SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Foreløbigt svar på spørgsmål 4: Spm. om oversendelse af regnskab og andre relevante informationer om økonomien for Headspace, som har fået bevilliget midler via satspuljen, til børne- og socialministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Hjørring

(65.000)

Brønderslev

(36.000)

Frederikshavn

(60.000)

Potentielle center

()

Antal indbygger i kommunen

Center

Rebild

(29.000)

Holstebro

(58.000)

Mindre center

Bornholm

(39.000)

Aarhus

(335.000)

Kalundborg

(48.000)

Fredericia

(51.000)

Vejen

(42.000)

Frederikssund

(45.000)

Hillerød

(50.000)

Gentofte

(75.000)

Næstved

(82.000)

Faxe

(36.000)

Lolland/Falster

Tal og fakta til bilagsmateriale

Tabel 1. Antal indbyggere, unge og frafald fordel på kommuner

Kommune

Hillerød

Frederikssund

Gentofte

Næstved

Faxe

Lolland

Vejen

Fredericia

Aarhus

Rebild

Brønderslev

Hjørring

Frederikshavn

Bornholm

Holstebro

Kalundborg

Indbyggere

50.262

45.079

75.863

82.692

35.987

42.186

42.806

50.921

336.370

29.510

36.136

65.345

60.308

39.664

58.277

48.696

Unge ml. 12 og 25

8941

7098

12.444

13968

5670

5708

7086

8582

78.585

4459

5580

10.801

9023

5446

10.213

7644

Frafald på EGU

56 % i 2015

58 % i 2015

41 % i 2015

55 % i 2015

61 % i 2015

64 % i 2014*

76 % i 2015

63 % i 2015

62 % i 2015

59 % i 2015

54 % i 2015

52 % i 2015

63 % i 2015

64 % i 2015

63 % i 2015

52 % i 2015

*Da der kun er data fra 2014 antages det at uddannelsen er nedlagt eller slået sammen med andet uddannelsessted.

Tabel 2. Procentvis udvikling i efterspørgslen efter psykologhjælp blandt unge mellem 12 og 25, fordelt

på kommuner (basisår: 2010)

2010

Gentofte

Kalundborg

Frederikssund

Faxe

Lolland

Næstved

Fredericia

Vejen

Aarhus

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Rebild

Bornholm

Holstebro

100,0

2011

81,0

81,4

99,4

63,6

67,6

100,2

88,6

81,9

79,8

74,2

79,9

78,7

74,5

58,8

76,3

2012

136,9

131,8

152,3

98,8

124,1

141,1

140,2

130,0

132,6

105,2

137,4

114,9

136,2

157,5

2013

90,5

100,4

142,8

82,6

99,8

128,3

98,2

106,2

101,2

101,1

128,6

105,2

112,1

161,1

2014

86,5

63,1

97,4

52,4

103,0

111,8

93,2

83,0

96,5

112,5

105,3

118,1

64,8

108,2

174,4

2015

85,5

64,7

141,1

64,1

91,5

95,6

93,8

81,9

91,7

108,3

117,7

107,0

83,2

114,1

151,6

2016

84,8

70,7

126,2

76,6

115,7

80,3

91,9

81,2

101,4

98,8

114,9

130,0

94,4

96,5

180,6

Udviklingen i efterspørgslen efter psykologhjælp

200,0

160,0

120,0

80,0

40,0

0,0

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Gentofte

Fredericia

Rebild

Frederikssund

Aarhus

Bornholm

Faxe

Brønderslev

Holstebro

Lolland

Frederikshavn

Kalundborg

Næstved

Hjørring

Økonomiske gevinster ved at

investere i headspace

Rapport

headspace

Kolofon

Udarbejdet af: Mette Lystoft, Jens Olsen og Thomas Odgaard

Dato: 5. maj 2017

Kontakt

Incentive, Holte Stationsvej 14, 1. sal, 2840 Holte

T: (+45) 61 333 500, E: [email protected]

incentive.dk

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING

1.1

1.2

1.3

1.4

Baggrund

Formål

Rapportens struktur

Sammenfatning af rapporten

HEADSPACES BRUGERE OG AKTIVITETER

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Metode

Beskrivelse af unge headspace-brugere

De unges oplevede effekter af headspace

Pårørende

Kontakt til andre instanser

Sammenfatning

LITTERATURGENNEMGANG

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Sådan har vi gjort

Mental trivsel

Uddannelse

Beskæftigelse

Kontakter til sundhedsvæsenet

Tidligere erfaringer fra headspace

ANALYSE

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

Rammerne for analysen

Et gennemsnitligt headspace-center

Omkostninger ved at investere i headspace

Finansiering af headspace

Effekterne ved at investere i headspace

Ikke-kvantificerede effekter

Sammenfatning af analysens resultater

Analysens forbehold

KONKLUSION

REFERENCER

BILAG

7.1

7.2

7.3

Bilag A: Beskrivelse af headspaces eget materiale

Bilag B: Søgestrategi til litteraturgennemgangen

Bilag C: Budget for et headspace-center

1 Indledning

1.1 Baggrund

Mentale problemer udgør en betydelig del af den samlede sygdomsbyrde i Danmark [1]. For børn

og unge op til 24 år er mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde. De unges psykiske

mistrivsel nedsætter ikke blot livskvaliteten i øjeblikket, men kan få langsigtede negative

konsekvenser for dem selv og for samfundet. Mistrivslen kan udvikle sig til alvorlige psykiske

lidelser, påvirke de sociale relationer og helbredet samt kompromittere de unges uddannelse og

senere hen deres tilknytning til arbejdsmarkedet [2].

Den frivillige organisation headspace er en indsats i det nære miljø, som er drevet af kompetente

medarbejdere og mere end 450 frivillige ildsjæle i civilsamfundet. headspace er et anonymt og

gratis rådgivningstilbud, hvor unge i alderen 12-25 år kan ringe, tage kontakt online eller besøge

et af headspaces nu 16 centre rundt om i landet. De enkelte centre er etableret i samarbejde

med de kommuner, hvor centrene er placeret. De unge kan blandt andet få hjælp til:

konflikter med familien, vennerne eller kæresten.

angst, stress, tristhed, ensomhed, lavt selvværd, tunge tanker eller andre svære følelser.

at tage kontakt til kommunen, søge job og bolig eller lægge et budget.

at opsøge egen læge eller speciallæge.

headspace har fået midler fra satspuljen til at understøtte og styrke indsatsen over for sårbare og

udsatte børn og unge frem til 2020. Allerede nu anslår headspace, at de har været i kontakt med

og hjulpet over 26.000 unge, siden indsatsen begyndte 2013. De nye midler fra satspuljen skaber

mulighed for at fastholde og udbrede tiltaget samt for at hjælpe endnu flere unge, men

indsatsen kræver også medfinansiering fra involverede aktører, som fx kommuner eller regioner.

1.2 Formål

Rapporten udspringer fra headspaces ønske om at undersøge, hvilke økonomiske gevinster

samfundet kan opnå ved at investere i en tidlig indsats. Med en tidlig indsats kan de unge få

hjælp til at håndtere problemer i opløbet frem for senere, når problemerne og dermed også

omkostningerne vokser sig større.

Formålet med rapporten er at undersøge, hvilke årlige omkostninger og effekter der vil være

forbundet med at investere i et gennemsnitligt headspace-center, forudsat at der ikke eksisterer

et samarbejde. Formålet er desuden kort at beskrive, hvilke individorienterede gevinster de

unge, som bliver rådgivet og hjulpet af headspace, oplever.

Incentive har udarbejdet rapporten uden beregning for at understøtte headspaces udvikling.

Repræsentanter fra headspace har fulgt arbejdet og kommenteret foreløbige versioner af

analyserne undervejs i processen, men Incentive er ansvarlig for denne rapport.

1.3 Rapportens struktur

Resten af denne rapport er struktureret som følger: I afsnit 2 gennemgår vi data, som er

indsamlet af headspace. Her beskriver vi headspaces brugere og deres oplevede effekter af at

komme i headspace. Afsnit 3 består af en litteraturgennemgang, hvor vi beskriver målbare

effekter, der er relevante at medtage i den efterfølgende analyse i afsnit 4. I analysen

undersøger vi de økonomiske omkostninger og effekter af at investere og drive et gennemsnitligt

headspace-center. Derudover beskriver vi kort effekter, som vi ikke har kvantificeret.

Med til rapporten hører bilag 7.1., som indeholder de detaljerede tabeller fra afsnit 2. Bilag 7.2

uddyber metodebeskrivelse af litteraturgennemgangen i afsnit 3, og 7.3 beskriver headspaces

egne informationer om omkostninger og indtægter ved at drive et headspace-center, som bruges

i afsnit 4.

1.4 Sammenfatning af rapporten

Formålet med rapporten er at undersøge de årlige økonomiske gevinster og omkostninger, der er

forbundet med at investere i og drive et gennemsnitligt headspace-center. Det samlede

besparelsespotentiale, målt som sparede omkostninger, har vi estimeret til 2-3,4 mio. kr.

Rapporten bygger på data indsamlet af headspaces egne medarbejdere, frivillige og de unge

brugere og på en systematisk litteraturgennemgang. Det var ikke muligt for os at finde studier,

som beskriver effekten af tidlig opsporing af dårlig mental sundhed. Dog viste

litteraturgennemgangen, at den mentale sundhed påvirker de unges kontakter til sundheds- og

sygehusvæsenet, samt deres nuværende og fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesniveau.

Beregningerne i analysen bygger derfor på antagelser, som vi så vidt muligt har forsøgt at

forankre i litteraturen eller i tal fra offentlige databaser, såsom Danmarks Statistik. De største

gevinster fandt vi på beskæftigelsesområdet, ved at fastholde unge i uddannelse, samt i

reduktionen i antallet af kontakter til alment praktiserende læge og psykolog.

Ifølge headspaces oplysninger er er de årlige omkostninger for at drive et gennemsnitligt center

1,8 mio. kr.; hertil kommer en omkostning til husleje og en fremskudt kommunal medarbejder.

Besparelsespotentialet på 2-3,4 mio. kr. for de beregnede effekter overstiger omkostningerne

ved at drive et headspace-center, og hertil kommer de effekter, som vi ikke har kvantificeret,

som blandt andet er forøget livskvalitet, reduceret belastning af de pårørende og reduceret pres

på PPR-funktionen i kommunerne.

2 headspaces brugere og aktiviteter

I afsnit 2.1 beskriver vi, hvordan headspace-centrene bruger samme standardiserede

spørgeskema og har samme systematiske registrering af deres aktiviteter. Vi har gennemgået

datamaterialet, og i afsnit 2.2-2.5 beskriver vi relevante fund fra dataindsamlingen. Fundene vil

indgå i analysen i form af viden om de unges karakteristika og indsatsens effektmål.

2.1 Metode

D. 1. september 2016 overgik headspace til et nyt registreringssystem, hvori de registrerer data

efter samtaler og udgående aktiviteter. Informationerne i denne rapport er baseret på indsamlet

data i det nye registreringssystem i perioden fra d. 1. september 2016 til d. 24. marts 2017 og

inkluderer data, som er registreret af de første 10 headspace-centre

ud af de 16 nuværende.

Denne analyse trækker på data, der er indsamlet fra tre kilder:

Ungerådgiverne

i headspace, som registrerer informationer, efter at de har haft en

samtale med en ung bruger.

De unge brugere,

som har tilkendegivet, at headspace må kontakte dem på mail efter en

samtale. Der bliver ikke sendt et spørgeskema ud efter hver samtale, men headspace

sender spørgeskemaer ud ca. hver tredje måned.

Frivillige eller medarbejdere

i headspace, som registrerer informationer, efter at de har

modtaget en henvendelse fra pårørende eller fagpersoner.

Da dataindsamlingen ikke dækker over et helt kalenderår, har vi i de følgende afsnit angivet

antallet af samtaler i et samlet årsværk. Vi har ekstrapoleret antallet af samtaler op til 12.000

samtaler, hvilket er antallet af samtaler, som headspace vurderer, at de varetager på et år.

Samtalerne i headspace er anonyme, så det er ikke muligt for os at følge forløbene i headspace

på individniveau. Flere samtaler, og dermed registreringer, kan omhandle den samme bruger og

afspejler derfor ikke den nøjagtige sammensætning af brugere. I stedet betyder antallet af

samtaler i tabellerne, fx antallet af samtaler, der har omhandlet en bestemt problemstilling eller

antallet af samtaler med brugere, som er under uddannelse.

Informationen fra de unge er også anonymiseret, men fundene er baseret på én

indsamlingsrunde, hvilket betyder, at den enkelte bruger kun har haft mulighed for at svare på

spørgeskemaet én gang. Vi kan derfor opgøre data fra de unge på antallet af unge i stedet for på

antallet af samtaler.

De første 10 centre omfatter headspace-centrene i Billund, Esbjerg, Helsingør, Herning, Horsens, København,

Odense, Roskilde, Rødovre og Aalborg.

I perioden 2013 til 2016 har headspace registreret lidt over 45.000 samtaler. Det svarer til ca. 12.000 samtaler på et

år. Antallet dækker over registreringer fra både det gamle og nye registreringssystem.

2.2 Beskrivelse af unge headspace-brugere

Beskrivelsen af headspace-brugerne er baseret på headspaces egne informationer, som er

registreret af en ungerådgiver efter at have været i kontakt med en ung bruger. Tallene i

tabellerne er ekstrapoleret til headspaces estimat om, at de varetager 12.000 samtaler pr. år

Deskriptiv information om de unge headspace-brugere

I tabel 1-tabel 3 beskriver vi kort, hvilke unge der kommer i headspace, og deres

samtalemønster. Formålet er at give læseren en idé om, hvilke unge der benytter sig af

headspaces tilbud.

Data viser, at headspace får henvendelser i hele aldersspændet fra 12 til 25 år, og at to ud af tre

samtaler er med piger. Ca. ni ud af 10 samtaler er personlige samtaler, mens resten primært

foregår over telefonen. Endvidere er hver tredje samtale en førstegangshenvendelse, og hver

femte er med en ung, som har haft over 10 samtaler.

Tabel 1

Kønsfordelingen i samtalerne med brugerne

Køn

Dreng/mand

Pige/kvinde

Andet (bl.a. transkønnede og kærestepar)

Total

Missing (tallet er angivet for indsamlingsperioden og ikke ekstrapoleret): 1.

Kilde: headspaces egne informationer registreret af headspaces ungerådgivere.

Antal samtaler

Procent

100

3.791

8.158

11.998

Tabel 2

Aldersfordelingen i samtalerne med brugerne

Alder

<12

12-15

16-19

20-25

>25

Ukendt

Total

Missing (tallet er angivet for indsamlingsperioden og ikke ekstrapoleret): 1.

Kilde: headspaces egne informationer registreret af headspaces ungerådgivere.

Antal samtaler

1.729

4.162

4.590

764

693

11.998

Procent

100

Fra september 2016 til marts 2017 er der registreret 5.919 samtaler med unge af en ungerådgiver. Ekstrapolerer vi

tallet svarer det til 10.600 samtaler pr. år. headspace oplyser, at de årligt varetager 12.000 samtaler. Differencen

mellem 10.600 og 12.000 udgøres af samtaler afholdt ifm. udgående aktiviteter, samt manglende registreringer.

Tabel 3

Antal samtaler i et forløb

Samtalenummer i forløbet

1-3

4-6

7-10

>10

Total

Missing (tallet er angivet for indsamlingsperioden og ikke ekstrapoleret): 2.

Kilde: headspaces egne informationer registreret af headspaces ungerådgivere.

Antal samtaler

6.494

1.930

1.066

2.506

11.996

Procent

100

Primære temaer

Afsnittet bygger på informationer fra ungerådgiverne, som kan registrere mellem ét og tre

primære temaer ud af 20 mulige temaer i henvendelsen fra den unge.

Vi har samlet de 20 temaer i seks kategorier

: emotionel mistrivsel, relationel mistrivsel,

uddannelse og beskæftigelse, bolig og økonomi, sygdom samt andet. Kategorien

”Andet”

har vi

gennemgået, og de registreringer, som hører under en af de andre kategorier, har vi i stedet

medtaget under den relevante kategori.

Figur 1 viser de 20 temaer fordelt på seks kategorier.

Figur 1

Fordelingen af antal registreringer på de seks primære kategorier

33%

28%

15%

11%

Emotionel

mistrivsel

Relationel

mistrivsel

Uddannelse og

beskæftigelse

Sygdom

Bolig og

økonomi

Andet

Kilde: headspaces egne informationer registreret af headspaces ungerådgivere.

På årlig basis vil ungerådgiverne registrere omkring 21.200 temaer fordelt på 12.000 samtaler.

Det svarer til et gennemsnit på 1,7 tema pr. samtale. I dataopgørelsen handler seks ud af 10

temaer om psykisk mistrivsel, som består af den emotionelle og relationelle mistrivsel.

Kategorien

”Andet” udgør 15% af registreringerne og indeholder temaerne ”Alt er galt”,

”Håndtering af hverdagen”, ”Den unge ikke kan sætte ord på det endnu” eller ”Andet”.

De 20 temaer kan findes i tabel 20 under bilag 7.1.

Uddannelse- og beskæftigelsesstatus

Opgørelserne viser, at over 70% af samtalerne er med unge, som er under uddannelse, hvoraf

sygemeldte unge udgør 4%. I halvdelen af samtalerne med de ikke-sygemeldte brugere vurderer

ungerådgiveren, at der ikke er risiko for, at den unge dropper ud. I samtalerne med de

sygemeldte brugere vurderer ungerådgiveren i 57% af samtalerne, at den unge er i nogen eller

stor risiko for at droppe ud.

Tabel 4 og tabel 5 viser de unges uddannelsesstatus og risiko for at afbryde et studieforløb.

Tabel 4

Tilknytning til uddannelse

Er den unge i gang med skole/uddannelse?

Ja, men er sygemeldt

Nej

Ved ikke

Total

Missing (tallet er angivet for indsamlingsperioden og ikke ekstrapoleret): 202.

Kilde: headspaces egne informationer registreret af headspaces ungerådgivere.

Antal samtaler

8.032

393

2.820

345

11.590

Procent

100

Tabel 5

Unge i risiko for at afbryde et studieforløb

Har den unge sagt noget, som antyder, at denne er i risiko for

at droppe ud af sin uddannelse (For unge under uddannelse)?

Uddannelse

Er ikke i stand til at vurdere det

Ingen/lille risiko

Kan gå begge veje

Nogen/stor risiko

Total

Under uddannelse, men sygemeldt

Er ikke i stand til at vurdere det

Ingen/lille risiko

Kan gå begge veje

Nogen/stor risiko

Total

Missing (tallet er angivet for indsamlingsperioden og ikke ekstrapoleret): a: 8.

Kilde: headspaces egne informationer registreret af headspaces ungerådgivere.

Antal samtaler

Procent

1.022

5.833

294

868

8.016

225

393

100

Tabel 6 viser, at hver fjerde ung, som ikke er under uddannelse, er i ordinært arbejde, mens

næsten halvdelen hverken er i arbejde, i beskæftigelsesrettet tilbud eller under uddannelse.

Blandt de unge, som ungerådgiveren ikke har registreret som under uddannelse, har omkring en

tredjedel planer om at starte på en uddannelse inden for seks måneder. Omkring 50% har ikke

planer om at starte inden for de kommende seks måneder, og resten ved det ikke.

Tabel 6

Beskæftigelsesstatus

Jobstatus for unge, der ikke er under uddannelse

Er i ordinært arbejde (deltid/fuldtid)

Er i beskæftigelsesrettet tilbud

Er ikke i arbejde

Er sygemeldt

Ved ikke

Total

Missing (tallet er angivet for indsamlingsperioden og ikke ekstrapoleret): 60.

Kilde: headspaces egne informationer registreret af headspaces ungerådgivere.

Antal samtaler

714

286

1.342

337

365

3.043

Procent

100

2.3 De unges oplevede effekter af headspace

Fra september 2016 til marts 2017 estimerer headspace at have sendt et spørgeskema ud til

omkring 500 unge, som har tilkendegivet, at headspace må bruge deres mail. Dette afsnit er

baseret på besvarelser fra 175 headspace-brugere og deres oplevede effekter af headspace.

Alders- og kønsfordelingen for de unge, som har besvaret spørgeskemaet, stemmer overens med

tallene, som er angivet af ungerådgiverne i tabel 1 og tabel 2. Antallet af unge, som har haft

mange besøg hos headspace, er let overrepræsenteret i besvarelserne af spørgeskemaerne i

forhold til registreringerne af ungerådgiverne. Det samme gælder antallet af unge, som er

sygemeldte/fraværende eller som overvejer at afbryde et studieforløb.

De unges oplevelser af, om headspace har gjort en forskel

Mere end tre ud af fire unge angiver, at det generelt har hjulpet dem meget/rigtig meget at

komme i headspace. Kun 3% angiver, at headspace slet ikke har hjulpet. To ud af tre angiver, at

headspace også har hjulpet meget/rigtig meget med at få det bedre med sig selv og gjort deres

hverdag bedre. For under 7% af brugerne har headspace slet ikke hjulpet den unge til at få det

bedre med sig selv eller ikke gjort hverdagen bedre.

Figur 2 viser de unges oplevede effekter af kontakten med headspace. Effekterne er angivet som

den procentvise fordeling af besvarelserne.

Figur 2

De unges oplevede effekter af at komme i headspace

Kilde: Informationer registreret af headspace-brugerne.

Selvrapporteret livstilfredshed

De unge har haft mulighed for at angive deres livstilfredshed. Den forhenværende livskvalitet er

angivet retrospektivt på samme tidspunkt, som de unge angiver deres nuværende livskvalitet.

Efter at have været i kontakt med headspace en eller flere gange angiver de unge en højere

livstilfredshed, som i gennemsnit stiger fra 3 til 6. Efter at have været i kontakt med headspace

er der ingen, som angiver den værst tænkelige livstilfredshed, hvor der før var 10%. Andelen,

som angiver værdien 9 eller 10, stiger også fra henholdsvis 2% og 0% til 13% og 4%.

Figur 3 viser, hvordan de unge vurderer deres livstilfredshed ved første kontakt med headspace

og i deres nuværende situation. Den unge kan angive værdien 0 som værst tænkelige og 10 som

den bedst mulige livstilfredshed.

Figur 3

De unges selvrapporterede livstilfredshed

Antal unge (%)

Livstilfredshed ved første

kontakt med headspace

Nuværende livstilfredshed

Livstilfredshed

Missing (tallet er angivet for indsamlingsperioden): 25.

Kilde: Informationer registreret af headspace-brugerne.

2.4 Pårørende

headspace har registreret 254 henvendelser fra pårørende i dataindsamlingsperioden, hvilket

svarer til et forventet antal årlige henvendelser på 455

. 81% af henvendelserne er fra forældre.

Tre ud af fire kontakter med en pårørende er den første henvendelse. To tredjedele af

henvendelserne foregår som personligt fremmøde og de resterende over telefonen.

Henvendelserne varer ofte mellem et kvarter og en halv time, og langt de fleste henvendelser

drejer sig om bekymringer for en ung, mens nogle pårørende også snakker om deres egen rolle og

situation.

2.5 Kontakt til andre instanser

Brobygning til andre instanser

headspace vil ved 12.000 årlige samtaler etablere kontakt til andre instanser omkring 2.500

gange pr. år, hvilket svarer til, at de skaber en kontakt udadtil i hver femte samtale.

Figur 4 viser, hvilke instanser headspace har skabt kontakt til. Tallene angiver antal årlige

brobygninger

. Under ”Andet” har vi rykket registreringer, der passer i en anden kategori, til den

relevante kategori. headspace skaber oftest kontakt til andre kommunale tilbud, læger og andre

frivillige organisationer.

Figur 4

Antal årlige brobygninger til andre instanser

Kilde: headspaces egne informationer registreret af headspace-brugerne.

Informationer om de pårørende kan findes i tabel 17 i bilag 7.1.

Tallene for brobygning kan findes i tabel 19 i bilag 7.1.

Henvendelser fra fagpersoner

Der er registreret 248 henvendelser fra fagpersoner i dataindsamlingsperioden. Det svarer til et

forventet antal årlige henvendelser på 444

. 50% af henvendelserne fra fagpersonerne sker ved

personligt fremmøde, og resten foregår primært over telefonen. 25% af henvendelserne er fra

socialrådgivere, og 20% fra lærere.

Kategorien ”Andet” indeholder faggrupper som

sygeplejersker, kommunalt ansatte m.fl. og udgør 30% af henvendelserne. 40% af henvendelserne

varer ca. et kvarter, og den primære årsag til kontakten er bekymring for en ung, mens den

næsthyppigste kontaktårsag er viden om headspace.

2.6 Sammenfatning

De 10 headspace-centre varetager ifølge headspace 12.000 årlige samtaler. Oftest er det piger,

som benytter sig af headspaces tilbud, og blandt alle unge foregår henvendelserne oftest ved et

personligt møde. Hver ottende har en pårørende fra deres personlige netværk med, hvis

samtalen foregår personligt eller over telefonen. Centrene kan forvente at have ca. 3.900

førstegangssamtaler på et år, men samtidig med at der kommer mange nye til, har 20% af

samtalerne været med unge, som går i et længerevarende forløb og har haft over 10 samtaler.

Det hyppigste tema, som bliver registreret af ungerådgiveren, handler om psykisk mistrivsel. 33%

af registreringerne handler om emotionel, og 28% om relationel mistrivsel. I mere end én ud af 10

samtaler registrerer ungerådgiveren at have snakket med den unge om uddannelse og

beskæftigelse.

70% af samtalerne foregår med en ung, som er under uddannelse, hvoraf 4% er sygemeldte.

Blandt de studerende vurderer ungerådgiveren, at den unge i 10% af samtalerne har nogen eller

stor risiko for at droppe ud, mens tallet for de sygemeldte er 57%. I samtalerne med unge, som

ikke er under uddannelse, foregår en fjerdedel med unge, som er i ordinært arbejde, og fire ud

af 10 samtaler med unge, som ikke er i arbejde. En tredjedel af dem, som ikke er under

uddannelse, har planer om at begynde på en uddannelse inden for seks måneder.

De unge angiver, at headspace har hjulpet dem til at få det bedre generelt, med dem selv og i

deres hverdag. Kun 3-7% angiver, at de ikke har oplevet en effekt af kontakten til headspace. I

gennemsnit bliver de unges selvrapporterede livskvalitet fordoblet efter at have været i kontakt

med headspace første gang. Livskvaliteten på en skala fra 0 til 10 stiger fra 3 til 6.

80% af henvendelserne fra pårørende er fra forældre og varer oftest mellem et kvarter og en halv

time. Henvendelserne fra fagfolk kommer primært fra socialrådgivere og lærere. Fagfolkene og

de pårørendes primære årsag for henvendelsen er, at de er bekymrede for en ung. Halvdelen

tager kontakt ved et personligt møde, imens den anden halvdel af henvendelserne primært sker

over telefonen. I gennemsnit skaber headspace kontakt til en anden instans i hver femte samtale,

og oftest er det til en læge eller en kommunal sagsbehandler.

Informationer om fagpersonerne kan findes i tabel 18 i bilag 7.1.

3 Litteraturgennemgang

Litteraturgennemgangen viser, at mange unge oplever psykisk mistrivsel. Den dårlige mentale

sundhed påvirker de unges livstilfredshed, øger risikoen for at de afbryder en uddannelse, og for

at de generelt klarer sig dårligere igennem en uddannelse og på arbejdsmarkedet. Dårlig mental

sundhed hænger også sammen med en øget efterspørgsel på sundhedsydelser.

I afsnit 3.1 beskriver vi kort, hvilke søgestrategier vi har anvendt til at gennemføre en

systematisk afdækning af den eksisterende viden på området. Derefter sammenfatter vi de

relevante og målbare fund fra litteraturgennemgangen i afsnit 3.2-3.5.

Formålet med litteraturgennemgangen har været at identificere viden og resultater, som vi har

kunne anvende i analysen af potentielle økonomiske gevinster ved headspace. Vi har gennemgået

litteratur og andet tilgængeligt datamateriale, som beskriver den mentale trivsel og effekterne

af dårlig mental trivsel på uddannelse, beskæftigelse og antal kontakter til sundhedsvæsenet.

3.1 Sådan har vi gjort

Afsnittet indeholder en kort beskrivelse af vores anvendte søgestrategi, mens en mere uddybende

beskrivelse af metodeafsnittet kan findes i bilag i afsnit 7.2.

Vi har foretaget en indledende søgning, der afdækker rapporter og andet materiale, som primært

stammer fra danske kilder, såsom SFI

og Sundhedsstyrelsen m.fl. Efterfølgende har vi foretaget

en systematisk litteraturgennemgang på databaserne REX og PubMed. Søgningen tager

udgangspunkt i temaerne, som bliver angivet under samtalerne med headspace-brugerne.

Opgørelserne i afsnit 2.2 viser, at de fleste henvendelser handler om psykisk mistrivsel, herunder

tristhed, nedtrykthed og depressive tanker, ensomhed, stress og præsentationsangst samt

konflikter med venner og familie. Vi har inkluderet artikler, som er publiceret i 2007 eller

derefter, som kommer fra et peer-reviewed tidsskrift og har online adgang. På PubMed har vi

også opstillet et alderskrav, så vi kun inkluderer materiale om unge i alderskategorien 13-24 år.

I litteraturgennemgangen har vi fundet 20 artikler, der kan bidrage med relevant viden om de

effekter, som vi medtager i analysen. De hyppigste årsager til, at artikler ikke er inkluderet, er,

at der ikke blev fundet relevante og målbare resultater, at de omhandler mental sundhed i

forhold til andre og ofte somatiske sygdomme, eller at indsatsen ikke beror på samtaleterapi.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

3.2 Mental trivsel

Resultaterne af litteraturgennemgangen viser, at der er en stor andel unge, som oplever dårlig

mental trivsel, hvilket påvirker deres livstilfredshed.

En dansk undersøgelse viser, at ca. hver tredje 18-årig har været berørt af depressive symptomer

på et tidspunkt i livet [2]. 20% af de 11-15-årige har allerede tre eller flere tegn på dårlig mental

sundhed, og for unge over 18 år angiver 8%-11%, at de har dårlig mental sundhed [2].

En anden undersøgelse viser, at 5-18% af børn og unge i Danmark føler sig ensomme [3]. Følelsen

af ensomhed stiger med alderen og er generelt højest blandt pigerne. De unge piger føler sig

også i højere grad stressede i dagligheden, hvor én ud af 10 piger oplever stress, hvilket næsten

er dobbelt så mange som andelen af drenge [3]. Ca. 5% af de unge piger lider også af enten

anoreksi, bulimi eller overspisning, mens forekomsten af spiseforstyrrelse hos drenge har et

forhold på omkring 1:10 i forhold til piger [3].

Den dårlige mentale sundhedstilstand blandt unge påvirker livstilfredsheden, da der generelt er

en klar sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og lav livstilfredshed for danske unge [2].

3.3 Uddannelse

Unge med dårligt mentalt helbred er i større risiko for at afbryde et studieforløb og opnå lavere

karakterer. Unge med dårlig mental sundhed har også mere fravær på deres uddannelse, hvilket

hænger sammen med hyppigere kontakt til sundhedsvæsenet. Dog viser et fund, at samtaleterapi

med frafaldstruede unge kan fastholde op mod 84% af de unge på uddannelsen.

En dansk rapport fra 2016 undersøger omkostningerne af frafald på ungdomsuddannelserne og

finder, at afbrudte skoleforløb koster 1.140 mio. kr. målt i årlige tabte udgifter [4]. Jo lavere et

karaktergennemsnit de unge får i 9. klasse, des flere udgifter til afbrudte studieforløb vil de

forbruge [4]. Fundene understøttes af et studie, der viser, at unge med depressive symptomer

opnår lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end deres jævnaldrende (6 vs. 7

i gennemsnit), og at flere afbryder en påbegyndt ungdomsuddannelse [1]. Flere unge med

depressive symptomer er hverken i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse, og er

symptomerne varige, står den unge fire gange så hyppigt uden for ungdomsuddannelsessystemet

sammenlignet med unge, der ikke har haft depressive symptomer [1]. En undersøgelse viser, at

hvis den dårlige mentale sundhed også fører til mere end 3% fravær hos 16-18-årige, så har de

unge også hyppigere kontakt til egen læge og et større forbrug af mentale sundhedsydelser [5].

Flere studier undersøger sammenhængen mellem afbrudte studieforløb og dårligt mentalt

helbred. Et studie finder, at unge, som lider af alvorlig psykologisk mistrivsel, har 56% større odds

for at droppe ud af skolen i forhold til unge med lav psykologisk mistrivsel [6]. Et andet studie

finder, at unge med dårligt mentalt helbred har ca. dobbelt så høje odds for at droppe ud af en

erhvervs- eller videregående uddannelse sammenlignet med unge med godt mentalt helbred [7].

Lider den unge fx af angst eller dystymi, så vil den unge have signifikant højere odds, på hhv. 1,3

og 2,0, for at droppe ud af en ungdomsuddannelse [8].

Psykiatrifonden har tilbudt frafaldstruede unge gratis psykologsamtaler. Af de unge, som har haft

et samtaleforløb, er omkring 84% efterfølgende fastholdt i deres uddannelse [5].

3.4 Beskæftigelse

De unges mentale sundhed kan påvirke deres nuværende og fremtidige beskæftigelsessituation.

Flere unge med dårlig mental sundhed står uden for arbejdsmarkedet eller oplever nedsat

produktivitet. På lang sigt vil disse unge have en lavere indkomst og dårligere økonomisk

levestandard, og deres økonomiske bidrag til samfundet over et livsforløb vil også være lavere.

En metaanalyse viser, at unge med dårlig mental sundhed er i større risiko for ikke at færdiggøre

folkeskolen og videreuddanne sig, at være arbejdsløse, at modtage offentlige ydelser og for at

have lavere indkomst i deres voksenliv [10]. En anden artikel viser, at hvis en ung mellem 18 og

25 år lider af en eller flere psykiatriske diagnoser, såsom angst eller depression, så vil den unge

som 30-årig have udsigt til et liv med reduceret tilknytning til arbejdsmarkedet, lavere indkomst

og lavere økonomiske levestandarder [11]. En dansk analyse viser, at udsatte og anbragte unge

over et livsforløb generelt vil have en lavere indkomst sammenlignet med ikke-udsatte unge [12].

Et studie finder, at 5-7% af unge med depressive erfaringer står uden for arbejdsstyrken eller er

på kontanthjælp. Heroverfor står kun 3% af de aldrig-depressive [1]. Er den unge i arbejde, så er

der også moderat evidens for en produktivitetsnedsættelse på 9-25% som følge af depression og

på 6-10% som følge af kronisk sænket stemningsleje (dystymi) [13].

I den danske befolkning er mentale helbredsproblemer årsag til 50% af alle langtidssygemeldinger

og 48% af alle førtidspensioner, men hos unge under 30 år er psykiske lidelser dog skyld i hele fire

ud af fem tildelinger af førtidspension [2].

3.5 Kontakter til sundhedsvæsenet

Litteraturen viser, at mental mistrivsel er forbundet med flere kontakter til sundhedsvæsenet.

Generelt er unge med dårlig mental sundhed overrepræsenteret i kontakterne til somatiske og

psykiatriske indsatser, og de årlige omkostninger til denne gruppe er derfor også højere.

Sundhedsstyrelsens registerstudie fra 2017 beskriver kontakter til sundhedsvæsenet for 16-24-

årige med dårlig, moderat og god mental sundhed [14]. Studiet viser, at hvis den unge har

moderat eller dårlig mental sundhed, så stiger den relative risiko for at have flere kontakter til

almen praktiserende læge signifikant. Der er ingen signifikant sammenhæng mellem somatiske

indlæggelser eller ambulante besøg og mentalt helbred. Den relative risiko for psykiatriske

indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg stiger også signifikant, og den samme tendens

gælder for forbruget af antidepressive og psykofarmaka.

Mere end 10% af 18-årige unge, som aldrig har haft depressive symptomer, modtog

psykologbistand i perioden 2011-2014, mens tallet for unge, som har oplevet depressive

symptomer, lå på mellem 22-32% [1]. Samlet set når omkring 15% af alle børn at være behandling

for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år [2].

3.6 Tidligere erfaringer fra headspace

Tidligere litteratur fra headspace-tiltag og lignende initiativer viser, at indsatserne har en positiv

effekt på de unges mentale trivsel.

Oxford Research har i 2015 evalueret de seks første danske headspace-centre og deres aktiviteter

[16] [17]. Her svarer de primære temaer til denne rapports opgørelse af temaer, og den

australske evaluering af headspace understøtter også fundene af primære temaer [18]. Både den

eksisterende australske og danske evaluering viser, at headspace har en effekt. Den danske

evaluering viser, at de unge får det bedre med dem selv, deres tanker, nære relationer, socialt

og helt generelt [17], mens effekten af headspace-indsatserne i Australien fx viser, at den

psykologiske mistrivsel hos headspace-brugerne faldt mere over en periode sammenlignet med

ingen eller anden behandling [19].

Et lignende tiltag i Irland viser, at indsatserne kan sænke de unges niveau af psykisk mistrivsel.

Før indsatsen scorer mere end halvdelen af brugerne alvorlig psykologisk mistrivsel, efter

indsatsen falder tallet til under 10%. Samtidig scorer mindre end 5% sund psykologisk trivsel før

indsatsen, efter indsatsen er tallet steget til næsten halvdelen af de unge [20].

4 Analyse

Vi har estimeret effekterne af headspaces indsatser, målt som sparede omkostninger, i

kommunalt og regionalt regi ved brug af informationerne, som vi har udledt fra headspaces egen

dataindsamling i afsnit 2. Vi bruger også resultaterne fra litteraturgennemgangen i afsnit 3 samt

informationer fra andre offentligt tilgængelige kilder.

Litteraturgennemgangen viser, at mistrivsel og mentale helbredsproblemer blandt unge, som

forventet, er forbundet med reduceret livskvalitet og med høje samfundsmæssige omkostninger.

headspaces egne data og opgørelser fra Danmark og Australien viser, at headspaces tilbud til de

unge medvirker til en forbedret trivsel, mental sundhed og livskvalitet generelt hos den enkelte.

Selvom tidlig forebyggelse har en positiv effekt og forventeligt kan opspore mistrivsel på et

tidligere stadie, har vi i litteraturgennemgangen ikke identificeret studier, som viser en direkte

sammenhæng mellem et rådgivningstilbud (forstået som en tidlig intervention eller forebyggelse)

og en reduceret efterspørgsel efter fx relaterede sundhedsydelser og psykologhjælp.

En opgørelse af effekten af headspaces indsatser bygger derfor på antagelser, og vi præsenterer

effektscenarier, som så vidt muligt vil blive forankret i tidligere gennemførte studier.

4.1 Rammerne for analysen

Analysens målpopulation er 12-25-årige headspace-brugere i Danmark. Effekterne er beregnet

som en årlig effekt og vi medtager ikke langsigtede effekter, som fx højere indkomst over et

livsforløb, da en længere periode vil behæfte beregningerne med større usikkerheder. Effekterne

og omkostningerne ved et headspace-center kan variere alt efter konteksten og samarbejdet med

andre instanser. Analysen tager derfor udgangspunkt i et gennemsnitlig headspace-center, som er

defineret i afsnit 4.2, og medtager relevante og målbare økonomiske omkostninger og effekter

for stat, region og kommune samt omtaler andre potentielle gevinster i afsnit 4.6.

4.2 Et gennemsnitligt headspace-center

Til at afgrænse og beskrive et gennemsnitligt center bruger vi headspaces egne informationer.

Siden opstarten i 2013 til og med 2016 har headspace været i kontakt med over 26.000

unge, og

varetaget 45.000

samtaler. Heraf er to ud af tre samtaler foregået som rådgivning i headspace-

regi, mens en tredjedel har været i forbindelse med udgående aktiviteter. Ud fra ovenstående

data fra headspace vil de 10 headspace-centre i gennemsnit varetage omkring 1.200 samtaler pr.

center. En tidligere evaluering af headspace viser, at hver bruger i 2015 henvender sig 2,3 gange

i gennemsnit [17]. Det svarer til, at et gennemsnitligt center årligt er i kontakt med 520 unikke

Indbefatter rådgivningssamtaler i headspace og samtaler (korte kontakter) ifm. en udgående aktivitet.

Indbefatter rådgivningssamtaler i headspace og samtaler (korte kontakter), ifm. en udgående aktivitet.

brugere

. Heraf vil der være 170 drenge og 350 piger, som i alt har ca. 1.100 personlige samtaler

og 100 samtaler over telefonen og på mail.

4.3 Omkostninger ved at investere i headspace

De årlige omkostninger ved at oprette og drive et gennemsnitligt headspace-center er 1,8 mio.

kr. pr. center. Vi har opgjort omkostningerne ved at investere i et nyt center ud fra headspaces

egne informationer om oprettelse og drift af de eksisterende centre. Omkostningerne er angivet

for 2017 og er et gennemsnitsbudget for de 10 første centre.

De gennemsnitlige omkostninger på 1,8 millioner kr. går til frivillig-, personale- og

administrationsomkostninger. Indtægterne stammer fra satspuljemidler, bidrag fra fonde og

andre puljer samt en kommunal medfinansiering.

Tabel 7 viser overordnet, hvilke poster som omkostningerne bliver udgjort af. Hver post er

uddybet i tabel 22, der er vedlagt som bilag 7.3.

Tabel 7

De gennemsnitlige årlige omkostninger pr. center

Frivillige

155.000 kr.

Personale

1.560.000 kr.

Administrationsomkostninger

85.000 kr.

I alt

1.800.000 kr.

Kilde: Informationer fra headspace.

4.4 Finansiering af headspace

Finansieringen af headspace-centrene kommer fra flere forskellige indtægtskilder. Fra 2017 til og

med 2020 har headspace fået en bevilling fra satspuljemidlerne på 7,5 mio. kr. [21]. 5 mio. går

til at sikre, at de eksisterende centre kan forsætte, mens 2,5. mio. kr. går til centrale indsatser

og etablering af flere headspace-centre.

Tabel 8 viser de gennemsnitlige indtægter til at drive et center, eksklusiv kommunens udgifter til

lokaler og en kommunal medarbejder på deltid.

Tabel 8

De gennemsnitlige årlige indtægter pr. center frem til 2020

Direkte kommunalt tilskud

750.000 kr.

Satspuljemidler

500.000 kr.

Øvrige bidrag

550.000 kr.

I alt

1.800.000 kr.

a: Øvrige bidrag består blandt andet af bidrag fra fonde og puljer.

Kilde: Informationer fra headspace.

En del af kommunernes investering i et headspace-center er også at stille lokaler til rådighed.

headspace har oplyst, at ca. 2/3 af samtalerne er foregået i headspace-regi i forbindelse med rådgivning, mens

ca. 1/3 af samtalerne er foregået ud af huset i forbindelse med udgående aktiviteter. Hvis dette inddrages i

forudsætningerne så vil et gennemsnitligt headspace-center være i kontakt med ca. 750 unikke brugere pr. år

sammenholdt med de 520 unikke unge i det enkelte center.

Lokaleomkostninger er ikke medtaget i tabel 8, da der er en vis geografisk variation, men disse

omkostninger udgør formentlig 100.000 kr. pr. år i gennemsnit.

Kommunen skal derudover tilknytte en medarbejder, ofte med en social- eller sundhedsfaglig

baggrund, til headspace i en fremskudt stilling på halvtid. Den fremskudte medarbejder er ikke

en ekstra udgift for kommunen og må i stedet betragtes som en omprioritering af halvdelen af en

eksisterende medarbejders arbejdsopgaver. Da det er en omprioritering og ikke en ekstra udgift,

vil denne post ikke blive medtaget som en omkostning i udregningerne.

4.5 Effekterne ved at investere i headspace

Vi har i dette afsnit beregnet scenarier for en række effektmål. Beregningerne viser et samlet

årligt besparelsespotentiale for et gennemsnitligt headspace-center på 2-3,4 mio. kr.

Vi har estimeret besparelsespotentialet som effekter, målt i form af sparede omkostninger, ved

at investere i et nyt headspace-center. Med vores viden fra litteraturen og fra headspaces egne

informationer om effekterne antager vi, at headspace har betydning for følgende effektmål:

Søgning til egen læge

Søgning til psykolog

Søgning til speciallæge

Ambulante psykiatriske kontakter

Psykiatriske indlæggelser

Fastholdelse i uddannelsesforløb

Reduceret ledighed.

Vi forventer, at headspace blandt andet også har en effekt på de unges livskvalitet og en afledt

effekt for de pårørende. Vi har ikke inkluderet disse effekter i beregningerne, i stedet beskriver

vi dem kort i afsnit 4.6 som effekter, som vi ikke har kvantificeret.

Reduceret forbrug af sundhedsydelser: søgning til egen læge

Hvis et headspace-center årligt kan forebygge 1-2 kontakter pr. dreng og 3-4 kontakter pr. pige,

så vil der være et årligt besparelsespotentiale på 325.000-465.000 kr. pr. center. Vores

beregninger af denne effekt er baseret på, at halvdelen af konsultationerne med lægen bliver

beregnet med honoraret for en dagskonsultation på 139 kr. pr. konsultation og den anden

halvdelen med honoraret for samtaleterapi på 394 kr. pr. konsultation [22].

Danske unge mellem 12 og 24 år har i alt haft 4.039.977

kontakter til almen praktiserende læge

i 2016. Der er dog en væsentlig kønsforskel, da piger i gennemsnit har seks, og drenge har tre

kontakter pr. år. Der er altså et større potentiale for at reducere antallet af kontakter blandt

pigerne. Resultater fra Sundhedsstyrelsens registerundersøgelse af den mentale sundheds

betydning for helbredet viser, at unge med god mental sundhed har færre kontakter hos egen

læge end unge med moderat eller dårlig mental sundhed [14]. Vi sammenholder denne viden med

headspaces egne analyser, som viser, at stort set alle brugere føler sig hjulpet af headspace og

Informationerne er hentet fra Danmarks Statistik fra tabel: SYGK: Lægebesøg mv. Med offentlig tilskud efter

område, ydelsesart, alder, køn og socioøkonomisk status.

formentligt oplever en forbedret mental sundhed. Det er derfor nærliggende at antage, at de

unge hos headspace har flere kontakter end gennemsnittet, da deres mentale trivsel er dårligere

end gennemsnittet, samt at headspace er med til at reducere brugernes søgning til egen læge.

Tabel 9 viser besparelsespotentialet ved en reduktion på én kontakt pr. dreng og tre kontakter

pr. pige samt potentialet ved en reduktion på to kontakter pr. dreng og fire kontakter pr. pige.

Tabel 9

Reduceret søgning til egen læge: Besparelsespotentiale pr. år.

Omkostning pr.

dagskonsultation/

samtaleterapi

139 kr./394 kr.

Kilde: Egne beregninger.

Gns. antal brugere pr.

center (m/k)

170 mænd/350 kvinder

Antal reducerede

konsultationer hos egen

læge pr. center

1.220-1.740 konsultationer

Reduceret søgning til

egen læge:

Besparelses-potentiale

pr. center

325.000-465.000 kr.

Reduceret forbrug af psykolog i kommunalt og regionalt regi

Kan headspace reducere antallet af kontakter til psykolog med fem til 10 kontakter for 20% af

brugerne, så vil besparelsespotentialet for et gennemsnitligt center være på 311.000-623.000 kr.

I 2016 havde danske unge mellem 12 og 24 år 71.714

registrerede kontakter til en psykolog. Det

svarer til mindre end 0,1 samtale pr. ung pr. år. De registrerede samtaler foregår i

sundhedsvæsenet og ofte bliver den unge tilbudt et forløb på 10 samtaler. Dog tilbyder mange

kommuner også et forløb på fem samtaler, uden at de unge bliver registreret. Vi antager derfor,

at det samlede antal af kontakter til psykologbistand er højere end det registrerede antal. Vi

antager også, at de unge i headspace har flere kontakter end gennemsnittet, da litteraturen viser

en stigning i antallet af kontakter til psykolog, hvis den unge har et dårligt mentalt helbred.

headspace kan hjælpe med at opspore unge, som oplever psykisk mistrivsel, og sende dem videre

til rette behandling i rette tid. Mindst 50% af headspaces kontakter vedrører problemstillinger

(emotionel og relationel trivsel), som alternativt kunne håndteres af en psykolog, hvilket tyder

på at headspace også kan erstatte psykologsamtalen for nogle unge, som oplever mild mistrivsel.

Tabel 10 viser det årlige besparelsespotentiale. Kontakter (inkl. kommunale kontakter) er prissat

ud fra det overenskomstbestemte praksishonorar for en individuel førstegangskonsultation [23].

Informationerne er hentet fra Danmarks Statistik fra tabel:

SYGK: Lægebesøg mv. Med offentlig tilskud efter område,

ydelsesKilde:art, alder, køn og socioøkonomisk status.

Tabel 10

Reduceret søgning til psykolog: Besparelsespotentiale pr. år.

Omkostning pr.

psykologhjælp

599 kr.

Kilde: Egne beregninger.

Gns. antal brugere

pr. center

520 brugere

Antal reducerede

konsultationer hos psykolog

pr. center

520-1.040 besøg

Reduceret søgning til

psykolog: Besparelses-

potentiale pr. center

311.000–623.000 kr.

Figur 5 viser den procentvise udvikling i efterspørgslen på psykologhjælp i sundhedsvæsenet for

Aalborg, Horsens og Roskilde sammenlignet med kommuner uden headspace-centre i 2013. I alt

blev der i 2013 etableret seks headspace-centre i København, Horsens, Odense, Roskilde,

Rødovre og Aalborg. De tre kommuner på figuren er udvalgt som gode eksempler på kommuner,

som tilnærmelsesvist følger landstendenserne før etablering af headspace-centrene.

Figur 5

Procentvis udvikling af antal kontakter til psykologhjælp hos 12 til 24-årige i 2010-2016

140,0

130,0

120,0

PROCENTVIS FORSKEL SIDEN 2010

110,0

100,0

90,0

80,0

70,0

60,0

50,0

2010

2011

2012

2013

Aalborg

2014

Horsens

2015

Roskilde

2016

Kommuner uden headspace-centre

Kilde: Danmarks Statistik: SYGK.

På figuren kan man se, at alle kommuner fra 2013 til 2014 oplever faldende efterspørgsel på

psykologhjælp. Det procentvise fald i de tre headspace-kommuner er større end reduktionen for

kommuner uden headspace. Siden 2014 har den nationale efterspørgsel været næsten uændret,

og det samlede fald i 2016 er ca. 6% sammenlignet med 2010. De tre udvalgte kommuner med

headspace har oplevet et større fald end den nationale tendens. Det største fald ses i Aalborg

Kommune, hvor efterspørgslen er reduceret med 32% siden 2010. I Roskilde er efterspørgslen

reduceret med 14% og i Horsens med 27%. I de tre andre headspace-kommuner har Rødovre og

Odense oplevet en reduktion på hhv. 18% og 6%, mens København har oplevet en stigning på 2%.

Her udgør headspace også en mindre andel af de samlede tilbud til udsatte unge sammenlignet

med de andre kommuner. Der kan være andre faktorer, som kan forklare, at der er sket et større

eller tilsvarende fald i efterspørgslen af psykologhjælp i fem ud af seks kommuner med

headspace i forhold til på landsplan. Dog kan figuren understøtte antagelsen om, at headspace

reducerer forbruget af psykologhjælp hos unge.

Reduceret forbrug af sundhedsydelser: søgning til speciallæge

Hvis headspace kan reducere antallet af kontakter til speciallæger inden for psykiatrien, så vil

besparelsespotentialet for et gennemsnitligt center være på op til 86.000 kr. Beregningerne er

baseret på en antagelse om, at 25-50% af de 240 årlige kontakter pr. center, som vedrører

problemstillinger af psykiatrisk karakter

, ellers kunne ende som en kontakt hos en speciallæge.

Ligesom at headspace har en effekt på kontakten til egen læge, antager vi også, at headspace

kan have en effekt på kontakten til en speciallæge. headspace skal ikke erstatte behandlingen

hos en speciallæge, men hjælpe med tidlig opsporing af unge, som har brug for behandling, samt

hjælpe de unge med problemer i deres hverdag, der kan være afledt af deres mentale tilstand.

Tabel 11 viser det årlige besparelsespotentiale, når vi antager, at headspace kan reducere

antallet af søgninger til speciallæger med mellem 60 og 120 kontakter. Den anvendte takst for en

kontakt til en speciallæge er 713 kr. og er beregnet som gennemsnittet af taksterne for tre

forskellige behandlingsforløb for unge over 18 år [24].

Tabel 11

Reduceret søgning til psykiatrisk speciallæge: Besparelsespotentiale pr. år.

Antal reducerede

kontakter til

speciallæge

60-120 kontakter

Reduceret psykiatrisk

ambulant behandling:

Besparelsespotentiale

pr. center

43.000–86.000 kr.

Omkostning pr. kontakt

til speciallæge

713 kr.

Kilde: Egne beregninger.

Gns. antal kontakter til

psykiatrisk speciallæge

240 kontakter

Reduceret forbrug af sygehuskontakter: ambulante psykiatriske kontakter

Hvis headspace kan reducere forbruget af psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt brugerne,

kan der være et årligt besparelsespotentiale på op til 218.000 kr. Besparelsespotentialet er

baseret på en antagelse om, at 50% af 240 årlige kontakter af psykiatrisk karakter pr. headspace-

center alternativt ville være endt som en ambulant psykiatrisk kontakt.

Effekterne af headspace kan være i form af tidlig opsporing, så den unges tilstand ikke forværres

yderligere, men headspace kan også udgøre en samtalepartner for unge, som ellers ville opsøge

psykiatrien for at få hjælp til deres problemer. Registerstudiet fra Sundhedsstyrelsen viser, at

unge med moderat og dårlig mental sundhed har op til 8,5 gange større relativ risiko for et

psykiatrisk ambulant hospitalsbesøg sammenlignet med unge med en god mental sundhed [14].

Gælder temaerne tristhed/nedtrykthed/depressive tanker, selvmordsforsøg, selvskade eller psykiatrisk diagnose.

Tabel 12 viser besparelsespotentialet, hvis 50% af de 240 kontakter, svarende til 120 kontakter, i

headspace kan erstatte ambulante kontakter i psykiatrisk regi.

Tabel 12

Reduceret forbrug af psykiatriske ambulante hospitalsbesøg: Besparelsespotentiale pr. år.

Gns. antal kontakter af

psykiatrisk karakter pr.

center

240 brugere

Antal reducerede

psykiatriske ambulante

behandlinger

120 behandlinger

Reduceret psykiatrisk

ambulant behandling:

Besparelsespotentiale

pr. center

218.000 kr.

Omkostning pr.

ambulant behandling

1.815 kr.

Kilde: Egne beregninger.

Reduceret forbrug af sygehuskontakter: psykiatriske indlæggelser

Hvis et headspace-center årligt kan forebygge 10-20 psykiatriske kortids(gen)indlæggelser og to

længerevarende indlæggelser, så vil besparelsespotentiale være 236.000-346.000 kr. pr. center

pr. år. Besparelsespotentialet er baseret på, at en (gen)indlæggelse i gennemsnit varer tre

dage

, samt på priserne for én depressiv og én stressrelateret længerevarende indlæggelse, der

ved laveste sats koster hhv. 85.703 kr. og 42.172 kr. [25].

Litteraturen viser, at mental mistrivsel er forbundet med en højere relativ risiko for psykiatriske

indlæggelser for piger, mens der var for få tilfælde for drengene til at analysere risikoen [14].

I 4,1% af kontakterne, svarende til 76 samtaler pr. center pr. år, er et af de primære temaer

”har en psykiatrisk diagnose”.

Det understøtter, at headspace også omfatter unge, som har

psykiatriske diagnoser. headspaces opgave er ikke at erstatte en psykiatrisk indlæggelse, i stedet

kan headspace fungere som en indsats til tidlig opsporing. På den måde kan de unge hurtigere

kan få den hjælp og dermed kan indlæggelsestiden forkortes. headspace kan også hjælpe den

unge på rette spor igen efter en indlæggelse og hjælpe den unge med problemer, som er afledte

effekter af den psykiatriske diagnose, fx problemer i skolen efter en længere fraværsperiode.

Tabel 13 viser besparelsespotentialet ved at reducere 10-20 psykiatriske korttidsindlæggelser,

hvilket svarer til 30-60 liggedage, samt to længerevarende indlæggelser.

Informationerne er hentet fra Danmarks Statistik fra tabel IND05: Indlæggelser, sengedage og indlagte patienter

efter område, antal sengedage, alder og køn.

Tabel 13

Reduceret forbrug af psykiatriske indlæggelser: Besparelsespotentiale pr. år.

Antal reducerede

psykiatriske stationære

liggedage

30-60 liggedage

Reduceret psykiatrisk

indlæggelse:

Besparelsespotentiale

pr. center

108.000-218.000 kr.

Omkostning pr.

liggedag/indlæggelse

Antal reducerede

indlæggelser

10-20 korttids-

indlæggelser

1 indlæggelse

3.628 kr. pr. liggedag

85.700 kr. pr.

indlæggelse for

depressiv tilstand

42.200 kr. pr. stress-

relateret indlæggelse

I alt

Kilde: Egne beregninger.

85.700 kr.

1 indlæggelse

42.200 kr.

236.000-346.000 kr.

I Region Syddanmark er der etableret et tæt samarbejde mellem headspace og psykiatrien. Her

er en af regionens sundhedsfaglige medarbejdere tilknyttet til hvert eksisterende headspace-

center, og erfaringerne fra samarbejdet er positive, som Lene Granhøj, oversygeplejerske i

børne- og ungdomspsykiatrien i Odense, fortæller:

”I Region Syddanmark ser vi positivt på headspaces indsats og vil gerne støtte op, såfremt at der

etableres flere nye centre. Vi er glade for at kunne henvise de unge, som ikke er en del af vores

målgruppe, videre til headspace i stedet for bare at afvise dem. Vi oplever, at nogle af de unge, som

tidligere har været tilknyttet psykiatrien, får hjælp i headspace til at få struktur på deres hverdag eller

til at genetablere sociale kontakter.

Der er behov for tilbud som headspace, og vi så gerne, at der lå et headspace-center i de fleste store

byer her i regionen, således at de unge kan få hjælp og støtte så tæt på deres hjem som muligt”

Reduceret forbrug af sygehuskontakter: kontakter til somatisk skadestue

Sundhedsstyrelsens registerundersøgelse fra 2017 viser, at unger piger med moderat til dårligt

mentalt helbred har en større risiko for flere kontakter til somatiske skadestuer [14]. Senest

opgjorte tal

viser, at unge piger i alderen 10-24 år i 2015 havde 44.000 kontakter til en

somatiske skadestuer, som omhandlede en tilstand uden direkte sammenhæng med udefra påført

læsion. Dette svarer til ca. én kontakt pr. år. Hvis den unge har dårlig mental sundhed, kan tallet

være lidt højere, men besparelsespotentialet udregner vi til mindre end 10.000 kr. pr. center. Vi

medtager derfor ikke effekten i vores videre udregninger.

Reduceret forbrug af medicin

De årlige udgifter til antidepressive præparater for unge i alderen 12-25 år var i 2016 på 10,6

mio. kr. Når udgifterne bliver fordelt imellem de mere end 26.500 unge i aldersgruppen, som tog

medicinen, så er den årlige udgift mindre end 1.000 kr. pr. ung

. Hvis headspace kan reducere

Informationerne er hentet fra Danmarks Statistik fra tabel: SKAD05: Skadestuebesøg og skadestuepatienter efter

køn, nøgletal, område, tid, alder og kontaktårsag.

Informationerne stammer fra

www.medstat.dk

for ACT-koden: N06A (Antidepressive midler).

brugen af antidepressive præparater blandt de unge brugere, er der altså tale om en relativ lille

besparelse, som vi ikke medtager i vores beregninger.

Uddannelse: reduceret antal afbrudte studieforløb

Hvis et headspace-center kan bidrage til at reducere antallet af unge, som har minimum ét

afbrudt studieforløb, med 15-25%, så kan det årlige besparelsespotentiale nå op på 665.000 kr.

Litteraturen viser, at unge med dårlig mental sundhed er i højere risiko for at afbryde et

studieforløb [1]. Dog kan 84% af de frafaldstruede unge blive fastholdt i uddannelse, hvis de har

et samtaleforløb, anslår Psykiatrifonden [9]. Dansk Industri har kortlagt uddannelsesvejene for

unge, som gik i 9. klasse i 2008 og syv år frem [4]. De finder, at over 1 mia. bruges på afbrudte

studieforløb i det ordinære uddannelsessystem blandt kohorten. Det svarer til en omkostning på

omkring 56.000 kr. pr. ung, som afbryder minimum ét studieforløb.

På årsbasis vil hvert gennemsnitligt headspace-center varetage omkring 110 samtaler med unge,

som ungerådgiveren vurderer er i nogen til stor risiko for at droppe ud af deres uddannelse. Hver

unge har i gennemsnit har 2,3 samtaler, hvilket svarer til 48 unikke brugere pr. center.

Tabel 14 viser besparelsespotentialet ved at fastholde syv til 12 unge i uddannelse.

Tabel 14

Reduceret antal af afbrudte studieforløb: Besparelsespotentiale pr. år.

Gns. omkostning pr.

ung, som har afbrudt

min. ét studieforløb

55.500 kr.

Antal unikke unge i

nogen/stor risiko for at

afbryde et studieforløb

48 brugere

Antal unge fastholdt i

studieforløb pr.

center

7-12 brugere

Reduceret antal

afbrudte studieforløb:

Besparelsespotentiale

pr. center

398.000-665.000 kr.

Kilde:

Dansk Industri [4] og egne beregninger.

Effekterne ved at fastholde unge i uddannelsesforløb kan på længere sigt være endnu større,

blandt andet i form af øget livsindtægt og skatteindkomst. En rapport anslår, at samfundet typisk

tjener 6-7 mio. kr., hver gang én person gennemfører en kort- eller mellemlang uddannelse,

mens den samfundsmæssige gevinst når op på 15 mio. kr. for hver uddannet akademiker [26].

Beskæftigelse: Reduceret ledighed

Besparelsespotentialet ved at rykke eller fastholde unge i beskæftigelse er på op til 102.000 kr.

pr. ung. Ifølge headspace kan et gennemsnitligt headspace-center hjælpe fem til 10 ledige og

arbejdsparate unge brugere ml. 20-24 år med enten at komme i beskæftigelse eller at fastholde

dem i beskæftigelse. Det samlede besparelsespotentiale for et gennemsnitligt headspace-center

vil derfor kunne nå helt op på 1 mio. kr. pr. år.

Unge under 25 år vil ved ledighed modtage uddannelseshjælp

, som er på samme niveau som SU-

satserne. Der vil derfor ofte ikke være et direkte besparelsespotentiale i de offentlige ydelser

Uddannelseshjælp erstatter kontakthjælp til unge under 30 år, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse.

ved at flytte de ledige unge over på en uddannelse. Derimod vil der kunne beregnes en gevinst

ved at hjælpe en ledig ung i beskæftigelse.

Tabel 15 viser besparelsespotentialet i form af øget skatteindtægt og sparet uddannelseshjælp,

når en aktivitetsparat ung mellem 20-24 år flyttes fra ledighed over i fuldtidsarbejde. I

udregningerne har vi antaget, at en 20-24-årig i gennemsnit har en årlig lønindkomst på 127.000

kr.

, at der er et personfradrag på 45.000 kr., at skattetrækket er på 38,5%

, samt at de unge i

gennemsnit modtager 6.106 kr. i udeboende uddannelseshjælp og et aktivitetstillæg på 1.076 kr.

Tabel 15

Reduceret antal unge ml. 20-24 år på uddannelseshjælp: Besparelsespotentiale pr. år.

Gns.

lønindkomst for

20-24-årige

127.000 kr.

Årligt besparelses-

potentiale pr. ung i

beskæftigelse

102.000 kr.

Reduceret antal

afbrudte studieforløb:

Besparelses-potentiale

pr. center

510.000–1.020.00 kr.

Offentlig udgift pr.

måned pr. ung

Antaget

skattetræk

7.182 kr.

38,5%

Kilde: Egne beregninger.

4.6 Ikke-kvantificerede effekter

I analysen har vi beregnet scenarier for målbare og relevante effekter. I dette afsnit gennemgår

vi nogle effekter, som headspace kan bidrage til, men som vi ikke har kvantificeret.

Afsnit 2.3 beskriver, at headspace har en effekt på de unges livskvalitet. Vi har ikke opgjort

denne, men de unge angiver, at deres livskvalitet bliver forbedret efter kontakten til headspace.

I afsnit 2.2 og 2.4 ser vi, at de unge ofte har en pårørende fra deres netværk med til en samtale i

headspace, samt at headspace oplever, at pårørende henvender sig pga. bekymringer om en ung.

Ved at hjælpe de unge og forbedre deres livskvalitet forventer vi, at det kan have en afledt og

positiv effekt hos de pårørende. Tal fra Bedre Psykiatri viser, at forældre til et barn med

mentale problemer oplever at bruge mere tid på at støtte og hjælpe barnet, at blive nødt til at

gå ned i arbejdstid og at have ekstraudgifter forbundet med barnets mentale tilstand [27].

headspaces målgruppe og indsatstype kan i et vist omfang aflaste kontakterne til PPR-indsatser.

Ifølge headspace kan deres indsats være med til at støtte unge og forbedre deres livstilfredshed

og mentale sundhed tilstrækkeligt til at reducere de unges behov for at kontakte PPR.

Barriererne ved at opsøge headspace, som er et anonymt tilbud, kan forekomme mindre end ved

at opsøge et tilbud i det offentlige regi. Ifølge headspaces informationer hjælper headspace også

unge, som fx er ude i kriminalitet, eller som kommer med et misbrug, til enten at komme i rette

behandling, eller også varetager headspace selv samtalerne med den unge.

Informationerne er hentet fra Danmarks Statistik fra tabel: INDKP111: Indkomster efter indkomsttype, alder, køn,

Inkluderet i skattesatsen er kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag og bundskat.

enhed, region/landsdel og tid.

4.7 Sammenfatning af analysens resultater

I analysen har vi beregnet besparelsespotentialet af at investere i headspace på syv forskellige

effektmål. Det samlede årlige besparelsespotentiale vil ud fra vores informationer og antagelser

ligge på et sted imellem 2 og 3,4 mio. kr. Ifølge headspace koster det 1,8 mio. kr. at oprette og

drive et gennemsnitligt center pr. år, hvilket giver en årlig gevinst ved at investere i et center på

omkring 200.000-1.600.000 kr. Hertil kommer de ikke-kvantificerede og længerevarende

effekter.

Tabel 16 viser analysens estimater for et nedre og øvre besparelsespotentiale af de beregnede

effekter for et gennemsnitligt headspace-center pr. år.

Tabel 16

Opsummering af besparelsespotentialerne

Effektmål

Kontakter til egen læge

Kontakter til psykolog

Kontakter til speciallæge i psykiatri

Ambulante psykiatriske kontakter

Psykiatriske indlæggelser

Afbrudte studieforløb

Reduceret ledighed

I alt

Kilde: Egne beregninger.

Nedre besparelsespotentiale

325.000 kr.

311.000 kr.

43.000 kr.

218.000 kr.

236.000 kr.

398.000 kr.

510.000 kr.

2.041.000 kr.

Øvre besparelsespotentiale

465.000 kr.

623.000 kr.

86.000 kr.

218.000 kr.

346.000 kr.

665.000 kr.

1.020.000 kr.

3.423.000 kr.

4.8 Analysens forbehold

Det har ikke været muligt for os at finde litteratur, som omhandler effekterne af tidlig opsporing

af unge, der oplever mental mistrivsel. Vores analyse bygger derfor på antagelser, som er

behæftede med usikkerhed, men som vi så vidt muligt har forankret i den tilgængelige litteratur

eller bygget på informationer fra headspace.

Analysens beregninger giver estimater af de forventede effekter ved at investere i et

gennemsnitligt headspace-center. Resultaterne kan dog variere afhængig af den kommunale

kontekst af samarbejdet med regionen og andre instanser, samt af allerede eksisterende

kommunale tilbud.

5 Konklusion

Incentive har, for at støtte headspaces arbejde og udvikling, udarbejdet denne rapport uden

beregning. I rapporten har vi undersøgt de årlige økonomiske gevinster og omkostninger, der er

forbundet med at investere i og drive et gennemsnitligt headspace-center. På baggrund af de

gjorte antagelser finder vi i analysen, at der er et besparelsespotentiale på 2-3,4 mio. kr. Når vi

fratrækker omkostningerne på 1,8 mio. kr., er der et årligt nettobesparelsespotentiale på

200.000-1.600.000 kr. pr. gennemsnitligt headspace-center.

Det gennemsnitlige headspace-center bygger på data om de første 10 headspace-centre. Ud fra

headspaces egne informationer, en tidligere evaluering af headspace og vores data fra headspace

har vi defineret et gennemsnitligt center som havende 520 unikke brugere, der i alt har omkring

1.200 samtaler med en ungerådgiver. De unge kommer primært med emotionelle eller

relationelle problemstillinger, som tilsammen udgør fundamentet for den psykiske trivsel. Et

gennemsnitligt center vil også opleve at have kontakt til pårørende og fagpersoner, og i hver

femte samtale vil headspace også skabe kontakt til andre indsatser og institutioner, som kan

hjælpe den unge yderligere.

I litteraturgennemgangen har vi fundet, at mange unge oplever dårlig mental trivsel, hvilket kan

påvirke de unges livskvalitet, generelle trivsel, forbrug af sundhedsydelser samt deres nuværende

og fremtidige uddannelse og beskæftigelse. Det var ikke muligt at finde litteratur, som koblede

tidlig opsporing af dårlig mental trivsel hos unge sammen med nogle effektmål, og vi mener, at

der er behov for yderligere fokus og forskning på området.

Antagelserne og beregningerne af effektmålene bygger derfor på scenarier, som vi så vidt muligt

har forsøgt at forankre i litteraturen eller i tal fra offentlige databaser. Besparelsespotentialets

syv effektmål er: kontakter til egen læge, kontakter til psykolog i kommunalt og regionalt regi,

ambulante psykiatriske kontakter, psykiatriske indlæggelser, studieforløb og beskæftigelse. Vi

også undersøgt effekten af antal kontakter til en somatisk skadestue, samt forbruget af

antidepressive, men besparelsespotentialerne estimerede vi til under end 10.000 kr., og

effekterne blev derfor ikke medtaget. De største gevinster fandt vi på beskæftigelsesområdet,

ved at fastholde unge i uddannelse, samt i reduktionen af antallet af kontakter til almen

praktiserende læge og psykolog.

Den samlede gevinst af headspaces indsats kan indeholde mere end besparelsespotentialet af de

syv effektmål. Vi har ikke sat pris på effekterne, men vi bemærker, at headspace kan være med

til at reducere belastningen af de pårørende, hjælpe unge ud af kriminalitet og misbrug, erstatte

nogle af efterspørgslerne til PPR-funktionerne i kommunen, samt være med til at øge de unges

livstilfredshed.

6 Referencer

[1]

[2]

[3]

SFI. Unge i Danmark

–

18 år og på vej til voksenlivet. København: SFi - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd; 2016.

Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke

–

mental sundhed. København: 2012.

Due P, Didrichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Sandbæk A. Børn og unges mentale

helbred. Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser.

København: Vidensråd for Forebyggelse; 2014.

Dansk Industri, UU Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kortlægning af unges

uddannelsesveje. 2016.

Askeland KG, Haugland S, Stormark KM, Bør T, Hysing M. Adolescent school absenteeism

and service use in a population-based study. BMC Public Health 2015;15:1–9.

De Ridder KAA, Pape K, Holmen TL, Westin S, Bjørngaard JH. Adolescent Health and High

School Dropout: A Prospective Cohort Study of 9000 Norwegian Adolescents (The Young-

HUNT). PLoS ONE 2013;8:1–7.

Hjort CF, Bilgrav L, Louise S. Frandsen, Charlotte Overgaard, Christian Torp-Pedersen,

Berit Nielsen, et al. Mental health and school dropout across educational levels and

genders: a 4.8-year follow-up study. BMC Public Health 2016;16:1–12.

De Ridder KAA, Pape K, Cuypers K, Johnsen R, Holmen TL, Westin S, et al. High school

dropout and long-term sickness and disability in young adulthood: a prospective propensity

score stratified cohort study (the Young-HUNT study). BioMed Cent 2013;13:1–9.

Psykiatrifonden. PsykiatriFondens Ungdomsprojekt. 2011.

Daniel R. Hale, Leonardo Bevilacqua, Russel M. Viner. Adolescent Health and Adult

Education and Employment: A Systematic Review. Pediatrics 2015;136:128–41.

Gibb SJ, Fergusson DM, Horwood LJ. Burden of psychiatric disorder in young adulthood and

life outcomes at age 30. Br J Psychiatry 2010;197:122–7.

Rambøll Management Consulting. Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for

udsatte børn og unge. Social

–

og Integrationsministeriet; 2012.

Borg V, Nexø MA, Kolte IV, Andersen MF. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og

tilbagevenden til arbejde. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; 2010.

Sundhedsstyrelsen. Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv.

København: Sundhedsstyrelsen; 2017.

Olesen J, Sobocki P, Truelsen T, Sestoft D, Jönsson B. Cost of disorders of the brain in

Denmark. Nord J Psychiatry 2008;62:115–20.

Oxford Research. Evaluering af headspace. Frederiksberg: Oxford Research; 2015.

Oxford Research. Evaluering af headspace - BILAG. Oxford Research; 2015.

Rickwood DJ, Mazzer KR, Telford NR, Parker AG, Tanti CJ, McGorry PD. Changes in

psychological distress and psychosocial functioning in young people accessing headspace

centres for mental health problems. Med J Aust 2010;202:537–43.

Hilferty F, Cassells R, Muir K, Duncan A, Christensen D, Mitrou F, et al. Is headspace

making a difference to young people’s lives? University of New South Wales Australia:

Social Policy Research Centre; 2015.

O’keeffe, A O’Reilly, G. O’Brien, R. Buckley, R. Illback. Description and outcome

evaluation of Jigsaw : an emergent Irish mental health early intervention programme for

young people. Ir J Psychol Med 2015;32:71–7.

Regeringen. Aftale om satspuljen på social- og indenrigsområdet 2017-2020 2016.

Lægeforeningen. Honorartabel 2017.

Dansk Psykolog Forening. Privatpraksisområdet 2017.

Lægeforeningen. Takstkort 20A. FAS 2017.

https://www.laeger.dk/sites/default/files/takstkort_-_pr._01._april_psykiatri_2017.pdf.

Sundhedsdatastyrelsen. Vejledende stationære psykiatritakster 2017 (Excel) 2017.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og

samfundet 2015.

Bedre Psykiatri. Belastninger 2017.

http://www.bedrepsykiatri.dk/vidensbank/paaroerende/belastninger/.

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

[22]

[23]

[24]

[25]

[26]

[27]

7 Bilag

7.1 Bilag A: Beskrivelse af headspaces eget materiale

Tabel 17

Henvendelser fra pårørende

Er det første gang at personen henvender sig?

Nej

Ved ikke

I alt

Henvendelsesform

Personlig samtale

Telefon

Mail og SMS

I alt

Hvor lang tid brugte du cirka på henvendelsen?

Ca. 5 min.

Ca. et kvarter

Ca. en halv time

Ca. en time

Mere end 1 time

I alt

Hvad var det primære tema?

Bekymring for en ung person

Fokus på egen rolle eller situation

Viden om headspace

Andet

I alt

399

548

87,8

20,9

8,7

3,2

175

131

444

11,3

39,5

29,4

17,8

2,0

100,0

276

152

455

60,6

33,5

5,9

100,0

Antal samtaler

319

109

446

Procent

71,5

24,5

4,0

100,0

Missing(tallet er angivet for indsamlingsperioden og ikke ekstrapoleret): a:5, b:6.

Kilde: Informationer fra headspace registreret af headspaces medarbejdere om pårørende/fagpersoner.

Tabel 18

Henvendelser fra en fagperson

Henvendelsesform

Personlig samtale

Telefon

Mail og SMS

I alt

Er det første gang, personen henvender sig?

Nej

Ved ikke

I alt

Hvor lang tid brugte du på henvendelsen?

Ca. 5 min.

Ca. et kvarter

Ca. en halv time

Ca. en time

Mere end 1 time

I alt

Hvilken faggruppe tilhørte personen?

Socialrådgiver

Lærer

Psykolog

Pædagog

Læge

Psykiater

Andet (kommunale indsatser, sygeplejersker m.m.)

Ved ikke

I alt

Hvad var det primære tema?

Bekymring for en ung person

Viden om headspace

Fokus på egen rolle eller situation

Andet

I alt

183

163

100

489

41,1

36,7

9,7

19,5

109

131

433

25,2

21,5

7,0

6,2

2,5

1,6

30,2

5,8

100,0

174

425

18,1

40,9

18,6

13,9

8,5

100,0

190

183

425

44,7

43,1

12,2

100,0

Antal samtaler

224

199

445

Procent

50,4

44,8

4,8

100,0

Missing(tallet er angivet for indsamlingsperioden og ikke ekstrapoleret): a:11, b:11, c:6.

Kilde: Informationer fra headspace registreret af headspaces medarbejdere om pårørende/fagpersoner.

Tabel 19

Hvor har headspace bygget broer til?

Antal

brobygninger

416

351

330

304

231

221

172

116

114

152

2.530

Instans

Andet kommunalt tilbud

Læge

Frivillig organisation

Kommunal sagsbehandler

Psykolog

Uddannelse

Psykiatri

Arbejdsmarked

Intern aktivitet I headspace

Misbrugsbehandler

Forening/fritidsliv

Andet

I alt

Procent

16,4

13,9

13,1

12,0

9,1

8,7

6,8

4,6

4,5

3,1

1,8

6,0

100,0

*Andet dækker blandt andet over bolighjælp, politi, bank m.fl.

Missing(tallet er angivet for indsamlingsperioden og ikke ekstrapoleret): 192.

Kilde: Informationer fra headspace registreret af headspaces ungerådgivere.

Tabel 20

Temaer kategoriseret

Tema

Emotionel mistrivsel

Tristhed/nedtrykthed/depressive tanker

Identitet/selvværd

Bekymring/utryghed/angst

Præstationsangst/stress

Selvmordsforsøg

Forhold til krop, kost og motion

Selvskade

Sorg

Seksualitet/kønsidentitet

Relationel mistrivsel

Konflikter med venner/familie

Kæresteproblemer

Ensomhed

Bekymring for ven eller familiemedlem

Mobning

At være pårørende

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse/arbejde

Sygdom

Har en psykiatrisk diagnose

Forbrug/afhængighed

Fysisk sygdom/problem

Vold/overgreb/traumatisk oplevelse

Bolig og økonomi

Bolig

Økonomi

Andet

Håndtering af hverdagen

Alt er galt

Andet

Kan ikke sætte ord på det endnu

Kilde: headspaces egne informationer registreret af headspaces ungerådgivere.

Antal årlige registreringer

7.027

1.942

1.525

1.379

758

414

383

294

172

160

5.873

2.072

1.237

1.154

620

470

320

2.441

1.896

864

391

213

428

955

669

286

3.102

1.967

428

389

318

Procent

33,0

9,1

7,2

6,5

3,6

1,9

1,8

1,4

0,8

27,6

9,7

5,8

5,4

2,9

2,2

1,5

11,5

8,9

4,1

1,8

1,0

2,0

4,5

3,1

1,3

14,6

9,2

2,0

1,8

1,5

7.2 Bilag B: Søgestrategi til litteraturgennemgangen

Der er blevet anvendt to søgestrategier til at gennemgå litteraturen. Den første er en indledende

søgning for at afdække rapporter og andet materiale, som primært stammer fra pålidelige

danske kilder eller fra headspaces tiltag. Efterfølgende har vi foretaget en gennemgang af

videnskabelige artikler. Nedenfor vil de to søgestrategier blive gennemgået.

Søgning 1: Indledende gennemgang

Litteraturgennemgangen begyndte med en indledende litteratursøgning, som vi foretog i februar

2017. Søgningen havde til formål overordnet at belyse de eksisterende indsatser inden for mental

sundhed hos børn og unge forud for et projektoplæg, som Incentive præsenterede for headspace

på et efterfølgende møde. Der blev derfor ikke anvendt en systematisk søgestrategi, da målet var

overordnet at finde ud af, hvilke effekter der kunne være relevante at medtage senere hen.

Søgningen blev foretaget på danske institutioners hjemmesider, såsom SFI, Statens Institut for

Folkesundhed, Vidensråd for Forebyggelse, Trygfonden m. fl. Vi søgte også på REX og PubMed

efter artikler om headspace i Australien og lignende initiativer i andre lande.

Søgning 2: Videnskabelige artikler

Anden søgning tog udgangspunkt i temaerne, som blev angivet under samtalerne med headspace.

De fleste henvendelser handler om psykisk mistrivsel, herunder tristhed, nedtrykthed og

depressive tanker, ensomhed, stress og præsentationsangst, konflikter med venner og familie

samt identitet og selvværd. Andre hyppigt angivne temaer er kæresteproblemer, som vi dog

vurderer, ikke har en målbar og langsigtet effekt, bekymringer og utryghed samt håndtering af

hverdagen. De to sidstnævnte temaer er ikke specificeret tilstrækkeligt til, at vi har kunne lave

en effektiv og målrettet søgning på dem.

Der er foretaget søgninger på Det Kgl. Biblioteks database REX og PubMed. Inklusionskriterierne

for artiklerne er, at de er publiceret i 2007 eller derefter, der er online adgang, og at de kommer

fra et peer-reviewed tidsskrift. På PubMed har vi opstillet endnu et inklusionskriterie, så vi kun

inkluderer materiale om unge i kategorierne fra 13-24 år.

Vi har undersøgt, hvilken effekt den psykiske mistrivsel og de andre temaer kan have på de unges

uddannelses- og beskæftigelsesstatus samt på deres forbrug af sundhedsydelser.

Tabel 21 viser, hvilke søgeord der er blevet anvendt i forskellige kombinationer i gennemgangen:

Tabel 21

Søgeord anvendt i litteraturgennemgangen

Interessefelt

Målgruppe (12-25-årige)

Indsats (tidlig opsporing)

Effekttype

Søgeord

Adolescence

Talk therapy, early intervention, early identification

Cost effectiveness, cost of illness

Academic achievement, academic functioning, education, dropout,

school absenteeism

job status, employed, productivity loss, work

Mental health, mental distress, mental disorder

Parent-adolescent, family, peer, relations, conflict, argument

Depression, loneliness, stress

Uddannelse

Beskæftigelse

Mental mistrivsel

Relationel mistrivsel

Tema (specifikt)

Der er ikke blevet søgt direkte på kontakter til sundhedsvæsenet, da vi i den indledende søgning

fandt et dansk registerstudie fra 2017, som beskriver kontakter til sundhedsvæsenet for 16-24-

årige med dårlig, moderat og god mental sundhed [14]. Kontakter til sundhedsvæsenet vil derfor

kun blive berørt i litteraturgennemgangen igennem søgninger om omkostningerne af mental

helbred i sundhedsvæsenet.

Outcome af litteraturgennemgangen

Vi har gennemgået litteratur, som undersøger, hvordan den mentale sundhed påvirker unges

uddannelses- og beskæftigelsesstatus samt kontakter til sundhedsvæsenet.

Den indledende søgning har ført til 13 rapporter og artikler, som kan bidrage med relevant viden

om effekterne i analysen.

I gennemgangen af videnskabelige artikler er der fortaget 18 søgninger på de to databaser, som

har resulteret i 183.443 hits. I alt er 299 abstracts blevet gennemlæst, heraf er 66 artikler læst

og fem artikler er medtaget. To artikler fra de læste artiklers referencelister er desuden

medtaget.

De hyppigste årsager til, at artikler ikke er inkluderet, er, at ikke blev fundet nogle relevante og

målbare resultater, at artiklerne omhandler mental sundhed i forhold til andre, ofte somatiske,

sygdomme, eller at det har været en anden indsats end samtaleterapi, som er blevet undersøgt.

Der blev længe søgt på effekten af en tidlig indsats over for mental mistrivsel. Her var vi

interesserede i, hvilken effekt samtaler kunne have på den mentale trivsel, når der var tale om

milde mentale problemer såsom nedtrykthed eller angst. Det var dog ikke muligt, at finde

materiale om effekterne.

7.3 Bilag C: Budget for et headspace-center

Tabel 22

Omkostninger og indtægter for et gennemsnitligt headspace-center

Indtægter

Kommunalt tilskud

Satspuljebidrag

Øvrige bidrag fra fonde, puljer mv.

Samlede indtægter

Omkostninger

Frivillige

Rekruttering af frivillige

Uddannelse og supervision af frivillige

Forplejning af frivillige

Transport

Chatfunktion

—

drift

Markedsføring

Frivillige i alt

Personale

Personale i alt (lønninger, ATO, pension mv.)

Administration

Kontormøbler, inventar

Kontorartikler, småanskaffelser m.m.

Telefoni og IT

Rengøring

Forsikring

Diverse

Bogføring og regnskab

Administrationsomkostninger i alt

Samlede omkostninger

5.000

10.000

20.000

5.000

10.000

15.000

85.000

1.800.000

5.000

10.000

20.000

5.000

15.000

80.000

1.800.000

10.000

20.000

40.000

10.000

15.000

30.000

165.000

3.660.000

1.560.000

3.180.000

25.000

30.000

25.000

10.000

35.000

155.000

25.000

35.000

30.000

25.000

10.000

35.000

160.000

50.000

65.000

60.000

50.000

20.000

70.000

315.000

2017

750.000

500.000

550.000

1.800.000

2018

750.000

500.000

550.000

1.800.000

I alt

1.500.000

1.000.000

1.100.000

3.600.000

a: Lokaleomkostninger samt løn til den kommunale medarbejder afholdes af kommunen selv og er ikke angivet i tabellen.

Kilde: headspace.