SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvilke tiltag regeringen og regionerne har taget og planlægger at tage for at sikre, at dobbelt- eller endog triblediagnosticerede får den rette behandling, så de ikke i værste fald risikerer at dø som følge af fejl- eller manglende behandling, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 23-12-2018

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSSNI

Sagsnr.: 1809151

Dok. nr.: 754604

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 39 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares supple-

rende. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 39:

”Vil

ministeren i forlængelse af bl.a. Sofie Aablings sag, som er beskrevet i TV2 Østjyl-

lands artikel ”Flere diagnoser

kastede Sofie rundt i systemet: - Det har ikke været

godt nok” fra den . oktober

, oplyse, hvilke tiltag regeringen og regionerne har

taget og planlægger at tage for at sikre, at dobbelt- eller endog triblediagnosticerede

får den rette behandling, så de ikke i værste fald risikerer at dø som følge af fejl- eller

manglende behandling?”

Svar:

Som supplerende svar til SUU alm. del

–

svar på spm. 39 har mit ministerium indhen-

tet bidrag fra Danske Regioner, der oplyser følgende:

”De

seneste godt ti år har det danske sundhedsvæsen været igennem en rivende ud-

vikling, som har givet danskerne kortere ventetider, højere kvalitet og langt bedre be-

handlingsresultater. Det gælder såvel somatisk som psykisk sygdom. Mange flere

danskere overlever alvorlig sygdom, og vores gennemsnitlige levealder er stigende.

Sundhedsvæsnet behandler langt flere patienter, og vi har langt flere sundhedspro-

fessionelle til at løfte opgaven. Det gælder både i det regionale sundhedsvæsen, i

kommunerne og i almen praksis.

En gruppe borgerne har behov og problemstillinger, som går på tværs af sundheds-

væsnet. Det er eksempelvis ældre medicinske patienter, borgere med kroniske lidel-

ser og borgere med psykiske sygdomme. Det er borgere, der har en betydelig kontakt

til mange forskellige sundhedsaktører, og som har behov for en indsats i både syge-

husvæsenet - ofte på forskellige afdelinger - , i almen praksis og i det kommunale

sundhedsvæsen.

En nylig undersøgelse fra Danske Regioner har vist, at ca. hver tiende patient i det re-

gionale sundhedsvæsen også har kontakt med det kommunale sundhedssystem i

form af forebyggende hjemmebesøg, personlig pleje, praktisk hjælp, genoptræning,

vedligeholdende træning, hjemmesygepleje, eller at de har bopæl på et ældrehjem.

I regionerne har vi de i de seneste år sat turbo på at sikre en bedre og mere sammen-

hængende behandling til de ofte svært syge patienter, som har behov for behandling

og støtte på tværs i det regionale sundhedsvæsen og på tværs af sektorer. I det føl-

gende er nævnt en række tiltag, som særligt kommer mennesker med multisygdom

til gode. Med blik for den konkrete sag, som spørgsmålet omhandler, er der bl.a.

fremhævet initiativer, der har til formål at styrke indsatsen for mennesker med kom-

plekse multiple psykiatriske problemstillinger.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvilke tiltag regeringen og regionerne har taget og planlægger at tage for at sikre, at dobbelt- eller endog triblediagnosticerede får den rette behandling, så de ikke i værste fald risikerer at dø som følge af fejl- eller manglende behandling, til sundhedsministeren

Indledningsvist skal det nævnes, at regionernes sundhedsydelser varetages inden for

rammerne af

Sundhedsstyrelsen Specialeplanlægning.

Formålet med specialeplan-

lægning er at sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i behandlingen for patienter i

hele landet. Etableringen af sygehusene i Danmark tager ligeledes afsæt i Sundheds-

styrelsen Specialeplanlægning.

I 2009 indgik Danske Regioner aftale med regeringen og KL om implementering af

det

Fælles Medicinkort (FMK).

Det Fælles Medicinkort er en løsning, hvor alle danskeres

medicinoplysninger gemmes i en central database hos Sundhedsdatastyrelsen. Oplys-

ningerne på FMK deles på tværs af sektorer og er tilgængelig for sundhedspersoner,

når de har borgeren i aktuel behandling, og opslaget er relevant for den pågældende

behandling. Formålet med FMK er at reducere antallet af medicineringsfejl, der op-

står på grund af manglende oplysninger om borgers medicinering, reducere antallet

af genindlæggelser på grund af medicineringsfejl, reducere tidsforbruget til afklaring

af borgeres aktuelle medicinoplysninger mv.

Kvalitetspakker og forløbsbeskrivelser for udredning af behandling

Som det er tilfældet på kræftområdet har regionerne også på det psykiatriske om-

råde løbende udarbejdet og implementeret en lang række

pakkeforløb

for behand-

ling af psykiatriske patienter. Formålet med at implementere pakkeforløb i psyki-

atrien er at sikre et ensartet højt behandlingsniveau og at skabe et bedre og mere

sammenhængende behandlingsforløb for patienten. Pakkeforløbene skal sikre den

rette behandling til den rette sygdom.

Siden 2012 er der udviklet 13

pakkeforløb

for voksne og fem pakkeforløb for børn og

unge (i ambulant behandling) samt

udredningspakker

for hhv. voksne og børn og

unge. Pakkeforløbene er baseret på gældende klinisk evidens og retningslinjer, og de

opdateres løbende. I pakkeforløbene beskrives ud over de indsatser, der skal være i

forhold til undersøgelse af patienten, også farmakologisk behandling herunder fokus

på bivirkninger og evt. behandlingskoordinering. I alle pakkerne skal der tages stilling

til og følges op på somatisk sygdom. Regionerne har desuden udarbejdet

forløbsbe-

skrivelse for retspsykiatriske patienter,

som også har fokus på kliniske indsatser af

høj faglig kvalitet, farmakologisk indsats som medicinopfølgning og justering af medi-

cin og samarbejdet med eksempelvis Kriminalforsorgen.

Primo 2019 vil regionerne præsentere lignende forløb for indlagte patienter (kaldet

forløbsbeskrivelser),

også her vil der bl.a. være fokus på den farmakologiske behand-

ling og somatisk sygdom. Forløbsbeskrivelser for indlagte patienter kommer til at be-

tyde mere ensartet behandling og behandling med størst mulig evidens til de sværest

syge i hele landet.

Danske Regioners medicinråd Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS)

forgængeren til (det vi i dag kender som

Medicinrådet)

har udarbejdet behandlings-

vejledninger for psykotiske tilstande, unipolar depression, biopolar lidelse og ADHD.

Det overordnede formål med behandlingsvejledningerne er at sikre et ensartet be-

handlingstilbud med lægemidler af høj kvalitet i hele landet.

Multidisciplinære tiltag og udgående funktioner

I regi af

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP),

herunder

de klini-

ske kvalitetsdatabaser

arbejdes der løbende med at forbedre den kliniske kvalitet i

behandlingen til mennesker med både somatisk og psykisk sygdom. I de senere år er

Side 2

der kommet fokus på, at de kliniske kvalitetsdatabaser skal dække hele patientforlø-

bet f.eks. i forhold til forløb mellem sygehuse og mellem almen praksis og kommuner.

Regionerne har i 2018 med inspiration fra kræftområdet endvidere etableret et

nyt

kvalitetsforum:

Dansk Multidisciplinært Forum for Kvalitet i Psykiatrien (DMFKP). Fo-

rummet, hvori en lang række centrale aktører indgår, har blandt andet til opgave at

udvikle og sikre faglige data, som kan styrke forskningen, så kvaliteten forbedres i

psykiatrien

–

og så behandlingen og hjælpen til psykiatriske patienter bliver mere

ensartet fra landsdel til landsdel. Der vil bl.a. være et tværfagligt og tværsektorielt

sigte til glæde for de sværest syge patienter med komplekse forløb.

Der er i det hele taget et voksende fokus på den

multidisciplinære tilgang

til behand-

ling af mennesker med komplekse psykiatriske sygdomsforløb på tværs af sektorer.

Regionerne har over 200

udgående teams,

som kommer mennesker med komplekse

sygdomsforløb til gode. Disse teams er sammensat af flere forskellige faggrupper, der

udreder, undersøger og behandler patienterne i deres eget hjem. De udgående te-

ams bidrager til at binde behandlingen sammen og er en integreret del af det, der fo-

regår i almen praksis og den kommunale sundhedspleje. De varetager bl.a. akut til-

syn, hjemmebesøg ved graviditet og såkaldte følge-hjem-ordninger til særligt udsatte

patienter efter en hospitalsindlæggelse.

Mange af de udgående teams findes i psykiatrien. Eksempelvis

OP-teams

som kan

opsøge patienterne på bopælen eller andre steder for at hjælpe dem med at tage

medicin, klare dagligdagens gøremål, håndtere kontakt til myndigheder osv. OP-tea-

met består af sundhedsfagligt personale som psykiatere, sygeplejersker og ergotera-

peuter m.fl. Til de yngre har regionerne bl.a. oprettet

OPUS-teams,

som hjælper 18-

38-årige med at fastholde deres behandling, om med at få etableret en mere stabil

tilværelse. Alle udgående tiltag er med til at forebygge gen- og indlæggelser og skabe

sammenhæng i den enkelte borgers behandlingsforløb.

…

Flere steder i landet er der oprettet fælles regionale-kommunale

forløbskoordinator-

funktioner

for særligt svage ældre medicinske patienter. Formålet med indsatsen er

at sikre en personlig tilpasset koordinerende støtte, så patienten får et sammenhæn-

gende og trygt forløb på tværs af primær- og sekundærsektor.

For at fremme samarbejde mellem den sociale og behandlingsmæssige indsats for

borgere med psykiske ledelser, har man flere steder i landet samlet kommunale og

regionale medarbejdere under ét tag i det vi kalder

psykiatrihuse.

Husene samler

begge parters tilbud og sikrer, at borgerne kun skal henvende sig ét sted samt modta-

ger et mere sammenhængende tilbud.

…

Brobyggere og læger med blik for hele patientens behandlingsforløb

For at skabe tryghed og sammenhæng for patienter med komplekse problemstillinger

har regionerne indført

den patientsansvarlige læge.

Den patientansvarlige læge er

en navngiven læge, som har det overordnede ansvar for patientens samlede forløb

på sygehuset. Særligt multisyge patienter med flere konkurrerende lidelser og paral-

lelle behandlingsforløb og dermed ofte også flere behandlingsansvarlige læger har

Side 3

gavn af den patientansvarlige læge, som har det overordnede blik på patientens for-

løb.

…

I fremtiden vil endnu flere patienter lide af flere sygdomme på samme tid og have

meget komplekse behov. Det betyder, at viden og ekspertise fra flere specialer skal

knyttes sammen i en sammenhængende indsats for patienten, og vi skal stille krav til

samlede løsninger på tværs af sektorgrænser. Derfor har regionerne også en opgave i

at udvikle hospitalerne i forhold til at imødekomme behovene hos de patienter, der

lider af flere samtidige sygdomme og sikre sammenhæng i det samlede behandlings-

forløb.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Søs Schack Nielsen

Side 4