Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2012452_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
6. februar 2019
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 445 (Alm.
del) af 21. januar 2019 stillet efter ønske fra Flemming Møller
Mortensen (S) og Astrid Krag (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om man på samme måde som regionernes formue indgår i
Nærhedsfonden som følger af sundhedsreformen f.eks. kan oprette en fond med
bidrag fra de kommunale formuer, som kan gå til løft af velfærden og anlægsinve-
steringerne i kommunerne?
Svar
Den ændrede organisering af sundhedsvæsenet betyder, at der ikke længere vil
være grund til at opretholde foreningen Danske Regioner.
Det vil være foreningens generalforsamling, der træffer beslutning om formuens
anvendelse, i sammenhæng med beslutning om opløsning af foreningen.
Dermed frigøres foreningens formue på over 300 mio. kr. Og det er derfor, at
regeringen i udspillet til sundhedsreform har lagt op til, at formuen kommer
sundhedsvæsenet til gavn som medfinansiering af den nye Nærhedsfond, da for-
muen er skabt gennem mange år på grundlag af offentlig virksomhed og skattebe-
taling.
Der er ikke med udspillet taget stilling til andre formuer, herunder i KL eller
kommunerne.
Som det fremgår af udspillet lægger regeringen op til at drøfte spørgsmålet om
formuens anvendelse nærmere med Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk