Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-02-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1901020
Dok. nr.: 816226
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 399 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 399:
”Vil
ministeren oplyse, om sygehusenes bevilling reduceres med 2 mia. kr. fra 2025
som følge af et dæmpet kapacitetspres grundet forebyggelse og behandling på lokale
sundhedshuse?”
Svar:
Der er ikke lagt op til, at sygehusenes bevilling reduceres med 2 mia. kr. fra 2025.
Med sundhedsreformen styrkes det nære sundhedsvæsen, og sygehusene får en til-
trængt aflastning. Regeringens målsætning er, at der i 2025 er 500.000 færre ambu-
lante kontakter og 40.000 færre indlæggelser på sygehusene, fordi patienterne
i stedet får en kvalificeret behandling hos praktiserende læge, eller fordi kommunen
og praktiserende læge i tide forebygger en indlæggelse.
Det svarer til, at der på sygehusene fra 2025 bliver frigjort ressourcer for 2 mia. kr. år-
ligt opgjort som produktionsværdi (DRG). Der vil samtidig skulle afsættes ressourcer
til at styrke det nære sundhedsvæsen, men samlet vil der blive mulighed for at be-
handle flere patienter.
På grund af den demografiske udvikling vil en styrket indsats i det nære sundhedsvæ-
sen aflaste sygehusene yderligere i fremtiden i forhold til det øgede patientpres, der
ville være resultatet, hvis der ikke gøres noget. Derved skabes mulighed for, at syge-
husene i højere grad kan fokusere på blandt andet de mere specialiserede behandlin-
ger, som kun sygehusene kan foretage.
Etableringen af Nærhedsfonden på samlet 6 mia. kr. markerer et ekstraordinært løft,
som skal sætte udviklingen af det nære sundhedsvæsen i gang. Midlerne kommer
oveni den løbende udgiftsudvikling på sundhedsområdet, der vil være i de kom-
mende år, som aftales i forbindelse med de årlige økonomiaftaler (kommunerne) og
finanslovaftaler.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen