Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2016445_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-02-2019
Enhed: 3-AFD
Sagsbeh.: DEPPSK
Sagsnr.: 1901021
Dok. nr.: 822769
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 415 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 415:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan den nærmere præcisering af opgavefordelingen
mellem sygehusene og kommunerne vil blive som følge af sundhedsreformen,
herunder præcist hvilke opgaver uden for sundhedsområdet, der falder bort?”
Svar:
Regeringen vil styrke det nære sundhedsvæsen. Det vil vi blandt andet gøre ved at
bygge bro mellem sygehus, kommune og almen praksis i 21 nye sundhedsfællesska-
ber. Borgeren skal opleve, at det offentlige fungerer som et sammenhængende hele
og ikke som adskilte siloer.
Kommunerne har allerede i dag ansvaret for mange sundhedstilbud, men regeringen
ønsker, at kommunerne løfter mere. Et vigtigt element i kvalitetsplanen vil være at
understøtte en udvikling, hvor flere opgaver varetages i kommuner og almen praksis i
stedet for på sygehuse. Der vil derfor også i kvalitetsplanen blive peget på områder
og indsatser, hvor det fagligt giver mening, at hele eller dele af behandlingen ikke
længere udføres på sygehusene, men finder sted tættere på patienternes eget hjem.
Dette skal understøtte, at behandlinger, som kan løses i det nære sundhedsvæsen,
ikke lægger beslag på sygehusenes ressourcer.
Men nærhed må aldrig være på bekostning af kvaliteten i behandlingen. Derfor skal vi
stadig bruge sygehusene til det, som de er bedst til
den behandling, som kun kan
foregå på sygehusene og specialiseret behandling på højt fagligt niveau. Vi skal fort-
sat have specialeplanlægning i Danmark med en god og fornuftig arbejdsdeling mel-
lem sygehusene i hele landet, så der er den rette erfaring og ekspertise til rådighed
ved fx akutte og livstruende sygdomme. Sygehusene skal samtidig være faglige fyr-
tårne, der bidrager med rådgivning og kompetenceudvikling i det nære sundhedsvæ-
sen.
Regionen løser i dag en række opgaver uden for sundhedsområdet. Der er med ud-
spillet lagt op til, at de øvrige opgaver, som ikke hører naturligt sammen med sund-
hed, flyttes til kommunerne og staten, hvor de vil ligge i forlængelse af andre eksiste-
rende opgaver.
Enkelte opgaver vil også falde bort. Det gælder opgaver inden for regional udvikling
og erhverv og partistøtte.
Regionerne har i dag mulighed for at udarbejde en regional udviklingsstrategi om de
øvrige regionale udviklingsopgaver blandt andet kollektiv trafik, uddannelse og miljø.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvordan den nærmere præcisering af opgavefordelingen mellem sygehusene og kommunerne vil blive som følge af sundhedsreformen, til sundhedsministeren
Da alle regionernes nuværende opgaver ud over sundhed flyttes til stat, kommuner
eller falder bort vil det ikke længere være relevant at udarbejde en regional udvik-
lingsstrategi.
Ligeledes lægges der op til, at regionernes adgang til midler til kvalificeret arbejds-
kraft under Socialfonden bortfalder, og at regionernes bestyrelsesplads i Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse og erhvervshusenes bestyrelser nedlægges.
Derudover har regionerne i dag til opgave at udbetale den partistøtte, som kandidat-
lister får udbetalt på grundlag af stemmetallene ved seneste regionsrådsvalg. Da der
ikke længere skal afholdes valg til regionsrådene, bortfalder den regionale parti-
støtte.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Pernille Skorstengaard
Side 2