SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om kommentar til henvendelse vedr. behandling af posttraumatisk stress, jf. SUU alm. del

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 20-02-2019

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPBIWI

Sagsnr.: 1901027

Dok. nr.: 827473

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 492 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 492:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelse vedr. behandling af posttraumatisk

stress, jf. SUU alm. del

–

bilag 175 og 169

–

og oplyse, hvilke anerkendte metoder der

i dag anvendes til behandling af PTSD.”

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt om et bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen. Sundhedsstyrelsen har i den anledning bl.a. oplyst følgende:

”PTSD

Posttraumatisk belastningsreaktion benævnt PTSD (på engelsk Post Traumatic Stress

Disorder) er en psykisk sygdom, som kan opstå typisk mellem én til seks måneder ef-

ter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker, krig, ka-

tastrofer og overgreb (voldtægt, incest). Det er en relativt langvarig og af og til vedva-

rende tilstand.

PTSD kendetegnes ved, at man stadigt genoplever (får flashbacks) til den skræm-

mende hændelse, både når man er vågen og ofte også som mareridt. Man forsøger at

undgå situationer eller lignende, som minder om hændelsen. Dette kaldes undgåel-

sesadfærd og vil ofte medvirke til at forstærke sygdommen. Mange er plaget af irrita-

bilitet, har svært ved at sove, har svært med at koncentrere sig og huske og har hu-

mørsvingninger. Forholdet til ens nærmeste familie og venner bliver ofte påvirket.

Forekomst af PTSD

Det er ikke alle mennesker, der udvikler PTSD efter eksponering for en traumatise-

rende hændelse, og udviklingen af PTSD afhænger formodentligt af flere faktorer ud

over hændelsen i sig selv. Karakteren, omfanget og varigheden af belastningen har

betydning. Derudover kan der være faktorer som bl.a. generelle biopsykosociale res-

sourcer, relationelt tilknytningsmønster- og kvalitet og robustheden i evne til affekt-

regulering. Derudover er forekomsten af PTSD forskellig både i samme populationer

mellem forskellige lande samt i forskellige populationer afhængigt af den traumatise-

rende udløsende faktor.

Det antages, at omkring 1 % af befolkningen har PTSD. Blandt soldater, som har væ-

ret i krig, og blandt ofre for katastrofer er hyppigheden højere. I Sundhedsstyrelsens

publikatio fra

”Beha dli g af vetera er ed PTSD –

anbefalinger for fremtidig

pla læg i g af su dhedsvæs et” esti eres det, at

-10 % af udsendte på militære

missioner vil udvikle PTSD i forskellig sværhedsgrad.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om kommentar til henvendelse vedr. behandling af posttraumatisk stress, jf. SUU alm. del - bilag 175 og 169, til sundhedsministeren

Hyppigheden svinger meget fra land til land. Fx har det vist sig, at hyppigheden er

meget højere blandt amerikanske soldater end blandt britiske, selvom de har delta-

get i de samme slag. Dette skyldes sandsynligvis, at sundhedsvæsenet i Storbritan-

nien (og Danmark) er langt nemmere tilgængeligt og bedre fungerende end i USA. So-

ciale hjælpeforanstaltninger er også vigtige for udviklingen af sygdommen.

I nogle undersøgelser er hyppigheden efter voldtægt fundet helt op til 30 %.

Mænd er mere udsat for traumatiske oplevelser, men har lavere forekomst af PTSD

end kvinder. Der er flere grunde til, hvorfor der er denne forskel på kønnene. Bl.a. vi-

ser forsøg, at kvinder gennemsnitligt er mere følsomme for stress end mænd. Kvinder

har således generelt højere forekomst af angstlidelser og depression.

Behandling af PTSD i Danmark

Der findes en række anerkendte behandlingstilbud til personer med PTSD både i regi

af forsvaret (til veteraner), samt i sundhedsvæsnet i øvrigt.

Behandlingen af PTSD er afhængig af sværhedsgraden og af eventuel anden psykia-

trisk komorbiditet. Det er velbeskrevet, at tidlig indsættende behandling øger mulig-

heden for at profitere af behandlingen og forebygger, at der udvikles kronisk PTSD. I

ca. 1/3 af alle tilfælde af PTSD udvikles længerevarende sygdom, mens resten kom-

mer sig fuldstændigt. For nogle patienter vil behandlingsmålet således være helbre-

delse. For andre patienter, typisk med kronisk PTSD og høj grad af anden psykiatrisk

komorbiditet, vil behandlingsmålet være symptomlindring og bedring af den psykoso-

ciale funktionsevne. Eventuel fysisk og psykiatrisk komorbiditet skal udredes og be-

handles sideløbende med behandlingen af PTSD-diagnosen.

Typisk behandling vil i første omgang være psykoterapeutisk behandling, og ved hø-

jere sværhedsgrad/behandlingsresistens vil psykofarmakologisk behandling være in-

dikeret. Dette vil dog aldrig stå alene.

Der anvendes forskellige typer psykoterapi. Der er god evidens for effekten af kogni-

tiv adfærdsterapi (KAT) og for den psykoterapeutiske metode kaldet Eye Movement

Desensitisation and Reprocessing (EMDR) samt for arbejde med mindfullness. Tera-

pien kan foregå i grupper eller individuelt, og ofte i kombination. Psykoedukation vil

spille en betydelig rolle, og arbejde med konkrete redskaber til eksempelvis affektre-

gulering har god effekt ift. at bedre den daglige funktionsevne.

Farmakologisk behandling kan være antidepressiva, sovemedicin, beroligende medi-

cin, og der kan også anvendes lavdosis antipsykotika, primært når patienten har van-

skeligt ved at bearbejde sanseindtryk.

Desuden vil sociale tiltag med fokus på opbygning af netværk, klarlæggelse af job- og

uddannelsesmuligheder mv. være en del af indsatsen i nært samarbejde med kom-

mune, den praktiserende læge og patientens netværk samt for veteraners vedkom-

mende endvidere Forsvaret. Pårørende er en væsentlig ressource at inddrage.

Endelig bruges fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling også for at imødegå

nogle af de fysiske gener, der kan afstedkommes af PTSD bl.a. på grund af det forhø-

jede anspændelsesniveau.

Side 2

Den behandling, der er henvist til i de 2 vedlagte bilag, er ikke detaljeret beskrevet.

Der er således ikke redegjort for, hvilke psykologiske principper der benyttes. Meto-

den, omtalt i bilag 175, er beskrevet som værende en metode, hvor

’Indsatsen er

grundlæggende hjælp til selvhjælp og foregår i den PTSD-ramtes eget hjem og vante

rammer i en vekselvirkning mellem terapi og formidling af psykologisk viden og for-

ståelse i anvendelse af nogle enkle terapeutiske redskaber i hverdagen mellem besø-

gene’,

og i bilag 9 e dvidere at ’

en væsentlig metode vil være sparring og samtale-

terapi’.

Det kan ikke afgøres ud fra de vedlagte bilag, hvilken speciel type af samtale-

terapi der benyttes.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Birgitta Winkler

Side 3