Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1971668_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
19. november 2018
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 42 (Alm.
del) af 22. oktober 2018
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af SUU alm. del samråds-
spørgsmål A-C i Sundheds- og Ældreudvalget den 10. oktober 2018 oplyse, hvor-
dan ATA-tiden (ansigt-til-ansigt-tiden) er beregnet i kulegravningen af ældreplejen,
og hvad der er undtaget fra ATA-tiden?
Svar
Kulegravningen af ældreplejen bygger på et stort empirisk materiale og tager ud-
gangspunkt i en kortlægning af tidsanvendelsen fordelt på forskellige opgaver og
opgjort på baggrund af workshops og interviews med over hundrede ledere og
medarbejdere på tværs af 8 kommuner og 55 tilbud i ældreplejen.
Konkret er tidsanvendelsen blevet kortlagt på workshops á 2-3 timers varighed,
hvor medarbejderne i ældreplejen
dvs. SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, fysio-
terapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker
er blevet bedt om at vurdere deres
tidsforbrug i en gennemsnitlig uge for en række opgaver.
Denne tilgang er valgt, da den giver mulighed for, at medarbejderne internt og
med intervieweren kan diskutere forståelsen af de enkelte opgaver. Det sikrer mu-
lighed for opfølgende spørgsmål samt en grundig diskussion og kalibrering af tids-
forbruget mellem medarbejderne.
De mange workshops med kortlægninger af enkelte medarbejderes tidsforbrug er
efterfølgende blevet aggregeret, hvorved der er opnået et dækkende billede af,
hvad forskellige personalegrupper bruger arbejdstiden på. Fsva. ATA-tid fastslår
kulegravningen, at medarbejderne i ældreplejen i gennemsnit anvender 50 pct. af
tiden sammen med borgerne.
ATA-tid er i kulegravningen defineret som den tid, medarbejderne bruger direkte
sammen med borgeren
det vil sige ansigt til ansigt med borgeren.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvordan ATA-tiden (ansigt-til-ansigt-tiden) er beregnet i kulegravningen af ældreplejen, og hvad der er undtaget fra ATA-tiden, til ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 2
Konkret indgår følgende konkrete opgaver i opgørelsen af ATA-tid:
personlig pleje
praktisk hjælp
undersøgelse, vejledning og behandling
socialpædagogiske aktiviteter og samtaler med borgerne (inkl. øvrige samtaler)
træning af basale færdigheder ved hjælper i hjemmet eller på træningscenter
afklaring og gennemførsel af rehabiliteringsforløb
genoptræning ved hjælper i hjemmet eller på træningscenter
aflastning af ægtefælle eller pårørende
Tilsvarende er den tid, medarbejderne ikke bruger direkte sammen med borgerne,
ikke
indeholdt i opgørelsen af ATA-tid. Det vil sige fx kompetenceudvikling, tid
brugt på tilsyn, transport samt forberedelse og opfølgning på den direkte kontakt
med borgeren, herunder efterfølgende dokumentation af indsatsen.
Det bemærkes, at opgørelsen af ATA-tid
ikke
adskiller sig væsentligt fra tidligere
lignende undersøgelser (BDO 2015 og Rambøll 2009). Dog opgøres ATA-tiden
lidt lavere i kulegravningerne. Den primære årsag hertil er, at kulegravningerne
inkluderer sygefravær som en ’del af arbejdstiden’ på lige fod med tid, der anven-
des på fx dokumentation eller praktiske opgaver.
Sygefravær indgår i opgørelsen, fordi det er en variabel størrelse. Jo mindre syg en
medarbejder på ældreområdet er, desto mere tid bruger vedkommende på sin ar-
bejdsplads. En indsats for øget trivsel og lavere sygefravær vil således have en
direkte effekt på mængden af tid, der kan anvendes direkte sammen med borger-
ne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation