Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1901020
Dok. nr.: 816232
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 401 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 401:
”Vil
ministeren oplyse, om sundhedsreformen indebærer en opgaveglidning, der
medfører DUT-regulering, fra regioner til kommuner? I sit svar bedes ministeren sam-
tidig oplyse størrelsen af DUT-reguleringen i mio. kr. specificeret på opgaver, samt år
for år i perioden 2020-2025.”
Svar:
Det centrale mål med sundhedsreformen er at skabe styrket sammenhæng for pati-
enten og få styrket kvaliteten og kapaciteten i det nære sundhedsvæsen i almen
praksis og kommuner, så flere patienter fremover kan modtage behandling af høj
kvalitet i det nære sundhedsvæsen i stedet for på sygehusene, og at flere indlæggel-
ser skal forebygges.
Der er dermed lagt op til en opgaveglidning til bl.a. kommunerne. Regeringens mål-
sætning er, at der i 2025 er 500.000 færre ambulante kontakter og 40.000 færre ind-
læggelser på sygehusene, fordi patienterne i stedet får en kvalificeret behandling hos
praktiserende læge, eller fordi kommunen og praktiserende læge i tide forebygger en
indlæggelse.
For kommunerne vil de styrkede kompetencer og flere opgaver finansieres fra to ho-
vedkilder:
For det første vil en ny kvalitetsplan sætte sundhedsfaglige standarder for faglighed,
behandling og kvalitet over hele landet og sætte retning for, hvordan mere behand-
ling kan foregå i det nære sundhedsvæsen
–
hos både almen praksis og i kommu-
nerne. Sundhedsstyrelsen peger på KOL, diabetes, hjertekarsygdom, muskel-skelet-
sygdom samt angst og depression. Efterhånden kan flere patientgrupper komme til.
Det vil være afgørende, at pengene følger opgaverne, så kommuner og almen praksis
kompenseres for de nye udgifter de får, når de skal løse flere opgaver på sundheds-
området. Den økonomiske tilførsel vil bero på konkrete DUT-drøftelser, ud fra de
gældende DUT-principper, som vi kender på andre områder i dag.
For det andet vil der i regi af sundhedsfællesskaberne skulle laves konkrete (og finan-
sielle) aftaler om kompetenceløft og nye opgavedelinger, fx konkret en aftale om en
styrket kommunal indsats for at forebygge genindlæggelser. Den nye styringsmodel
på sundhedsområdet
–
nærhedsfinansiering
–
understøtter således, at mere behand-
ling foregår i det nære sundhedsvæsen gennem incitament for sundhedsforvaltnin-
gerne til at styrke samarbejdet med kommunerne og undgå unødvendige sygehusind-
læggelser. Når opgaver flyttes fra sygehuset, følger pengene med til almen praksis og