministeren
oversender.
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/s431/index.htm
27-02-2019
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på bilag 208 pm patienterstatning, til sundhedsministeren
2022278_0004.png
S 431 - 2018-19 (oversigt): Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver... Page 4 of 7
13:15
Tredje næstformand
Se video
Luk tale
Christian Juhl (EL)
Ministeren.
13:15
Sundhedsministeren
Se video
Luk tale
Ellen Trane Nørby
Jamen tak for spørgsmålet. Som jeg forsøgte at sige indledningsvis, er det jo bl.a. de sager,
der har været, der lå til grund for den politiske aftale, vi indgik, fordi vi ikke ville acceptere,
at der var patienter, der havde modtaget en erstatning i god tro, som lige pludselig
oplevede, at den så blev krævet tilbagebetalt. Det var jo derfor, vi ændrede reglerne – det
er jo det, den politiske aftale går på.
Men det fremgår også meget klart af lovforslaget, at vi ikke lavede lovgivning med
tilbagevirkende kraft, men at vi havde en skæringsdato den 1. juli 2018, og at det ville
gælde for de sager, der blev truffet beslutning om efterfølgende. Derfor vil der også, som
det fremgik af lovforslaget, kunne være sager, der stadig væk håndteres efter de gamle
regler.
I den forbindelse har jeg jo så baggrund af spørger bedt om, at Danske Regioner helt
konkret redegør for, hvor mange af den type sager der er, og der vil jeg selvfølgelig, lige så
snart jeg får det svar fra Danske Regioner, oversende det til Folketinget, så vi også har et
grundlag at diskutere på.
13:16
Tredje næstformand
Se video
Luk tale
Christian Juhl (EL)
Spørgeren.
13:16
Se video
Luk tale
Karina Adsbøl (DF)
Da vi behandlede lovforslaget, fik jeg et svar fra ministeriet, netop i forhold til om regionerne
i det hele taget kunne kræve tilbagebetaling. Det er der jo ikke klar lovhjemmel til. Det
mener regionerne så at de har hjemmel til i lovgivningen, men de kan jo lade være med at
kræve de her patienterstatninger tilbage fra patienter, der har modtaget dem i god tro.
Hvad angår den anden del af det, har ministeren svaret: Lovforslaget gør op med
gældende retspraksis, idet der med lovforslaget ikke burde komme flere nye sager om
tilbagebetaling.
Der mener jeg at vi har sendt et klart signal her fra politisk side og fra Christiansborgs side
om, at vi ikke vil acceptere det. Er ministeren så ikke enig i, at det virker lidt mærkeligt, at
regionerne fortsat gør det efter det klare signal, vi har sendt fra Christiansborg af?
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/s431/index.htm
27-02-2019
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på bilag 208 pm patienterstatning, til sundhedsministeren
2022278_0005.png
S 431 - 2018-19 (oversigt): Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver... Page 5 of 7
13:17
Tredje næstformand
Se video
Luk tale
Christian Juhl (EL)
Ministeren.
13:17
Sundhedsministeren
Se video
Luk tale
Ellen Trane Nørby
Jamen det vil være op til den enkelte region at vurdere, for så vidt angår de gamle sager,
hvad det er for en praksis. Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at vi sendte et meget
klart signal om, at vi syntes, noget af det, regionerne foretog sig, var småligt. Men det
ændrer ikke på, at lovgivningsmæssigt og i forhold til skæringsdatoen og også den politiske
aftale fremgår det meget klart af lovforslaget, at vi i høj grad skelner mellem nye sager – jeg
tror også, det er det, der fremgår af det svar, som spørgeren læste op – afgjort efter den 1.
juli 2018 og så gamle sager, hvor det jo er den lovgivning, der var gældende, så vel som
den afgørelse, der ligger i bl.a. Højesteret om nogle af sagerne, der i sidste ende vil være
afgørende.
Det, spørgeren så har bedt om, og som jeg har spurgt Danske Regioner om – for det er
ikke informationer, vi ligger inde med i sundhedsministeriet – er, om de gider redegøre for,
hvor mange sager om de konkrete forhold der er. Og lige så snart jeg får de svar,
oversender jeg dem selvsagt til Folketinget, så vi også har et oplyst grundlag at tage
diskussionen på.
13:18
Tredje næstformand
Se video
Luk tale
Christian Juhl (EL)
Spørgeren.
13:18
Se video
Luk tale
Karina Adsbøl (DF)
Jeg skal bare lige høre ministeren, om ministeren opfatter loven sådan, at der altså ikke er
hjemmel til, at de kan tilbagekræve erstatningerne, altså at der ikke er noget krav til, at de
skal skrive til patienten, at han eller hun skal betale sin erstatning tilbage, at det står der
ikke. Jeg har stillet ministeren et spørgsmål, netop i forhold til om regionerne har
lovhjemmel til at undlade at rejse krav om, at udbetalte patienterstatninger skal
tilbagebetales, og der har ministeren så hentet et svar fra regionerne, som vurderer, at det
skal de rejse krav om. Men hvad er ministerens svar på det, altså om der står i
lovgivningen, at det skal de gøre?
13:19
Se video
Luk tale
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/s431/index.htm
27-02-2019
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på bilag 208 pm patienterstatning, til sundhedsministeren
2022278_0006.png
S 431 - 2018-19 (oversigt): Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver... Page 6 of 7
Tredje næstformand
Christian Juhl (EL)
Ministeren.
13:19
Sundhedsministeren
Se video
Luk tale
Ellen Trane Nørby
Jamen man kan sige, at det jo lige præcis er den tvivl og de sager, der har været, som har
ledt frem til den politiske aftale, vi indgik, fordi vi syntes, det var et kæmpestort problem, at
patienter, der havde levet deres liv, også efter en behandlingsskade, så lige pludselig
oplevede, at man efter et ankesystem kunne risikere at skulle betale en erstatning tilbage,
man egentlig havde brugt. Og måske havde man egentlig på mange måder overhovedet
ikke skænket det en tanke, at man kunne risikere en ankesag, der gik imod den oprindelige
tilkendelse, man havde fået. Det var baggrunden for, at vi ændrede loven og også med den
nye lovgivning sikrer, at det ikke sker fremadrettet. Men det fremgår også meget klart af
lovforslaget, at der kan være gamle sager efter gamle regler, som er nødt til at køre efter
den praksis, der også er anlagt i forhold til Højesteret.
Jeg er så enig med spørgeren i, at vi sådan set politisk sendte et meget klart signal til
regionerne om, hvad det er for en praksis, vi synes er hensigtsmæssig, også set i lyset af at
vi har ændret loven efterfølgende.
Men i forhold til konkrete spørgsmål er spørgeren altså velkommen til at stille dem skriftligt,
for jeg tror sådan set, det også beror på nogle af de juridiske vurderinger, der også ligger i
forhold til Højesterets dom og det her med de konkrete forbehold, der kan være i nogle af
de gamle sager, og hvor vi jo så også forhåbentlig snart får det her bidrag fra Danske
Regioner om, hvor mange sager det så er, de konkret har taget forbehold i.
Men fremadrettet skal vi undgå de her situationer. Det er derfor, vi har ændret loven, og det
er derfor, spørgerens eget parti og jeg selv også har været meget opmærksomme på, at vi
havde behov for en lovændring, så vi ikke får patienter, der kommer i klemme.
13:20
Tredje næstformand
Se video
Luk tale
Christian Juhl (EL)
Tak til fru Karina Adsbøl for dagens indsats.
Nu skal vi så over til en særlig form for spørgsmål, nemlig hvor spørgeren har mulighed for
få en medspørger med. Det betyder, at man får lov til at få to ekstra spørgsmål, og ethvert
folketingsmedlem har lov til at være spørger hver onsdag ved to spørgsmål til den samme
minister, men så kan man undervejs skifte, sådan at medspørgeren bliver hovedspørger.
Så får man yderligere to spørgsmål, og det betyder, at der nu i princippet er 24 spørgsmål
til ministeren fra to personer fra Socialdemokratiet, nemlig hr. Flemming Møller Mortensen
og fru Astrid Krag. Det er hr. Flemming Møller Mortensen, der er hovedspørger.
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/s431/index.htm
27-02-2019
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på bilag 208 pm patienterstatning, til sundhedsministeren
2022278_0007.png
S 431 - 2018-19 (oversigt): Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver... Page 7 of 7
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler
§ 20-spørgsmål
Dokumentdato: 23-
01-2019
Modtaget: 23-01-
2019
Omdelt: 23-
01-2019
Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver tilbagebetaling
af patienterstatning efter højesteretsdommene afsagt den 7. december
2017 samt efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 98 om fredning af
udbetalte erstatninger m.v. den 5. april 2018?
Finder ministeren det rimeligt, at regionerne fortsat kræver
tilbagebetaling af patienterstatning efter
højesteretsdommene afsagt den 7. december 2017 samt
efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 98 om fredning af
udbetalte erstatninger m.v. den 5. april 2018?
Html-version
https://www.ft.dk/samling/20181/spoergsmaal/s431/index.htm
27-02-2019