Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2012434_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
6. februar 2019
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 421 (Alm.
del) af 18. januar 2019 stillet efter ønske fra Kirsten Normann
Andersen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af de påståede besparelser på 2,4 mia. kr.
ved at nedlægge regionerne, der skal bruges i driften af den nye styringsmodel i
regeringens sundhedsreform?
Svar
Regeringen har med udspillet til sundhedsreform en klar ambition om, at der skal
bruges færre ressourcer på administration og flere på sundhed.
Samlet lægges op til at realisere besparelser på knap 2,3 mia. kr. over perioden
2021-2025.
De direkte besparelser som ønskes realiseret med reformen udgør 1,5 mia. kr.
2021-2025 gennem bortfald af regionsrådsvederlag mv. og en reduceret admini-
stration på ikke-sundhedsopgaver, der bortfalder eller overflyttes til stat og kom-
muner. Disse besparelser (der ikke vedrører sundhedsområdet) overføres til Nær-
hedsfonden. Finansieringen af Nærhedsfonden er uddybende beskrevet i
Fakta om
økonomien i Nærhedsfonden
på fm.dk.
De direkte besparelser er opgjort
’netto’. Dvs. at der derudover er besparelser
på
først og fremmest det regionale kontingent til Danske Regioner, der bortfalder, og
som forudsættes anvendt til at finansiere udgifterne ved reformen. Det omfatter
primært etableringen af Sundhedsvæsen Danmark, videreførelsen af forhandlings-
området og organiseringen vedr. Medicinrådet, udgifter til at varetage reformens
styrkede nationale kompetencer på bl.a. it-området samt bestyrelsesvederlag.
Med den nye organisering skabes samtidig grundlag for en bedre administration
på sundhedsområdet bl.a. gennem bedre muligheder for fælles løsninger og ind-
dragelse af ekspertise i bestyrelserne. Som led i udspillet har regeringen derfor
opstillet en målsætning om, at administrationen på regionsgårdene og den decen-
trale administration på sygehusene løbende skal nedbringes med 75 mio. kr. om
året fra 2022. Da der er tale om en årlig reduktion, vil reduktionen udgøre 75
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om, hvor stor en del af de påståede besparelser på 2,4 mia. kr. ved at nedlægge regionerne, der skal bruges i driften af den nye styringsmodel i regeringens sundhedsreform, til finansministeren
Side 2 af 2
mio.kr. i 2022, 150 mio. kr. i 2023, 225 mio. kr. i 2024 og 300 mio. kr. i 2025. Det
svarer til i alt 750 mio. kr. over perioden 2022–2025.
De frigjorte ressourcer bliver på sundhedsområdet til brug på øget sundhedsbe-
handling.
I sammenhæng med målsætningen om reduceret administration lægger regeringen
op til, at det nuværende omprioriteringsbidrag på sundhedsområdet bortfalder
med Sundhedsreformen. Omprioriteringsbidraget udgør i dag godt 60 mio. kr.
årligt, som tages ud af udgiftslofterne for sundhedsområdet med baggrund i, at
regionerne skal reducere administrationen.
Med regeringens ambition om at nedbringe administrationen med 75 mio. kr. ser
regeringen således ikke behov for det særskilte omprioriteringsbidrag, idet der
dermed samlet er tale om en mere lempelig model end det nuværende ompriorite-
ringsbidrag, da der med reformens ikrafttrædelse ikke længere fjernes midler fra
sundhedsområdet.
Til gengæld vil regeringen lægge op til en konsekvent opfølgning, så det sikres, at
administrationen også i praksis reelt nedbringes fra 2022, og at de frigjorte res-
sourcer omflyttes til et løft af ressourcerne til patientbehandling.
Den nærmere udmøntning af omflytningen fra administration til sundhed vil ind-
gå i den årlige dialog mellem regeringen og Sundhedsvæsen Danmark om udvik-
lingsplanen for det kommende år.
En beskrivelse af målsætningen fremgår også af
Fakta om brug af færre ressourcer på
administration og flere ressourcer på sundhed
på fm.dk.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister