Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2020363_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPANS
Sagsnr.: 1901000
Dok. nr.: 829039
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 502 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Sundheds- og Ældreudvalget.
Spørgsmål nr. 502:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor det er Danske Regioner og ikke Sundheds- og Ældremi-
nisteriet, der udarbejder de nye retningslinjer for tildeling af glukosemålere? Der hen-
vises til bilag 199.”
Svar:
Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR) på en række
områder, der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvali-
tet på tværs af landet. De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbej-
dede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedsperso-
nale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og
rehabilitering for konkrete patientgrupper. Retningslinjerne er baseret på videnska-
belig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats
på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren
uanset hvor i landet patienten
bor.
Der blev med Finansloven for 2017 afsat 38 mio. kr. til videreførelse af NKR-projektet
for perioden 2017-2020. En del af bevillingen udmøntes i en pulje, som kan søges af
faglige selskaber til udarbejdelse af nye NKR. Den øvrige del af bevillingen anvendes
af SST til opdatering af eksisterende NKR.
Danske Regioner har på eget initiativ valgt at igangsætte arbejdet med at udarbejde
nye retningslinjer for tildeling af glukosemålere.
Jeg kan i øvrigt henvise til min mundtlige besvarelse af § 20-spørgsmål S 353.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Andrea Scheutz