SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om, hvor mange færre midler, der samlet set vil være i Sundhedsvæsen Danmark sammenlignet med de nuværende regioner, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 06-02-2019

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: SUMMPH

Sagsnr.: 1901020

Dok. nr.: 816193

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 397 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 397:

”Vil

ministeren oplyse, hvor mange midler regeringen forventer, at der anvendes til

sundhedsadministration i Sundhedsvæsen Danmark år for år i perioden 2020-2025? I

sit svar bedes ministeren oplyse udgiftsniveauet både før og efter den krævede be-

sparelse på 75 mio. kr. årligt, samt i mio. kr. (2019-priser) og i antal fuldtidsbeskæfti-

gede.”

Svar:

Regeringen foreslår med sundhedsreformen, at Sundhedsvæsen Danmark bliver en

drivkraft for udviklingen af sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsen Danmark skal skubbe

på sundhedsforvaltningerne og skabe forandring, så kvaliteten og sammenhængen

løftes, og skal sikre realiseringen og udbredelsen af de fælles nye ideer og løsninger.

Rammerne og retningen for Sundhedsvæsen Danmarks arbejde vil skulle fastsættes i

en årlig, national udviklingsplan, som forhandles med regeringen.

Regeringen vil med den nye organisering forpligte Sundhedsvæsen Danmark og sund-

hedsforvaltningerne til løbende fra 2022 at nedbringe de administrative udgifter, så

de frigjorte ressourcer kan omlægges til patientbehandling. Regeringens målsætning

er at frigøre 75 mio. kr. hvert år til sundhedsbehandling gennem reduceret admini-

stration.

Dette flugter med, at Danske Regioner og regeringen allerede har aftalt, at regio-

nerne skal arbejde aktivt for at målrette ressourcer fra administration til den patient-

nære sundhed og borgernære opgaver, idet regionerne siden etableringen i 2007 har

øget antallet af medarbejdere med administrative funktioner betydeligt.

Det medfører et krav på 75 mio. kr. i 2022, der gradvist øges hvert år, så den årlige til-

pasning i 2025 udgør 300 mio. kr. Mulighederne for en bedre tilrettelæggelse af ar-

bejdet ligger blandt andet i at udvikle flere fælles standarder for opgaveløsningen,

fælles lagerkapacitet, i teknologisk harmonisering og i bedre udnyttelse af kapacitet

på tværs. I perioden til og med 2025 vil denne målsætning for at indhøste de admini-

strative fordele ved den nye organisering samlet frigøre knap 0,8 mia. kr. til bedre

sundhed.

Regeringen lægger op til, at midlerne bliver i sundhedsforvaltningerne som en del af

teknologibidraget på 0,5 mia. kr. årligt, og dermed ikke automatisk indgår i Nærheds-

fonden. Men gevinsterne forudsættes i dialog med sundhedsforvaltningerne priorite-

ret til konkrete forbedringer for patienterne.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om, hvor mange færre midler, der samlet set vil være i Sundhedsvæsen Danmark sammenlignet med de nuværende regioner, til sundhedsministeren

Herudover vil sundhedsreformen frigøre ressourcer, som i dag er bundet op på regio-

nernes funktion som et tredje politisk myndighedsniveau. Det drejer sig dels om ud-

gifter, der i dag blandt andet er bundet til honorering og betjening af de nuværende

regionsråd og af de politiske udvalg. Hertil kommer gevinster fra reduceret admini-

stration til de ikke-sundhedsopgaver, som hidtil har været placeret i regionerne.

Når reformen er fuldt indfaset, så forventes disse omlægninger at frigøre 350 mio. kr.

årligt fra 2022, med en besparelse på 125 mio. kr. i 2021. I denne beregning er der ta-

get hensyn til, at der i den nye organisering vil skulle afsættes ressourcer, blandt an-

det til finansiering af Sundhedsvæsen Danmark.

Den endelige finansiering og udformning af Sundhedsvæsen Danmark vil bero på,

hvad der aftales ved de kommende politiske forhandlinger om en sundhedsreform,

herunder hvilke opgaver og kompetencer Sundhedsvæsen Danmark tillægges.

Samlet frigøres 2,3 mia. kr. i perioden 2021-2025 gennem administrative besparelser.

De direkte besparelser ved reformen på 1,5 mia. kr. placeres i den nye Nærhedsfond,

mens de løbende gevinster på knap 0,8 mia. kr. bliver i sundhedsforvaltningerne til

prioritering af mere sundhed. Der fjernes således ikke ressourcer fra sundhedsområ-

det samlet set

–

men midlerne anvendes i højere grad i den direkte patientbehand-

ling og kontakt.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen

Side 2