Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2015682_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 29-01-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1900765
Dok. nr.: 807857
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 21. januar 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. S 426 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 426:
”Vil ministeren garantere, at beslutninger om lukning af sygehuse ikke flyttes længere
væk fra borgerne med regeringens sundhedsreform? ”
Svar:
Regeringens udspil til sundhedsreform ændrer ikke på den nuværende sygehusstruk-
tur.
Vi vil etablere 21 sundhedsfællesskaber omkring de 21 akutsygehuse for at sikre nær-
hed og bedre sammenhæng i indsatsen til gavn for patienterne. Der kan indgå flere
sygehuse i et sundhedsfællesskab. Det fremgår også af regeringens udspil
Regeringen vil med sundhedsreformen sætte en ambitiøs retning for sundhedsvæse-
net og skabe et sundhedsvæsen, der rykker tættere på borgerne og styrker det nære
sundhedsvæsen i kommunerne og almen praksis.
Regeringen vil samtidig styrke den nationale koordinering med flere fælles løsninger
og mere ensartede sundhedstilbud på tværs af landet. Regeringen vil hvert år ud-
stikke retningen for sundhedsvæsenet i en udviklingsplan, som fastlægger de over-
ordnede prioriteringer på sundhedsområdet.
I stedet for de nuværende regioner vil regeringen etablere fem nye sundhedsforvalt-
ninger, som skal sikre en stærk sundhedsprofessionel drift af sygehusene og fort-
sætte de gode resultater med styrket specialisering og etablering af de nye supersy-
gehuse. Sundhedsforvaltningerne vil alene have fokus på sundhedsopgaver. Sund-
hedsforvaltningerne vil blive ledet af en bestyrelse på seks personer udpeget af rege-
ringen, herunder ét medlem som udpeges efter indstilling fra kommunerne, og ét
medlem, som udpeges på baggrund af forslag fra patientforeningerne.
Sundhedsforvaltningerne skal leve op til indholdet af den årlige udviklingsplan, og
skal samtidig have lokalt kendskab og sikre en lokal forankring om lokale beslutnin-
ger. Sundhedsforvaltningerne skal prioritere de tildelte midler til sygehuse, psykiatri
og praksissektor.
Det betyder, at det i fremtiden bliver op til den nye sundhedsforvaltning at prioritere
sygehusdriften i området, så alle borgeren får den behandling de har krav på – uanset
hvor de bor i landet.
1
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: MFU spm. om ministeren kan garantere, at der med regeringens sundhedsreform ikke lukkes flere matrikler i Region Sjælland, end dem der allerede er oplyst i ministerens svar på spørgsmål 1212, til sundhedsministeren
Jeg vil også fremhæve, at sundhedsforvaltningernes bestyrelser skal arbejde systema-
tisk med borger- og patientinddragelse fx i form af borgerpaneler og folkehøringer
m.v.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annemette Juul
Side 2
2