SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om antallet af behandlinger på sygehusene i perioden 2020-2030 med og uden effekten af forebyggelse og behandling i de lokale sundhedshuse, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 06-02-2019

Enhed: 3-AFD

Sagsbeh.: SUMMPH

Sagsnr.: 1901229

Dok. nr.: 820097

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 410 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 410:

”Vil

ministeren oplyse antallet af behandlinger på sygehusene i perioden 2020-2030

med og uden effekten af forebyggelse og behandling i de lokale sundhedshuse? I sit

svar bedes ministeren oplyse, hvilket sammenligningsgrundlag målsætningen om

500.000 færre ambulante behandlinger på

sygehusene i 2025 skal ses i forhold til.”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen og

Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende:

”Sundhedsdatastyrelsen

har ikke et fagligt grundlag for at udarbejde en prognose

for perioden 2020-2030 af antallet af behandlinger på sygehusene henholdsvis med

og uden effekten af forebyggelse og behandling i de nye sundhedshuse, der er en del

af Regeringens sundhedsreform.”

Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Sundhedsstyrelsens

vurdering af potentialet ved en ændret opgavevaretagelse in-

den for fem udvalgte sygdomsgrupper er baseret på en vurdering af den aktuelle fag-

lige indsats og organisering indenfor netop disse fem områder.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at en ændret opgavevaretagelse inden for områderne,

hvor indsatser der i dag varetages som ambulante behandlinger overgår til en mere

hensigtsmæssig samlet indsats i det primære sundhedsvæsen vil kunne implemente-

res gradvist, og sammenlagt for de fem områder formentlig ikke under fem år, idet en

række forudsætninger skal opfyldes for at sikre den ændrede opgavevaretagelse.

Herunder kan bl.a. nævnes opprioritering af øgede ressourcer og styrkelse af sund-

hedsfaglige kompetencer i det primære sundhedsvæsen, både i den kommunale ind-

sats og i praksissektor, ligesom det er en forudsætning, at der etableres mere faste og

forpligtende rammer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, fastsættes

nationale og bindende kvalitetskrav til indsatsen i kommuner og praksissektor, samt

etableres en robust data- og kvalitetsorganisation på både lokalt og nationalt niveau.

For de fem udvalgte sygdomsområder foreligger der en række opdaterede og evi-

densbaserede kliniske retningslinjer, samt faglige beskrivelser af patientforløb mv.

Det skal dog samtidigt understreges, at Sundhedsstyrelsens vurdering af potentialet

ved en fremtidig ændret opgavevaretagelse er baseret på styrelsens egne faglige vur-

deringer, idet der ikke er foretaget en systematisk evidensgennemgang ift. dette

aspekt. I styrelsens vurdering indgår bl.a. betragtninger ift. den nuværende organise-

ring af patientforløb samt fordele og potentialer ved en ændret opgavevaretagelse,

herunder bedre sygdomsprognose og livskvalitet som følge af styrket forebyggende

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om antallet af behandlinger på sygehusene i perioden 2020-2030 med og uden effekten af forebyggelse og behandling i de lokale sundhedshuse, til sundhedsministeren

indsats, bedre mestring af sygdom, mindre fejlbehandling ved overgange, øget kvali-

tet og lighed ved patientnær indsats mv.

Sundhedsstyrelsens vurdering af potentialet ved ændret opgavevaretagelse er såle-

des baseret på et øjebliksbillede af den aktuelle indsats og organisering, som således

ikke har inddraget estimater for hvordan sygeligheden inden for de fem områder

–

uanset evt. strukturelle og organisatoriske ændringer

–

vil udvikle sig over de kom-

mende år, herunder effekter som følge af ændret demografi, forbedring eller forvær-

ring af folkesundheden, nye behandlingsmuligheder mv. Det er dog Sundhedsstyrel-

sens generelle vurdering, at potentialet ved en struktureret og ændret opgavevareta-

gelse inden for de fem områder vil bestå og formentlig øges, også over fx det næste

tiår, uagtet effekten af øvrige udviklinger.

Af tendenser, der kan forventes at få betydning inden for de kommende år, kan næv-

nes, at antallet af ældre vil stige og udgøre en gradvis større andel af befolkningen.

Generelt vil befolkningen leve længere. Fx vil der jf. Danmarks Statistik være ca.

230.000 flere ældre over 75 år i 2030 sammenlignet med i dag, hvor der er knap

470.000 ældre over 75 år. Det svarer til, at andelen af befolkningen, som er 75 år eller

derover, vil stige fra 8 pct. i 2018 til godt 11 pct. i 2030.

Selvom befolkningen lever længere, betyder det desværre ikke, at alle ældre

lever uden sygdom. Der vil være stigende forekomst af ældre med kroniske

sygdomme, og også en stigende forekomst af ældre med multisygdom. Samtidig

lever ældre også længere med kronisk sygdom på grund af bedre behandlingsmulig-

heder og bedre levevilkår.

Der ses desuden en stigning i aktiviteten i psykiatrien, hvor antallet af kontakter

er stigende. I perioden 2010 til 2016 ses fx en årlig stigning i antal

ambulante besøg på 6,5 pct.

Sundhedsprofilen fra 2017 viser endvidere, at der er en

stigning på 3,3 procentpoint i andelen af danskere med selvvurderet dårligt mentalt

helbred. Sygdomsbyrderapporten dokumenterer desuden, at angst og depression er

meget udbredte psykiske lidelser i Danmark.

Denne udvikling i demografien og sygdomsbilledet kan potentielt påvirke antallet af

behandlinger i opadgående retning. Samtidig er der en løbende udvikling af behand-

lingsmulighederne, hvor nye og forbedrede behandlingsformer kommer til. Dette kan

potentielt medføre en stigning i antallet af behandlinger, men kan også medføre et

fald i antallet af behandlinger, fx ved at behandlinger, der tidligere var højt specialise-

rede kan foregå i eget hjem.

Et større fokus på forebyggelse rummer endvidere et potentiale for, at færre bliver

syge eller oplever forværring af deres sygdom og dermed også for, at antallet af be-

handlinger ikke stiger så meget som forventet. Det drejer sig både om den primære

sygdomsforebyggelse, den rettidige sygdomsopsporing og rehabiliteringsindsatsen til

mennesker, som allerede har en eller flere kroniske sygdomme.”

Danmarks Statistik Befolkningsfremskrivning

–

http://www.statistikbanken.dk/FRDK118

Ældres sundhed og trivsel

–

ældreprofilen 2019. Sundhedsstyrelsen 2019

Indblik i psykiatrien og sociale indsatser. Analyse. Sundheds- og Ældreministeriet

Side 2

./.

Jeg henholder mig til bidraget fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen, idet

jeg samtidig oversender notat fra Sundhedsstyrelsen om skitse

til ændret opgaveløs-

ning på udvalgte områder med stor sygdomsbyrde

af 22. august 2018 til udvalgets

orientering.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen

Side 3