SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om etableringen af 21 nye sundhedsfællesskaber i fremtiden vil være med til at sikre, dels at borgere ikke kommer i klemme, fordi der i dag ofte kommer et element af delvis eller hel egenbetaling, og dels sikre, at de mange sager i Ankestyrelsen undgås, fordi sygehuse og kommuner er uenige om, hvem der skal betale for helt nødvendige hjælpemidler som eksempelvis kugledyner eller glukosesensorer, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-02-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPANS

Sagsnr.: 1900691

Dok. nr.: 807797

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 426 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 426:

”Vil

ministeren oplyse, om etableringen af 21 nye sundhedsfællesskaber i fremtiden

vil være med til at sikre, dels at borgere ikke kommer i klemme, fordi der i dag ofte

kommer et element af delvis eller hel egenbetaling, og dels sikre, at de mange sager i

Ankestyrelsen undgås, fordi sygehuse og kommuner er uenige om, hvem der skal be-

tale for helt nødvendige hjælpemidler som eksempelvis kugledyner eller glukosesen-

sorer? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om borgernes egenbetaling vil

forsvinde?

”

Svar:

Regeringen ønsker med etableringen at 21 nye sundhedsfællesskaber, at bygge bro

mellem sygehus, kommune og almen praksis. Sundhedsfællesskaberne skal være

drivkraft for et bedre samarbejde mellem sygehuset, de alment praktiserende læger

og den kommunale indsats, så overgangene bliver mere gnidningsfri og borgeren op-

lever, at det offentlige fungerer som et sammenhængende hele og ikke som adskilte

siloer.

Regeringen vil fremover give sundhedsforvaltninger og kommuner mulighed for, at

finde fælles løsninger på området for behandlingsredskaber og hjælpemidler i forbin-

delse med, at de lovgivningsmæssige barrierer herfor fjernes, og der dermed gives

mulighed for fælles finansiering og fælles opgavevaretagelse af sundhedstilbud.

De nye sundhedsfællesskaber vil blive en værdifuld ramme for samarbejde på tværs

af sundhedssektorerne, der skal være med til at sikre smidige, velkoordinerede for-

løb, hvor eventuelle tvivl om ansvar bliver håndteret, så det ikke kommer borgeren til

skade.

So det fre gik af ”Su dhed, hvor du er” fra de e er

7, vil regeri ge tydelig-

gøre reglerne på området for håndtering af behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Området vil desuden også være en naturlig del af de kommende sundhedsfællesska-

bers opgaveportefølje.

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Børne- og Socialmini-

steriet, som oplyser følgende:

"Børne- og Socialministeriet kan oplyse, at det følger af servicelovens § 112, at kom-

munen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af

den nedsatte funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet. Hjælpen

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om etableringen af 21 nye sundhedsfællesskaber i fremtiden vil være med til at sikre, dels at borgere ikke kommer i klemme, fordi der i dag ofte kommer et element af delvis eller hel egenbetaling, og dels sikre, at de mange sager i Ankestyrelsen undgås, fordi sygehuse og kommuner er uenige om, hvem der skal betale for helt nødvendige hjælpemidler som eksempelvis kugledyner eller glukosesensorer, til sundhedsministeren

ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel uden egenbetaling

for borgeren. Det er en forudsætning for støtte efter servicelovens § 112, at hjælpe-

midlet ikke kan bevilges efter anden lovgivning, f.eks. sundhedslovgivningen.

Endvidere indeholder serviceloven en bestemmelse i § 113 om støtte til køb af for-

brugsgoder. Efter denne bestemmelse skal kommunen under samme betingelser,

som gælder for støtte til hjælpemidler, yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når udgif-

ten er over 500 kr. Hjælpen udgør som hovedregel 50 pct. af prisen på et almindeligt

standardprodukt, og der er derfor som udgangspunkt en egenbetaling for borgeren

på 50 pct. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, vil der dog

ikke være en egenbetaling.

Ministeriet kan endelig oplyse, at der ikke påtænkes ændringer af bestemmelserne

som konsekvens af sundhedsreformen."

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Andrea Scheutz

Side 2