Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2020384_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-02-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPJJJ
Sagsnr.: 1901758
Dok. nr.: 832194
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar stillet følgende spørgsmål
nr. 507 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 507:
”Vil i istere redegøre for, hvor store a dele af borger e i he holdsvis ”su dheds-
fællesskab Hvidovre Hospital” og ”su dhedsfællesskab
Nordsjællands Hospital-Hille-
rød”, der lider af de
est o kost i gstu ge sygdo
e, sa t vurdere forskelle e
i de to sundhedsfællesskabers behandlingsomkostninger målt i kroner?”
Svar:
Regeringen har i udspillet til en sundhedsreform
Patienten først
nærhed, sammen-
hæng, kvalitet og
patientrettigheder, januar 2019, fremlagt et oplæg til dannelsen af
sundhedsfælleskaber omkring landets akutsygehuse.
Hensigten med de nye sundhedsfællesskaber er at skabe en ramme for samarbejdet
mellem sygehuse, egen læge og kommuner. De skal bygge bro mellem de forskellige
dele af sundhedsvæsenet. Sundhedsfællesskaberne skal ikke ses som isolerede siloer,
og Sundhedsforvaltningerne skal fortsat sikre samarbejde og arbejdsdeling på tværs.
Borgere bosiddende i sundhedsfælleskabet omkring Hospitalerne i Nordsjælland - Hil-
lerød kan fortsat vælge behandling på Hvidovre Hospital eller andre hospitaler lige-
som i dag. Det samme gælder for borgere bosiddende i sundhedsfælleskabet omkring
Hvidovre Hospital.
Det betyder også, at behandlingsomkostninger forbundet med sygehusbehandling af
borgere bosat i kommuner i de forskellige sundhedsfælleskaber kan vedrøre behand-
ling på andre sygehuse end akutsygehuset i sundhedsfælleskabet. Den regionale
sundhedsforvaltning vil have finansieringsansvaret for behandling af alle regionens
borgere herunder finansieringen af regionens akutsygehuse.
Der foreligger ikke en entydig definition af de 10 mest omkostningstunge sygdomme,
hvilket forudsætter udvikling af en metode. Forskelle i sygelighed mellem borgere bo-
siddende i de to sundhedsfælleskaber kan belyses via forekomsten af udvalgte kroni-
ske sygdomme. Sundhedsdatastyrelsen har dannet et register for udvalgte kroniske
sygdomme og/eller svære psykiske lidelser i Danmark (RUKS).
Af tabel 1 fremgår en opgørelse over andelen af befolkningen bosat i kommuner i
sundhedsfælleskabet omkring Hospitalerne i Nordsjælland - Hillerød og sundhedsfæl-
leskabet omkring Hvidovre Hospital, som har en af de udvalgte sygdomme i RUKS.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 507: MFU spm. om, hvor store andele af borgerne i henholdsvis sundhedsfællesskab Hvidovre Hospital og sundhedsfællesskab Nordsjællands Hospital-Hillerød, der lider af de 10 mest omkostningstunge sygdomme, til sundhedsministeren
2020384_0002.png
Tabel 1
Andelen befolkningen med kronisk sygdom ifølge register for udvalgte kroniske sygdomme og/eller
svære psykiske lidelser i Danmark (RUKS) i sundhedsfællesskabet omkring Hvidovre Hospital og
sundhedsfællesskabet omkring Hospitalerne i Nordsjælland, 2017
Sundhedsfællesskabet omkring
Hvidovre Hospital
Astma
Demens
Kol
Leddegigt
Osteoporose
Skizofreni
Diabetes, type 1
7,74
0,74
3,54
0,87
2,81
0,61
0,39
Sundhedsfælleskabet omkring
Hospitalerne i Nordsjælland
8,06
0,77
3,41
0,84
2,81
0,42
0,44
Hele landet
7,54
0,70
3,33
0,88
2,99
0,52
0,44
5,11
4,03
4,09
Diabetes, type 2
Anm.: Sygdomsforekomsten (prævalens) er opgjort som en optælling af hvor mange personer, der er identi-
ficeret til at have en given sygdom/lidelse pr. 1. januar i et givent år.
Kilde: Register for udvalgte kroniske sygdomme (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen, esundhed.dk, Danmarks
Statistik og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Jakob Jans Johansen
Side 2