Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2012489_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1901020
Dok. nr.: 816998
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 407 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 407:
”Vil
ministeren redegøre for sundhedsreformens eventuelle betydning for kriterierne
for opnåelse af nærhedsfinansiering i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske
Regioner, og om modellen tænkes fortsat i kommende aftaler mellem regeringen og
Sundhedsvæsen Danmark?”
Svar:
Sundhedsreformen understøtter tilgangen i den nærhedsfinansiering, som gælder for
den regionale finansiering fra 2019. Med Nærhedsfinansieringen er produktivitetskra-
vet og aktivitetspuljen afskaffet, og i stedet stilles gennem nærhedsfinansieringen
krav til øget sammenhæng mellem sygehus, kommuner og almen praksis, og at mere
behandling flyttes ud af sygehuset og tæt på borgeren.
Nærhedsfinansieringen skal derfor ses integreret med regeringens udspil til sund-
hedsreform, der sikrer de rigtige organisatoriske rammer for den styrkede sammen-
hæng gennem de nye sundhedsfællesskaber og den styrkede kommunale rolle.
Regeringen vil som en del af sundhedsreformen derfor lægge op til, at nærhedsfinan-
sieringen videreføres med virkning for de kommende sundhedsforvaltninger, der er-
statter regionerne fra 2021, jf. den netop vedtagne lovgivning og Aftale om regioner-
nes økonomi for 2019.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen