Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-02-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPPSK
Sagsnr.: 1901021
Dok. nr.: 821201
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 419 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 419:
”Vil
ministeren oplyse, hvilket produktivitetstab der forventes som følge af sundheds-
reformen og den heraf følgende omlægning af sundhedsvæsenet, og hvor længe pro-
duktivitetstabet forventes at vare? Vil ministeren samtidig oplyse, hvad det vil betyde
for behandlingskapaciteten og ventelisterne?”
Svar:
Med sundhedsreformen, og den heraf følgende omlægning af sundhedsvæsenet, om-
dannes de nuværende regioner til fem sundhedsforvaltninger og 21 sundhedsfælles-
skaber skal sikre sammenhæng på tværs af sygehuse, almen praksis og kommunerne.
De nye sundhedsforvaltninger overtager regionernes driftsopgaver på sundhedsom-
rådet, og skal sikre en sundhedsfaglig og effektiv drift af sygehusene og fortsætte de
gode resultater med styrket specialisering og gennemføre den nye sygehusstruktur.
For bl.a. at sikre stabilitet og en nemmere omstilling til den nye struktur får sund-
hedsforvaltningerne samme geografiske afgrænsning, som regionerne har i dag, og
sundhedsforvaltningernes hovedsæder placeres samtidig uændret i Aalborg, Viborg,
Vejle, Sorø og Hillerød.
Med de nye 21 sundhedsfællesskaber sikre bedre sammenhæng for patienten, bl.a.
gennem nem kontakt mellem sygehus og kommune og almen praksis, og der bliver
bl.a. mulighed for at indgå konkrete aftaler om, hvilke opgaver, der skal flyttes ud af
sygehusene med henblik på ændret opgavevaretagelse. Sundhedsfællesskaberne vil
ikke have driftsansvar for konkrete indsatser, som vil være placeret hos enten sund-
hedsforvaltningen eller kommunerne.
Med denne omlægning får den regionale sundhedsopgave dermed en mere drifts-
præget karakter, og med de nye 21 sundhedsfællesskaber formaliseres sammenhæn-
gen i sundhedsvæsenet yderligere, men der tillægges ikke et driftsansvar i fællesska-
berne. Med denne omlægning af sundhedsvæsenet sker der dermed ikke en reel æn-
dring for de fleste af medarbejderne, og der forventes dermed ikke at medføre et
produktionstab, og dermed ikke at have en negativ betydning for behandlingskapaci-
teten og ventelisterne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Pernille Skorstengaard