Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2020334_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPANS
Sagsnr.: 1901000
Dok. nr.: 829035
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 498 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Sundheds- og Ældreudvalget.
Spørgsmål nr. 498:
”Vil
ministeren oplyse, om glukosemålere bliver betragtet som et hjælpemiddel eller
et behandlingsredskab, og dermed om det er kommunerne eller regionerne, der skal
betale for udgifterne hertil? Der henvises til bilag 199.”
Svar:
Børn og unge til og med 18 år, som starter i behandling for type 1-diabetes, kan få ud-
leveret en glukosemåler som et behandlingsredskab, med mindre der i det konkrete
tilfælde er særlige forhold, der taler imod. Børn, som allerede er i behandling for type
1-diabetes, vil blive tilbudt en glukosemåler, med mindre at dialogen mellem den an-
svarlige læge og barnet og dets forældre når frem til, at det ikke er den rette løsning.
Det fremgår også af initiativ 7 i Diabeteshandlingsplanen.
Det er sygehusets opgave at vurdere, om det er relevant at udlevere en glukosemåler
som led i en behandling. Beslutningen om, hvorvidt en patient skal have udleveret en
glukosemåler som et behandlingsredskab, beror altid på en konkret, individuel, læge-
faglig vurdering.
I de tilfælde hvor en glukosemåler ikke bevilges som et behandlingsredskab, kan pati-
enten ansøge kommunen, der tager stilling til, om glukosemåleren kan bevilges som
et hjælpemiddel efter serviceloven.
Det følger af servicelovens § 112, at en person med en varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne kan få støtte til hjælpemidler, når hjælpemidlet i væsentlig grad
kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan
lette den daglige tilværelse i hjemmet. Det er en forudsætning for støtte efter lov om
social service, at hjælpemidlet og forbrugsgodet ikke kan bevilges efter anden lovgiv-
ning, fx sundhedslovgivningen. Disse bestemmelserne i serviceloven hører under
Børne- og Socialministeriet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Andrea Scheutz