Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2010832_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPGRB
Sagsnr.: 1900898
Dok. nr.: 812414
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 398 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 398:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke behandlingstyper (ambulante og indlæggelser), som
sygehusene fra 2025 aflastes for som følge af forebyggelse og behandling i de
lokale sundhedshuse?
Svar:
Flere opgaver kan fremover med fordel løses i det nære sundhedsvæsen fremfor på
sygehuset. Patienter med både fysiske og psykiske lidelser skal ikke køre unødigt til
sygehuset for kontroller og behandlinger, som lige så godt kan foregå hos deres
praktiserende læge, i et kommunalt sundhedshus eller i borgerens eget hjem ved
brug af digitale løsninger. Det drejer sig ikke om operationer eller specialiseret be-
handling, hvor der er behov for sygehusenes ekspertise. Men om opgaver som fx
opfølgninger og kontroller af KOL- og diabetespatienter eller psykiske lidelser som
angst og depression, som vil kunne foretages med samme kvalitet og med en bedre
sammenhæng til de øvrige dele af borgerens liv i nærmiljøet.
Samtidig skal flere forebyggelige indlæggelser undgås. Alt for mange borgere indlæg-
ges i dag med lidelser, fx dehydrering eller blærebetændelse, som kunne være fore-
bygget, hvis der var sat ind i tide med den rette tværfaglige indsats. De mange fore-
byggelige indlæggelser skyldes ikke mindst, at der i dag er for stor forskel på sund-
hedstilbuddene på tværs af kommunerne og på tværs af almen praksis. Årsagen
hertil er blandt andet, at fokus på kvalitetsarbejde fra national side har været rettet
mod sygehusene.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at en del af aktiviteten fremover vil kunne foregå uden
for sygehusene gennem et styrket tværfagligt samarbejde og en styrket kommunal
forebyggelses- og rehabiliteringsindsats.
Konkret angiver Sundhedsstyrelsen følgende foreløbige skøn over potentialer for en
omstilling (jf.
boks 6.9
i udspil til sundhedsreformen):
KOL-patienter (kronisk obstruktiv lungesygdom)
Op til 75-80 pct. planlagte ambulante sygehuskontakter og 20-30 pct. færre
sengedage.
Patienter med Type-2 diabetes
Op til 75-80 pct. planlagte ambulante sygehuskontakter.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvilke behandlingstyper, som sygehusene fra 2025 aflastes for som følge af forebyggelse og behandling i de lokale sundhedshuse, til sundhedsministeren
Patienter med hjertekarsygdomme
30-40 pct. planlagte ambulante sygehuskontakter, og potentiale for at knap
14.000 patienter årligt kan modtage hjerterehabilitering i kommunerne.
Patienter med muskel-skelet lidelser
30-40 pct. planlagte ambulante sygehuskontakter og 10-20 pct. færre senge-
dage.
Patienter med let til moderate angstlidelser og depression
25 pct. planlagte ambulante sygehuskontakter. Ca. 25 pct. af kontakter hos
praktiserende speciallæge i psykiatri kan varetages i almen praksis eller i psy-
kologregi.
Det nære sundhedsvæsen er tiltænkt en central rolle i fremtidens sundhedsvæsen.
Dels for at imødegå de store demografiske udfordringer med flere ældre og flere
mennesker med kroniske lidelser de kommende år. Dels for at sygehusenes eksper-
tise anvendes optimalt. Det nære sundhedsvæsen skal udbygges og styrkes for at
kunne løfte opgaverne og sikre en mere hensigtsmæssig opgavevaretagelse.
Der er behov for en styret, systematisk og strategisk indsats, hvis potentialerne i
det nære sundhedsvæsen for alvor skal indfries. Derfor vil regeringen foretage en hi-
storisk satsning for det nære sundhedsvæsen med etableringen af en Nærhedsfond,
som skal understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Gertrud Rex Baungaard
Side 2