Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-12-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1808730
Dok. nr.: 762757
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 49 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 49:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen fra Dansk Søvnapnø Forening, jf. SUU
alm. del - bilag 12, og redegøre for, i hvor høj grad tandskinner er en velkendt og en
veldokumenteret behandlingsmetode for personer med søvnapnø? Ministeren bedes
endvidere oplyse, hvorfor Cpap tilbydes gratis men at den enkelte selv skal afholde
udgifter til en tandskinne. Endelig bedes ministeren oplyse, om der er hindringer for,
at kommunerne kan lægge behandling af søvnapnø ved tandskinne under den kom-
munale tandpleje?
”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Anvendelse
af tandskinner (engelsk: Mandibular Advancement Devices) er en kendt
metode til behandling af søvnapnø. Der foreligger relevant dokumentation i form af
kontrollerede undersøgelser, der viser positiv effekt. Der foreligger sammenfatning af
disse undersøgelser, der sammenligner effekten med den kendte behandling med
luftvejsovertryk (CPAP, Continuous Positive Airway Pressure), og som viser, at det kan
være relevant behandling til patienter, der ikke kan behandles med CPAP behandling
(https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28578372
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28130044)
CPAP behandling er fortsat den mest effektive og bedst tolererede behandling til pa-
tienter med moderat og svær søvnapnø. Cirka 50-55% af patienterne accepterer
denne behandling. Imidlertid er der
–
som ved andre behandlinger
–
patienter, hvor
CPAP behandling ikke kan anvendes, f.eks. pga. ubehag ved anvendelse af maske. Der
er patienter, som ikke kan tolerere CPAP, og som er kandidater til tandskinner og/el-
ler kirurgisk behandling efter korrekt og adækvat udvælgelse og opfølgning. I henhold
til Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje for symptomgivende obstruktiv
søvnapnø hos voksne fra 2015 kan tandskinnebehandling især være et muligt alterna-
tiv til CPAP behandling ved let til moderat søvnapnø. Det skønnes dog, at der for op
mod en tredjedel af patienterne er kontraindikationer mod behandling med tand-
skinne i form af tand-/ganeproblemer eller kæbelidelser. Andre alternativer
–
eller
supplementer
–
til CPAP behandling omfatter indsats for vægtreduktion og
–
i særlige
tilfælde
– kirurgisk intervention.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Herudover kan jeg oplyse,
at der ikke i dag eksisterer et behandlingstilbud i den kommunale tandpleje i medfør
af sundhedsloven, som specifikt omfatter behandling med tandskinne.