SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 48: Spm. om kommentar til henvendelsen fra ME Foreningen og Patientforeningen Danmark om patientsikkerhed i Danmark, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 21-12-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPACC

Sagsnr.: 1808865

Dok. nr.: 765458

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 48 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares supple-

rende.

Spørgsmål nr. 48:

”Ministeren

bedes kommentere henvendelsen fra ME Foreningen og Patientforenin-

gen Danmark om patientsikkerhed i Danmark, jf. SUU alm. del - bilag 11 og 16, og re-

degøre for status for regionernes arbejde med at se på området for personer med

funktionelle lidelser og ME-patienter. Ministeren bedes endvidere oplyse, om forhol-

dene i dag for personer med funktionelle lidelser efter ministerens opfattelse er til-

fredsstillende.”

Svar:

Som supplerende svar til SUU alm. del

–

svar på spm. 48 har mit ministerium indhen-

tet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende, hvad angår henvendelserne

fra ME Foreningen og Patientforeningen Danmark:

”Sundhedsstyrelsen

har tidligere i år udgivet rapporten

Funktionelle Lidelser:

Anbefalinger til udredning, behandling, organisering og afstigmatisering.

Sundheds-

styrelsen definerer funktionelle lidelser som værende en samlebetegnelse for en

række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske

symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteri-

stisk mønster. Endvidere kendetegner det de funktionelle lidelser, at de ikke kan påvi-

ses ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests. For patien-

terne består udfordringerne blandt andet af manglende, utilstrækkelige og varie-

rende udrednings- og behandlingstilbud på tværs af landet, der ofte afstedkommer

lange og usammenhængende udredningsforløb. Endvidere udsættes gruppen for stig-

matisering blandt andet på baggrund af manglende viden og tvivl blandt sundheds-

professionelle, og i samfundet generelt ift. de symptomer mennesker med funktio-

nelle lidelser har.

Sundhedsstyrelsen mener, at mennesker med funktionelle lidelser har reelle lidelser,

der kan være invaliderende, og at der ikke er tale om indbildte symptomer. Det skal

endvidere bemærkes, at det ikke er hensigtsmæssigt, at betragte lidelserne entydigt,

som hverken fysiske eller psykiske sygdomme. Der er generelt faglig enighed om, at

funktionelle lidelser bedst forstås ud fra en bio-psyko-social multifaktoriel sygdoms-

model, hvor både biologiske, psykologiske og sociale forhold kan spille en rolle i ud-

vikling og forværring af lidelserne.

Diagnoser er primært et redskab til sundhedsfaglig kommunikation, dokumentation

og forskning. En diagnose er en beskrivelse og ikke en forklaring. Diagnoser og syg-

domsbeskrivelser kan bruges frit af sundhedsfagligt personale under sædvanligt fag-

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 48: Spm. om kommentar til henvendelsen fra ME Foreningen og Patientforeningen Danmark om patientsikkerhed i Danmark, til sundhedsministeren

ligt ansvar og krav til faglig omhu og samvittighedsfuldhed. Anvendelse af diagnose-

betegnelser er således ikke begrænset til særlig godkendte diagnoselister m.v., men i

det daglige praktiske arbejde kan det være påkrævet, at anvende bestemte koder til

registreringer også selvom de tilgængelige koder både af fagpersoner og patienter

kan opleves som upræcise og utilstrækkelige. I Danmark bruger vi normalt de diagno-

sekoder,

so fre går af WHO’s diag ose-system,

ICD-10, med enkelte undtagelser,

både tilføjelser og afvigelser, som er relevante i en dansk sammenhæng. ICD-10 er

opdelt i et kapitel for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, samt i en

række organspecifikke kapitler. Denne opdeling i psykiske og fysiske lidelser er histo-

risk og kulturelt betinget, men er for mange sygdomme hverken fagligt meningsfuld

eller hensigtsmæssig. Til registrering af kontakter vedrørende udredning og behand-

ling af funktionelle lidelser kan anvendes en række forskellige koder. Anvendelse eller

undladelse af bestemte koder må ikke i sig selv være bestemmende for, hvordan en

tilstand opfattes hos den enkelte, og hvilken behandlinger eller hvilke støtteforan-

staltninger, der tilbydes.”

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt forholdene i dag er tilfredsstillende for patien-

ter med funktionelle lidelser, oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:

”Det

danske sundhedsvæsen gør det i dag ikke godt nok for mennesker med funktio-

nelle lidelser. Derfor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet anbefalinger til organisering

af udrednings- og behandlingsindsatsen for mennesker med funktionelle lidelser i det

danske sundhedsvæsen.

I vores rapport anbefaler vi en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang med fokus på

både psykiske, fysiske og sociale faktorer. Udredning og behandling af svære funktio-

nelle lidelser bør ske i specialiserede tværfaglige teams, med kompetencer fra både

somatiske og psykiatriske specialer, socialmedicinske og andre socialfaglige kompe-

tencer, samt andre faggrupper såsom psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter

m.v. I hver region bør der, afhængig af befolkningsgrundlaget, være et eller flere af

sådanne specialiserede tværfaglige teams, som kan etableres som deciderede speci-

alafdelinger for funktionelle lidelser, som murstensløse centre eller en kombination

heraf. Formålet med denne tværfaglige tilgang er netop at sikre, at den enkelte pati-

ent får en individuel og helhedsorienterede udredning og behandling. Det er vigtigt,

at de organisatoriske rammer fremmer tværfagligheden, ikke begrænser den.

I lette og moderate tilfælde af funktionelle lidelser kan udredning og behandling ofte

varetages i almen praksis. Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at der udarbejdes en

vejledning eller håndbog til brug i almen praksis. Det er væsentligt, at indsatsen orga-

niseres, så det er muligt at behandle så mange patienter som muligt i almen praksis,

øvrig primærsektor og på hovedfunktionsniveau på sygehuset. Patienter med funktio-

nelle lidelser kan være i målgruppen for kommunale forebyggelses- og rehabilite-

ringstilbud, som bør inddrages tidligst muligt i forløbet ved behov. Det anbefales, at

der i kommunerne sikres viden og kompetencer i forhold til borgere med funktionelle

lidelser, herunder fx en koordinatorfunktion, som dels kan visitere patienter til rele-

vante tilbud i kommunen og varetage den tværgående koordination på tværs af for-

valtninger i en samlet kommunal handlingsplan, og tilgang til videnspersoner i forhold

til forskellige dele af forvaltningen.

Omkring forskning i udredning og behandling samt sygdomsårsager, må vi gøre op-

mærksom på, at forskning og vidensdeling som udgangspunkt foregår i og udgår fra

fagmiljøerne. En af vores anbefalinger er, at de specialiserede teams, der oprettes i

Side 2

hver region i Danmark, skal arbejde forskningsbaseret og være forskningsaktive.

Forskning i funktionelle lidelser bør fremmes, eksempelvis ved opbygning af forsk-

ningsmiljøer ved universitetshospitalerne. Det er vores håb, at dette i fremtiden vil

sikre bedre behandling til mennesker med funktionelle lidelser, samt bidrage til at

klarlægge årsagerne bag symptomerne hos disse mennesker.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Annecathrine Carl

Side 3