Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPAGA
Sagsnr.: 1900896
Dok. nr.: 817361
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 462 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 462:
”Vil
ministeren oplyse om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at personer
på integrationsydelse først får refunderet udgifter til transport efter besøg på sygehu-
set, hvilket medfører, at flere oplyser, at de er blevet nødt til at blive væk fra sygehu-
set, fordi de ikke har råd til at lægge ud for udgiften til transport?”
Svar:
Det er regionerne, som behandler ansøgninger om befordring og befordringsgodtgø-
relse og som efterfølgende udbetaler godtgørelsen, hvis ansøgningen godkendes.
Denne procedure for ansøgning og udbetaling af godtgørelse er vanlig praksis på flere
områder, fx også i forbindelse med befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriets ressort, hvor A-kassen eller job-
centeret behandler ansøgningen.
Om borgere har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse afhænger af flere para-
metre. Bl.a. om borgeren er pensionist, hvor langt borgeren bor fra det pågældende
sygehus eller om borgerens tilstand udelukker befordring med offentlige transport-
midler. Herudover kan borgeren også gøre brug af det frie sygehusvalg, hvor borge-
ren har ret til befordringsgodtgørelse svarende til befordringsudgiften til det behand-
lingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationskri-
terier.
Retten til befordring og befordringsgodtgørelse
–
herunder størrelsen af befordrings-
godtgørelsen
–
afhænger således af flere individuelle parametre, som regionen ikke
nødvendigvis kender til på forhånd. Jeg mener derfor, at de nuværende regler er for-
nuftige i forhold til de administrative rammer, som reglerne hviler på.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Anja Gade Andersen