SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om, hvilken dokumentation og hvilke faglige vurderinger regeringen ligger til grund for sin målsætning om, at der i 2025 skal være 500.000 færre ambulante behandlinger på sygehusene, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 13-02-2019

Enhed: SUNDØK

Sagsbeh.: DEPJJJ

Sagsnr.: 1901335

Dok. nr.: 812421

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 418 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 418:

”Vil

ministeren oplyse, hvilket fagligt grundlag der ligger til grund for regeringens

ambition med sundhedsreformen om, at man kan undgå 500.000 ambulante

besøg og 40.000 indlæggelser på sygehuse frem mod 2025, og vil ministeren

oplyse, hvilket faglært belæg ligger til grund for denne vurdering?”

Svar:

En central del af regeringens sundhedsreform er ny kvalitetsplan, der skal sætte stan-

darder for faglighed og kvalitet over hele landet og sætte retning for, hvordan mere

behandling kan foregå i det nære sundhedsvæsen. Det er nødvendigt for at imøde-

komme den stigende efterspørgsel fra en ældre befolkning og det øgede antal af

mennesker med psykiske lidelser.

For at drive udviklingen, så flere patienter fremover behandles i det nære sundheds-

væsen i stedet for på sygehusene, har regeringen opsat et ambitiøst mål.

”Flere patie ter skal fre over odtage beha dli g af høj kvalitet

i det nære sund-

hedsvæsen i stedet for på sygehusene, og flere indlæggelser skal forebygges.

Regeringens målsætning er, at patienterne frem mod 2025 skal have 500.000 færre

ambulante besøg på sygehuset, fordi flere opgaver kan løses i eller tættere ved hjem-

et. Desude vil regeri ge forebygge 40.000 i dlæggelser.”

Målet er, at flere kontroller og behandlinger rykkes ud af sygehusene og kan ske i det

nære sundhedsvæsen, og at flere opgaver kan løses med mindre belastning af syge-

husenes kapacitet.

Det kan fx være ambulante kontroller, som kan klares, uden at borgeren møder op,

ved hjælp af oplysninger udfyldt af borgeren hjemmefra. Dermed frigøres der tid og

plads til de mere specialiserede behandlinger på sygehusene. Så den enkelte patient

kan modtage en behandling af høj kvalitet i eller tæt på eget hjem. Samtidig skal der

være færre indlæggelser bl.a. ved at kommuner og almen praksis i tide forebygger, at

en indlæggelse på et sygehus bliver nødvendig.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om, hvilken dokumentation og hvilke faglige vurderinger regeringen ligger til grund for sin målsætning om, at der i 2025 skal være 500.000 færre ambulante behandlinger på sygehusene, til sundhedsministeren

Målsætningen har afsæt i to afgrænsede områder, hvor der kan være et potentiale

for omstilling, enten direkte ved at flytte opgaver ud af sygehusene via ændret opga-

veløsning eller ved at styrke forebyggelse og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen

mhp. at forebygge og undgå indlæggelser på sygehusene.



Spor 1: Behandling af kronisk syge borgere, der med en ændret opgaveløsning,

kan varetages i primærsektoren i stedet for på sygehuset. Det kan fx være ambu-

lante besøg, som i dag foregår på sygehusene, som kan afløses af indsatser i al-

men praksis, i kommunalt regi eller håndteres via digitale løsninger. Potentia-

lerne er baseret på Sundhedsstyrelsens foreløbige skøn for ændret opgaveløs-

ning og på udvalgte områder med stor sygdomsbyrde.

Spor 2: Indlæggelser, som via tidlig og forebyggende indsats kan undgås (uhen-

sigtsmæssige indlæggelser).



Den afgrænsede sygehusaktivitet i spor 1 og spor 2 kan omsættes til et antal ambu-

lante besøg og indlæggelser. Det skønnes, at aktiviteten udgør hhv. 470-560.000 am-

bulante besøg og 29-44.000 indlæggelser.

Spor 1

Sundhedsstyrelsen har peget på et potentiale for en ændret opgaveløsning baseret på

faglige skøn og vurderinger,

jf. boks 1.

Jeg kan desuden henvise til Sundhedsstyrelsens

notat af 22. august 2018, som er oversendt til udvalget den 6. februar 2019.

Boks 1. Sundhedsstyrelsens foreløbige skøn over potentialer for omstilling



KOL-patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom): Op til 75-80 pct. planlagte

ambulante sygehuskontakter og 20-30 pct. akutte sengedage.



Patienter med Type-2 diabetes: Op til 75-80 pct. planlagte ambulante syge-

huskontakter.



Patienter med hjertekarsygdomme: 30-40 pct. planlagte ambulante sygehus-

kontakter, og potentiale for at knap 14.000 patienter årligt kan modtage

hjerterehabilitering i kommunerne.



Patienter med muskel-skelet lidelser: 30-40 pct. planlagte ambulante syge-

huskontakter og 10-20 pct. af de akutte indlæggelser.



Patienter med let til moderate angstlidelser og depression: 25 pct. planlagte

ambulante sygehuskontakter. Ca. 25 pct. af kontakter hos praktiserende spe-

ciallæge i psykiatri kan varetages i almen praksis eller i psykologregi.

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2018)

Spor 2

Det er vanskeligt at definere og måle en uhensigtsmæssig indlæggelse. Typisk anven-

des forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og akutte kortidsindlæggelser som

indikatorer for uhensigtsmæssige indlæggelser og i følgende tages der udgangspunkt

i disse,

jf. boks 2.

Side 2

Boks 2. Uhensigtsmæssige indlæggelser

Borgere kan opleve at blive indlagt, hvor indlæggelsen vurderes at kunne være und-

gået af forskellige grunde. Disse indlæggelser benævnes ofte som uhensigtsmæssige

indlæggelser og dækker primært over følgende:

Forebyggelige indlæggelser

er indlæggelser, der ofte er mulige at forebygge ved at

ændre eller forbedre indsatsen i kommuner og/eller regioner. En forebyggelig ind-

læggelse betegner en indlæggelse, hvor den primære diagnose tilhører en af følgende

diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetæn-

delse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og pleje-

mæssige forhold og/eller tryksår.

Akutte genindlæggelser

er en ikke-planlagt og øjeblikkelig indlæggelse, der finder

sted senest 30 dage efter seneste udskrivning. Indlæggelsen må ikke være som følge

af en henvisning fra et andet sygehus eller syge-husafsnit, og patienten må på indlæg-

gelsen ikke have en kræft- eller ulykkesdiagnose.

Akutte medicinske korttidsindlæggelser

er en ikke-planlagt og øjeblikkelig indlæg-

gelse, der foregår på en medicinsk afdeling, hvor patienten udskrives samme dag el-

ler dagen efter indlæggelsen.

Ikke alle ”uhe sigts æssige i dlæggelser” so ove for defi eret er dog ødve dig-

vis uhensigtsmæssige. Genindlæggelser kan være velbegrundede, og forebyggelige

indlæggelser kan dække over situationer, som ikke nødvendigvis har været forebyg-

gelige.

Det taler for, at et fokus på de ovennævnte grupper vil overvurdere omfanget af

uhensigtsmæssige indlæggelser. Omvendt kan der være uhensigtsmæssige indlæggel-

ser, som de nævnte indikatorer ikke fanger. Det taler for en undervurdering. Størrel-

sesordenen heraf er vanskelig at fastsætte præcis, og usikkerheden tilsiger et forsig-

tigt skøn.

Uhensigtsmæssige indlæggelser har et samlet omfang på ca. 8 mia. kr. årligt, eller

omkring 20 pct. af den samlede sygehusaktivitet forbundet med somatiske indlæggel-

ser (opgjort i DRG-værdi),

jf. også Sundheds- og Ældreøkonomisk Analyse.

En opgørelse af variationer i indlæggelserne opgjort på kommuneniveau indikerer et

potentiale for nedbringelse på 9-15 pct., hvis indlæggelserne for alle kommuner brin-

ges på niveau med den kommune, der har det 25ende laveste niveau for indlæggelser

henholdsvis det 5te laveste niveau.

Der er endvidere opgjort store forskelle på regionsplan: I Region Syddanmark er der i

gennemsnit ca. 48 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre, mens det i Region Ho-

vedstaden er ca. 71 pr. 1000 ældre (Nationale Mål 2018).

En målsætning om reduktion på 10-15 pct. i de uhensigtsmæssige indlæggelser i for-

hold til i dag svarer til sygehusaktivitet på 0,8-1,2 mia. kr.

Beregning af antal kontakter

De to beskrevne målgrupper vurderes at være et naturligt udgangspunkt for en mål-

sætning om behandlingsomstilling enten ved direkte at flytte opgaver via ændret op-

gaveløsning eller ved at styrke forebyggelse og rehabilitering i det nære sundhedsvæ-

sen.

Side 3

Af tabel 1 fremgår antal indlæggelser og ambulante besøg på de behandlingsområ-

der, Sundhedsstyrelsen peger på i deres faglige skøn og vurderinger, og antallet af

uhensigtsmæssige indlæggelser.

Samlet set giver det 470.000-560.000 ambulante besøg og 29-44.000 indlæggelser.

Det bemærkes, at overlap mellem uhensigtsmæssige indlæggelser og indlæggelserne

omfattet af Sundhedsstyrelsens vurdering er håndteret ved, at uhensigtsmæssige

indlæggelser trukket fra indlæggelserne omfattet af Sundhedsstyrelsens vurdering.

Tabel 1

Antal kontakter der vurderes at kunne omstilles

Kontakter der kan om-

stilles

–

nedre skøn

472.224

28.976

27.832

16.659

8.059

6.426

Kontakter der kan

omstilles

–

øvre

skøn

561.013

43.516

41.748

24.988

12.088

9.639

Antal kontakter

Ambulante besøg i alt

Indlæggelser i alt

Uhensigtsmæssige indlæggelser (10-15 pct.)

- Akutte medicinske korttidsindlæggelser

- Akutte genindlæggelser

- Forebyggelige indlæggelser

Omfattet af Sundhedsstyrelsens vurdering

KOL

- Planlagte ambulante besøg (75-80 pct.)

- Akutte indlæggelser (20-30 pct.)

Type 2 diabetes

- Planlagte ambulante besøg (75-80 pct.)

Hjertekarsygdomme

- Planlagte ambulante besøg (30-40 pct.)

Muskel-skelet-sygdomme

- Planlagte ambulante besøg (30-40 pct.)

- Akutte indlæggelser (10-20 pct.)

Moderat angst og depression

- Planlagte ambulante besøg (25 pct.)

205.263

280.205

1.035

478.907

187.570

69.996

5.202

1.221.941

284.560

278.323

166.585

80.585

64.260

52.497

1.040

55.997

1.561

140.678

150.056

143.672

191.563

84.062

104

112.082

207

51.316

Anm.: I parentes er angivet, hvor mange pct. der antages at kunne omstilles. 1) Der er overlap mellem de forskellige uhen-

sigtsmæssige indlæggelser, hvorfor ”uhensigtsmæssige indlæggelser” i alt er mindre end de

enkelte indlæggelsestyper lagt

sammen. 2) Indlæggelser

under ”omfattet af Sundhedsstyrelsens vurdering” er eksklusiv uhensigtsmæssige indlæggelser.

Der er derfor flere indlæggelser for de enkelte patientgrupper, hvis overlappet ikke var regnet med. Det er ikke muligt at

beregne overlappet mellem akutte genindlæggelser og indlæggelserne for de enkelte patientgrupper. Det er antaget, at der

ca. er dobbelt så mange genindlæggelser som akutte medicinske korttidsindlæggelser. Sundhedsstyrelsens skøn for akutte

indlæggelser vedr. KOL relaterer sig til sengedage og ikke antal indlæggelser. Beregningen bygger på en oversættelse af

antal sengedage til antal indlæggelser baseret på den gennemsnitlige liggetid for disse indlæggelser.

Kilde: Landspatientregistret (DRG-grupperet), RUKS-registeret og egne beregninger.

Beregningen er forbundet usikkerhed,

jf. også Sundhedsstyrelsens notat, som er over-

sendt til udvalget.

Usikkerhederne er både i opadgående og nedadgående retning.

Det er bl.a. vanskeligt at fastlægge en retvisende liste af behandlinger, som potentielt

kan omstilles hhv. forebygges.

De to overord ede ”spor” opfa ger

således kun en lille

andel af den samlede aktivitet. Der vil således være andre patientgrupper, som har

behandlinger, der kan omstilles til det nære sundhedsvæsen, men som ikke vil indgå i

beregningen.

Side 4

Målsætningen om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser tager udgangs-

punkt i en sammenligning på tværs af kommuner. Der skal tages forbehold, idet kom-

munernes rammevilkår er forskellige. Derfor er der anlagt et forsigtigt skøn.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Jakob Jans Johansen

Side 5