Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-02-2019
Enhed: 3-AFD
Sagsbeh.: DEPJMS
Sagsnr.: 1901023
Dok. nr.: 821800
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 449 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S) og Flemming Møller Mortensen (S) ().
Spørgsmål nr. 449:
”
Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren mener, at de 21 sundhedsfællesskaber
adskiller sig fra de samarbejdsklynger mellem sygehuse, praktiserende læger og kom-
muner, der i dag eksisterer omkring de 21 akutsygehuse?”
Svar:
I regeringens udspil til en sundhedsreform etableres 21 sundhedsfællesskaber med
udgangspunkt i akutsygehusenes optageområder med deltagelse af sygehuse, kom-
muner og almen praksis. De skal sikre sammenhængende forløb og sundhedstilbud af
høj kvalitet.
I dag er der etableret forskellige former for samarbejdsstrukturer rundt om sygehu-
sene. De har forskellige navne (samordningsudvalg, klynger etc.), består af faglige og
administrative repræsentanter (på ledelsesniveau) for sygehus og region samt kom-
muner og almen praksis i optageområdet. Opgaverne er defineret lidt forskelligt på
tværs af regioner, men hovedreglen er, at samarbejdsstrukturen skal bidrage til den
tværsektorielle dialog og bidrage til at konkretisere og implementere bl.a. sundheds-
aftaler.
De nye sundhedsfællesskaber adskiller sig fra de nuværende samarbejdsstrukturer på
en række punkter.
Helt generelt skabes der med sundhedsfællesskaberne en tydelig, ensartet og forplig-
tende ramme om det tværsektorielle samarbejde. Det sker ved, at strukturen bliver
formaliseret, og der etableres såvel et fagligt niveau som en politisk overbygning.
Det bliver også præciseret, hvilke opgaver sundhedsfællesskaberne skal løse. En af
de vigtigste opgaver bliver at implementere den nye kvalitetsplan. Men sundheds-
fællesskaberne vil også være dynamiske enheder, der udvikler nye løsninger og som
arbejder for, at patienterne kan få tibud af høj kvalitet tæt på, hvor de bor.
Sundhedsfælleskabernes politiske overbygning tillægges endvidere en indstillingsret
til kommunalbestyrelser og sundhedsforvaltning, f.eks. hvis en opgave skal flyttes ud
af sygehuset.
For bedst muligt at understøtte sundhedsfællesskaberne etablerer regeringen også
væsentlig bedre rammer for samarbejdet.