Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2015684_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 30-01-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1900814
Dok. nr.: 808986
Medlem af Folketinget Mette Gjerskov (S) har den 22. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. S 429 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 429:
”Er ministeren enig i, at det er helt afgørende for trygheden for borgerne, at den læ-
gebemandede skadestue i Roskilde fortsætter efter regeringens centraliserende re-
form – en skadestue, som lokale demokratisk valgte regionsrådsmedlemmer har fået
kæmpet tilbage til Roskilde? ”
Svar:
Regeringen vil med sundhedsreformen styrke vores sundhedsvæsen og skabe et
sundhedsvæsen, der rykker tættere på borgerne, og hvor det nære sundhedsvæsen i
kommunerne og almen praksis styrkes. Bl.a. gennem oprettelse af en Nærhedsfond
på 6 mia. kr. 2020-2025 til moderne sundhedshuse, flere ambulancer, flere uddannel-
sesstillinger i almen medicin, flere hænder og styrkede kompetencer i det nære sund-
hedsvæsen.
I regeringens udspil til sundhedsreform skal regeringen sætte den overordnede ret-
ning for sundhedsområdet i dialog med Folketinget. Samtidig rykkes ansvaret for en
række samarbejdsbeslutninger ned i sundhedsfællesskaberne, hvor samtlige borgme-
stre og udvalgsformænd (for typisk sundhedsudvalgene) deltager i den politiske over-
bygning.
På denne måde forankres flere opgaver lokalt og andre opgaver løftes til et nationalt
niveau for at skabe et mere entydigt ansvar for visse opgaver, herunder for skabe
mere ens rammevilkår, både i forhold til kvalitet, patientrettigheder, indkøb af medi-
cinsk udstyr og IT.
Regeringen prioriterer borgerens tryghed på akutområdet højt. Akutområdet er der-
for en central del af regeringens udspil til en sundhedsreform. Regeringen vil gøre op
med den ugennemsigtighed og forskellighed, der i dag er på det akutte område. Kon-
kret vil regeringen bl.a. sikre et mere fintmasket sundhedsvæsen med et endnu bedre
akutberedskab, end det vi har i dag. Bl.a. gennem investering i 10-15 ekstra akutbe-
redskab til at styrke akutberedskabet i hele Danmark.
./.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelser af S 426 og S 427, hvor det blandt andet frem-
går, at regeringens udspil til sundhedsreform ikke ændrer på den nuværende syge-
husstruktur.
1
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: MFU spm. om ministeren kan garantere, at der med regeringens sundhedsreform ikke lukkes flere matrikler i Region Sjælland, end dem der allerede er oplyst i ministerens svar på spørgsmål 1212, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annemette Juul
Side 2
2