Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
6. februar 2019
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 404 (Alm.
del) af 18. januar 2019 stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse størrelsen af det demografiske træk i den offentlige sektor
samlet set og i hver af delsektorerne år for år i perioden 2020-2025 i både mia. kr.
med en decimal og i pct. med en decimal?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med senest til-
gængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i nationalregnskabet, dog
med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Væksten i
det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbar-
hedsberegning, og opgørelsen er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det
konkrete udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller
sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret finansiering
til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitets-
forbedringer i den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den
løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der
prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx
lavere skat.
Herudover er det vigtigt at holde sig for øje, at der allerede i dag er prioriteret et
betydeligt beløb til offentligt forbrug. Udgiftsniveauet svarer således til ca. en fjer-
del af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Omhyggelig prioritering af mid-
lerne til offentlig service vil understøtte, at vigtige kernevelfærdsområder vil kunne
tilføres ekstra ressourcer. Ligeledes er der potentiale for via afbureaukratisering og
effektiviseringer at frigøre midler og dermed mindske behovet for øget offentligt
forbrug.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk