Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
6. februar 2019
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 440 (Alm.
del) af 21. januar 2019 stillet efter ønske fra Flemming Møller
Mortensen (S) og Astrid Krag (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange penge regeringen afsætter til etablering og årlig
drift af de 21 sundhedsfællesskaber i sundhedsreformen?
Som det fremgår af regeringens udspil
”Patienten først –
nærhed, sammenhæng, kvalitet
og patientrettigheder”,
skal de 21 nye sundhedsfællesskaber sekretariatsbetjenes af
sundhedsforvaltningerne, der herunder afholder sekretariatsudgifterne.
Sekretariatsbetjeningen skal sikre styrke i analyser, dialog og forberedelse af nye
tiltag. Den nærmere model for sekretariatsbetjeningen fastlægges i regi af
sundhedsforvaltningen, herunder størrelse, samarbejde og koordinering på tværs
af sundhedsfællesskaber. Sundhedsfællesskaberne vil ikke have driftsansvar for
konkrete indsatser, som vil være placeret hos enten sundhedsforvaltningen eller
kommunerne.
Eftersom sundhedsforvaltningerne ikke længere vil skulle sekretariatsbetjene de 41
medlemmer af regionsrådene og de politiske udvalg, og sundhedsfællesskaberne
samtidig erstatter de nuværende praksisplanudvalg og sundhedskoordinationsud-
valg, vil der blive frigjort ressourcer til, at sundhedsforvaltningerne har tilstrække-
lig kapacitet til at betjene sundhedsfællesskaberne.
Svar
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk