Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2017489_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-02-2019
Enhed: 3-AFD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1901023
Dok. nr.: 821038
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 447 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen og Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 447:
”Vil
ministeren oplyse, om den nationale bestyrelse i Sundhedsvæsen Danmark som
følge af sundhedsreformen vil få kompetence til at beslutte antallet af sygehuse, og
herunder at lukke sygehuse.”
Svar:
Regeringen vil med sundhedsreformen sætte en ambitiøs retning for sundhedsvæse-
net og skabe et sundhedsvæsen, der rykker tættere på borgerne og styrker det nære
sundhedsvæsen i kommunerne og almen praksis. Regeringens udspil til en sundheds-
reform ændrer ikke ved den planlagte sygehusstruktur.
Det bliver med udspillet regeringen, der fastsætter de overordende rammer for sund-
hedsvæsenet.
Regeringen skal hvert år fastlægge en udviklingsplan for Sundhedsvæsen Danmark og
de fem sundhedsforvaltninger, som beskriver de overordnede prioriteringer i form af
fokusområder, mål og krav. Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltnin-
ger bliver lovgivningsmæssigt forpligtede til at følge udviklingsplanen.
De politiske prioriteringer vil blive fastlagt af regeringen i samspil med Folketinget.
Der lægges endvidere op til, at den nationale bestyrelse i Sundhedsvæsen Danmark
får særlige kompetencer på områder, hvor opgaverne bedst løses i fællesskab for
hele landet. Det er opgaver, hvor der ikke hidtil har været tilstrækkelig koordination
og fremdrift, selvom der er gode grunde til at løse opgaverne i fællesskab. Det drejer
sig om den nødvendige koordination og opfølgning på de nationalt fastsatte retnings-
linjer på de centrale områder vedrørende patientrettigheder, akutområdet, sammen-
hængende sundheds-it samt et forpligtende nationalt samarbejde om højt specialise-
ret behandling.
I stedet for de nuværende regioner vil regeringen etablere fem nye sundhedsforvalt-
ninger, som skal sikre en stærk sundhedsprofessionel drift af sygehusene og fort-
sætte de gode resultater med styrket specialisering og etablering af de nye supersy-
gehuse. Sundhedsforvaltningerne vil alene have fokus på sundhedsopgaver. Sund-
hedsforvaltningerne skal leve op til indholdet af den årlige udviklingsplan, og skal
samtidig have lokalt kendskab og sikre en lokal forankring om lokale beslutninger.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om den nationale bestyrelse i Sundhedsvæsen Danmark som følge af sundhedsreformen vil få kompetence til at beslutte antallet af sygehuse, til sundhedsministeren
Sundhedsforvaltningerne skal prioritere de tildelte midler til sygehuse, psykiatri og
praksissektor.
Det betyder, at det i fremtiden bliver op til den nye sundhedsforvaltning at prioritere
sygehusdriften i området, så alle borgeren får den behandling, de har krav på
uan-
set hvor de bor i landet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen
Side 2