Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-02-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1901156
Dok. nr.: 818069
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål 494 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 494:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse vedr. dødelighed blandt stofbrugere i
Danmark, jf. SUU alm. del - bilag 176
–
og oplyse, hvad en dansk national Antidote-
strategi, som vil kunne forebygge overdosisrelaterede skader i hele Danmark, vurde-
res at ville koste.”
Svar:
Som SUU alm. del
–
bilag 176 er omdelt Antidote Danmarks visionspapir om en natio-
nal strategi for forebyggelse af narkotikadødsfald i Danmark. Visionspapiret indehol-
der en anbefaling om, at der etableres to såkaldte Antidote-centre, som sammen skal
dække hele landet, og som årligt skal få op mod 5.000 modgiftssæt ud til personer
med stofmisbrug, deres pårørende og andre relevante.
Ifølge visionspapiret vil udgifterne til etablering af de to Antidote-centre udgøre 1,5
mio. kr., hvortil kommer driftsudgifter på 12 mio. kr. årligt de første fire år og deref-
ter 3-4 mio. kr. årligt. Sundheds- og Ældreministeriet har ikke grundlag for at betvivle
dette udgiftsskøn. Ministeriet kan imidlertid heller ikke bekræfte skønnet, da de nær-
mere beregningsmæssige forudsætninger ikke er angivet i visionspapiret.
Baggrunden for visionspapiret er dødeligheden blandt personer med stofmisbrug.
Jeg er enig med Antidote Danmark i, at dødeligheden er for stor.
På den baggrund og i lyset af de foreløbige erfaringer fra et satspuljeprojekt, som An-
tidote Danmark sammen med seks kommuner har deltaget aktivt i, og som er nævnt i
Antidote Danmarks vision, har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at afsætte
midler til, at alle, som er eller kommer i kommunal behandling for misbrug af heroin
og andre opioider, skal have et tilbud om et kursus i førstehjælp og i brug af modgif-
ten naloxon samt
udlevering af et naloxon‐kit.
Jeg ser frem til den endelige evaluering af kommunernes og Antidote Danmarks
satspuljeprojekt og hilser det velkomment, hvis de kommuner, som har deltaget i
projektet, og evt. andre kommuner, som måtte ønske at tilslutte sig, beslutter at
fortsætte projektet, herunder samarbejdet med Antidote Danmark, nu hvor satspul-
jefinansieringen med udgangen af 2018 er ophørt. På den måde kan kommunerne
sikre, at naloxon-tilbuddet når endnu bredere ud, fx også til dem uden for det kom-
munale behandlingssystem.