Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2011654_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1900946
Dok. nr.: 816106
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 490 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 490:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan den nye landsdækkende lægevagt 113 skal organise-
res, herunder hvilke faggrupper der skal indgå?
Svar:
Som det fremgår af regeringens udspil til sundhedsreform, vil regeringen give alle
danskere mulighed for nemt og enkelt at komme i kontakt med sundhedsvæsenet,
uanset om de befinder sig hjemme eller et andet sted i landet.
I dag varierer mulighederne for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet i tilfælde
af akutte, ikke livstruende sygdomme og skader fra region og til region, og alt efter
hvilken tid det er på døgnet, eller hvilken dag det er på ugen. Det kan skabe utryghed
og usikkerhed.
Derfor vil regeringen sikre, at der oprettes ét landsdækkende lægevagtnummer 113
til akut visitation og behandling af ikke-livstruende sygdom og skade for hele landet.
Dette følger en tidligere anbefaling fra Sundhedsstyrelsen fra 2007, som hidtil ikke er
blevet implementeret af regionerne.
Det nye telefonnummer supplerer 112, som fortsat skal bruges, når der er akut livs-
fare. Lægevagtnummeret skal være 113 og være en fælles indgang for hele landet,
men opkaldet viderestilles til et lokalt sundhedstilbud, der kender til lokale forhold.
Det indgår samtidig i sundhedsreformen, at der skal ske en styrket national koordine-
ring af akutområdet, hvor Sundhedsvæsen Danmark vil få selvstændige beføjelser.
Den nærmere organisering af det nye lægevagtnummer afventer Sundhedsstyrelsens
reviderede anbefalinger til akutområder, som forventes offentliggjort i 2019.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Zoheeb Iqbal
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om, hvordan den nye landsdækkende lægevagt 113 skal organiseres, til sundhedsministeren
Side 2